Sygeplejerskernes moralske forfald
Jeg har i tidligere afsnit påvist at der er store uoverensstemmelser imellem min dagbog og min afdøde kones journaler. STPS (Styrelsen for patientsikkerhed) nævner i deres redegørelse intet om hvilken journalføring der mangler. Jeg kan i STPS lægesagkyndige sygeplejerske Marian Tronhjems redegørelse læse at: ” i perioden fra den 26.4 – 15.5-2013 hvor Hanne var indlagt, mangler sygeplejenotater, så vurderingen er givet ud fra lægejournalen”
Som nævnt i ”Det store bedrag”, så har STPS masser af sygeplejenotater. STPS må formodes at have konkluderet at der er så store afvigelser og uoverensstemmelser imellem min dagbog og sygeplejerskernes notater at de ikke har sendt plejejournalerne eller min dagbog, til deres lægesagkyndige sygeplejerske. At de håndskrevne ”dag til dag” journaler i 2012 ikke er sammenhængende i side og dato rækkefølge gør heller ikke opgaven nem. I kapitlet ”kursus i lungetømning” har 2 forskellige sygeplejersker fra hver sin afdeling ”taget imod Hanne”, på samme dato. Sygeplejersken fra Onkologisk afdeling har skrevet en ”dag til dag” journal 3/10-2012 selv om Hanne lå på Lungemedicinsk afdeling den dag (2 stk. ”dag til dag” journaler denne dag), hvori hun modsiger min påstand om at lungetømning foregik uforsvarligt.
Samme sygeplejerske skriver i Hannes journal den 25/4-2013 at hun har talt med Hanne om at blodprøver dags dato kan have mening i forhold til fremrykning af ambulatorie tid.
Ingen talte med os om blodprøver den dag! Og hændelsesrækkefølgen som sygeplejersken skrev i journalen er stik modsat vores oplevelse!
Hannes blodprøver 25/4-2013 beviser at hendes tal var alarmerende høje! Normalt ville en sygeplejerske reagere på ”bilirubiner” på 85 (normalt 25) eller levertal på 270-1030-1310 (normalt 45-105-205) men sygeplejersken nedtoner i journalen at hun sendte en dødssyg patient hjem.
Jeg var frustreret og vred over at vi efter en ekstra blodprøvetagning (afdeling havde glemt at bestille levertal) ved tilbagekomst til afdeling, fik meddelt at ud over at afdelingen lukkede tidligere end normalt (pga. helligdage) så var afdelingens læge gået hjem for den dag pga. ”barn syg”, og der var ingen andre til at tage over.
Sygeplejersken har godt nok ikke, uvist af hvilken grund, fortalt den sande historie. Det gør hendes chef, hospitalsdirektør Bente O. Rørth (selv tidligere sygeplejerske) heller ikke. Bente skriver i sin redegørelse at Hanne blev indlagt den 25/4-2013. STPS og ankenævnet har begge valgt at lukke øjnene for sygeplejerskens notater og starter deres redegørelser 26/4-2013 og ignorerer det faktum at Hanne blev sendt hjem, dødssyg.
Jeg kan godt forstå at sygeplejerskerne ikke noterer alt.
Kirurgisk afdeling var overbelagt i en sådan grad at sygeplejersken lige ud sagde, at selv om Hanne var ny opereret så så hun gerne at vi tog hjem, indtil onkologisk kunne tage imod os igen. Vi nægtede, hvilket fik startet ”en krig” imellem os og sygeplejersken. Indeklimaet på stuen var elendigt! Alle vinduer var åbne, hvilket ved vores plads op til døren betød at vi konstant sad i pibende gennemtræk. Hver gang jeg lukkede døren, kom sygeplejersken farende og åbnede den. Sygeplejersken på kirurgisk har fattet sig meget i korthed i sygeplejenotaterne. Der står kun det mest nødvendige, så som temperatur og blodtryk.
Sygeplejerskerne på onkologisk havde i 2013 meget travlt pga. konstant overbelægning. Derfor skete der også mange ”utilsigtede hændelser”.
