STPS/patienterstatningens store bedrag
Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) finder grundlag for at kritisere Nordsjællands Hospital, Hillerød, for journalføringen af den behandling, som Hanne Kjellerup modtog den 17. september 2012, samt i perioden fra den 30. januar til den
maj 2013. STPS finder ikke grundlag for at kritisere den behandling Hanne Kjellerup modtog i perioden.
Dette på trods af, at Nordsjællands hospitalsdirektør i sin redegørelse fra 2013 skrev: ”lægerne vurderede at leverforandringer på scanningsbilleder, samt forhøjede leverenzymer blev vurderet til at være cyster”, hvilket var en helt klar fejl.
Journalføringen i 2012 finder jeg ikke kun kritisabel. Jeg finder den kriminel, hvilket jeg vil komme ind på i et senere afsnit.
Den 17. september 2012 har jeg tidligere omtalt (Læs: ”Håret i suppen”) men jeg var uforstående over for kritikken fra den 30. januar til den 15. maj 2013. Hele denne ”bog” er bygget op om de aktindsigter som STPS, og patienterstatningen har sendt til mig.
STPS sygeplejerskes redegørelse.
Alle der har købt en hel kasse med printerpapir ved hvor mange stykker papir en sådan kasse indeholder. Sådan en kasse fik jeg tilsendt fra STPS! De ”gule sedler” fra Nordsjællands Hospitals sygeplejersker vedrørende ”hvilke journaler som de lægesagkyndige skulle se bort fra var ikke engang blevet fjernet”, samt Patienterstatningens regning på kr. 4000,- fra deres lægesagkyndige.
I papirbunken fandt jeg følgende redegørelse fra STPS afdelingssygeplejerske Marian Tronhjem:
Marian Tronhjem
Sagkyndig i medicinsk sygepleje 17.09.2017
Sagkyndig udtalelse vedr. Jnr. 15/695/KC Hanne Kjellerup
Det indsamlede materiale er tilstrækkeligt til at belyse sagen.
Klagepunkterne og de opstillede spørgsmål er dækkende og relevante, dog er der i perioderne fra den 19.2 – 25.2 2013 ingen sygeplejenotater og i perioden fra den 26.4 – 15.5 2013 hvor Hanne var indlagt ingen sygeplejenotater så vurderingen er givet ud fra lægejournalen.
Men, i selvsamme kasse lå 2 forskellige udgaver af sygeplejenotaterne sammen med mine dagbogsnotater og min søns mail om behandlingsmulighed med lægemidlet Iressa.
(Plejejournaler ses sidst på siden)
STPS og patienterstatningens arbejdsjournaler.
STPS har skrevet til mig at ”ikke alle akter” ville blive udleveret i min aktindsigt. Der ville være arbejdsjournaler som STPS brugte internt, og derfor ikke ville blive udleveret.
Nu ved jeg ikke om arbejdsgangene i STPS og patienterstatningen er ens. Hvis de er, så forstår jeg godt at STPS ikke ville udlevere de sagsakter, men det gjorde patienterstatningen.
Bilag 2 er Patienterstatningens ”arbejdsbeskrivelse” til lægesagkyndig Claus Kamby.
Claus Kamby har kopieret denne arbejdsbeskrivelse over på sit eget brevpapir. Den eneste redigering af arbejdsbeskrivelsen er, at Claus Kamby har sat redegørelsen op i punktform (se bilag 3) og rettet et par stavefejl. Når jeg skriver ”sit eget brevpapir” så er det fordi ONCO-CONSULTING er en anden mands enkeltmandsfirma, uden ansatte ifølge CVR-registeret i 2013.
Det forklarer hvorfor STPS lægesagkyndige overlæge Peter Sørensen kun kritiserer journalføringen den 17. september 2012 (Læs ”håret i suppen”) og ikke nævner mine dagbogsnotater og min søns mail vedrørende lægemidlet Iressa fra den 29-30/10 2012 med ét ord! Juristerne i STPS har nemlig slet ikke udleveret de nævnte notater/mails til de sagkyndige!