Jeg har siden 2013 erfaret at ”utilsigtede hændelser” ikke bliver noteret eller anmeldt som de skal. Det er formentlig forklaringen på at de fejl, som bevisligt blev begået i 2013 også begås i dag! Hvordan sygeplejersken har kunnet undgå at politiet blev indblandet i det ”mistænkelige dødsfald” jeg overværede 13.05.2013 (Nordsjællands politiet havde i 2013 ingen anmeldelser) har jeg ingen forklaring på, men jeg har fundet forklaringen på at det stadig i 2019 stadig går galt med tilbageløb i dropnål og dermed udskiftning af dropnål.
I 2013 måtte sygeplejerskerne vælge imellem at fjerne tømte dropposer, eller at udlevere mad til patienter. Mad fik 1 prioritet med det resultat at dropnål ofte måtte skiftes.
I min dagbog fra 09.05.2013 kan man læse at dropnål ”var smuttet” så mange gange at en sygeplejerske valgte at benytte en stikpille i endetarmen som alternativ. Sygeplejersken insisterede på at selv om Hanne havde en forstørret lever og væske i lungerne, så ville hun, sammen med en kollega, vælte Hanne om på siden og sætte en stikpille op i endetarmen. Ud over at vi fik kæmpe problemer med at stoppe ukontrollerbare hosteanfald, havde svært ved at få smertedækket efterfølgende, så fortalte Hanne at pillen var puttet i ”det forkerte hul”.
Det eneste der står i ”statusskema for sygepleje den 09.05.2013 af sygeplejersken er:
”pvk løber lidt trægt”
Derfor kunne STPS skrive i deres redegørelse at ”der fandtes ikke dokumentation på at dropnål var skiftet så mange gange som jeg påstod”. Jeg har noteret at på 10 dage var dropnål smuttet 8 gange. Det er kun noteret 2 gange i sygeplejejournalerne at ”nålen var smuttet”!
Jeg har stillet mig selv spørgsmålet: ”Hvorfor i alverden skal sygeplejersker og læger ofre kostbar tid på at skrive journaler, som ikke kan bruges som dokumentation og som ingen kan bruge til noget”?
Hvis jeg var politiker ville patientjournaler være det første område som jeg ville kigge på. Hvordan gør man dem valide? og hvis der i al fremtid skal skrives journaler, hvordan gøres de brugbare.
Fra dagbog:
d.09/05-2013.
En ekstra dyne i hovedgærdet til at tage de dæmpebevægelser som luftmadras frembragte men som generede Hannes fyldte lunge, samt en morfin pille til at sove på resulterede i at Hanne fik en god søvn til kl 02.30 hvor jeg hjalp hende på wc og derefter til kl. 06.00. Hanne følte ikke at hun havde nogle nævneværdige smerter, men for en sikkerheds skyld fik Hanne en morfin pille. 1 time senere måtte vi opgive at bruge Hannes drop til antibiotika (den forrige som havde givet Hanne antibiotika havde ladet et tømt drop sidde for længe så nål var stoppet af et eller andet) Sygeplejerske insisterede på at Hanne (selv om hun havde forstørret lever samt væske i lungen) skulle om på siden for at få en stikpille. Det fik Hanne store smerteproblemer ud af. Vi måtte bruge ”røde dråber” som supplement til morfinpille for at få styr på smerterne. Kort tid efter kom en ny sygeplejerske og præsenterede sig som Hannes nye sygeplejerske så vi tror at det var bedst for alle parter.
Kommentarer:
Det undrer mig at man ikke har lavet journal den dag.
- Fordi afdeling ATTER engang måtte skifte drop, grundet sløseri.
- Fordi sygeplejerske, som var dybt frustreret over at hun måtte slås med Hannes drop, bestemte at Hanne SKULLE have antibiotika i endetarmen, SELVOM vi gjorde opmærksom på at den proces kunne ikke styres (der var en grund til at Hanne fik antibiotika ind via drop) Sygeplejerske kom tilbage med en hjælper. Moslede i lang tid med Hanne med store problemer til følge. EFTER at sygeplejersker var gået fortalte Hanne at pillen var blevet stukket op i skeden i stedet for i endetarmen.
- Afdelingen bestemte efter den episode at DEN sygeplejerske INTET skulle have med Hanne at gøre.