Juristerne har blot udleveret det materiale som de mener, at de sagkyndige skal forholde sig til. Juristerne har yderligere selv udfyldt ”manglerne”, hvilket forklarer hvorfor at der findes flere udsagn i redegørelsen, som ikke er enslydende med lægesagkyndig/STPS eller kan findes i nogen notater overhovedet.
Her er 2 eksempler:
- ”Det blev samme dag, noteret at Hanne Kjellerup selv ønskede at tømme drænposen efter behov ved hjælp af en klemmeskrue”. Det er noget vrøvl! Og det kan ikke lade sig gøre. Drænposer tømmes ikke ved hjælp af klemmeskruer. Alle læger ved at posen skiftes, eller har ventil i bunden. Jeg styrede lungedrænet, og der er ikke et eneste sted noteret at Hanne selv ønskede at styre drænet.
- STPS lægesagkyndig Peter Sørensen skriver: ”Det fremgår af journalen, (notat 08-05-13) at leverbiopsien var ”negativ”, og derfor ikke afklarede receptorstatus. Biopsisvaret (fra andet sygehus) er ikke fremsendt”, samt: ”Ved negativ status gives, såfremt patienten er i en god almen tilstand, ofte traditionel kemoterapi og ved positiv status en såkaldt målrettet behandling (f.eks tarceva). Til tider tillader mængden af biopsimateriale ikke en analyse. I den situation kan nye biopsier overvejes eller alternativt indledes behandling med traditionel kemoterapi/målrettet behandling afhængig af patientens almene tilstand”.
STPS jurister skriver:
”Den 8. november 2012 mødte Hanne Kjellerup til svar på CT-scanning af brystkassen og maven. Hanne Kjellerup blev informeret om, at materialet fra den tidligere foretagne leverbiopsi ikke var egnet til gentest med henblik på en vurdering af yderligere behandlingsmuligheder, og at der skulle foretages en ny leverbiopsi, såfremt der i fremtiden blev behov for en ny behandling”.
Det blev noteret, at Hanne Kjellerup var indforstået hermed og accepterede planen. (Læs: ”en lille tilføjelse”)
Derudover: ”Den 6. december 2012 blev det på baggrund af en henvendelse fra Hanne Kjellerups egen læge noteret, at hun den 8. november 2012 var blevet grundigt informeret om, at materialet fra leverbiopsien ikke var egnet til en gentest, og at hun ikke var interesseret i at få lavet en ny biopsi på nuværende tidspunkt. Klager har anført, at Hanne Kjellerup ikke havde et møde på hospitalet den 6. december 2012, som det blev journalført. Styrelsen skal dertil bemærke, at styrelsen opfatter journalnotatet af den 6. december 2012 således, at notatet alene omtaler mødet den 8. november 2012. (Læs: ”Dødsjournalen”)
STPS jurister manipulerer og fortier pårørendes bevismateriale.
STPS jurister og lægesagkyndig Peter Sørensens redegørelser hænger ikke sammen. STPS jurister har mere end 1 gang fået fortalt, samt fremvist mail fra den 8. november 2012, hvori de tydeligt kan læse at vi fremlagde en mail fra Pfizer omhandlende lægemidlet Iressa imod Hannes syge lever, såfremt vi kunne få svaret på en foretaget leverbiopsi. STPS undlader sågar at forholde sig til, at vores kontaktlæge har omskrevet lægemidlet Iressa til Tarceva! Det er tydeligt, at Peter Sørensen ikke har hørt om mailen med Iressa, ”en lille tilføjelse” eller ”Dødsjournalen”.
Lægecenter tolererer ikke patientklager til STPS.
Siden 2014 har jeg i forskellige sammenhænge været i kontakt med Patientombuddet, som et par år efter min anmeldelse, skiftede navn til Styrelsen for patientsikkerhed (STPS) som ved sidste henvendelse har skiftet navn til Styrelsen for patientklager. Min sagsbehandler, som stadig hedder Chr. Jensen, har telefonisk fortalt mig at godt nok bor STPS og Patienterstatningen i samme bygning, men der var ”vandtætte skotter” imellem de 2 afdelinger.
Det tvivler jeg på af 2 grunde:
1.
STPS skrev til mig i 2015:
AFGØRELSE
Styrelsen for Patientsikkerhed finder grundlag for at kritisere Lægerne
Kongevejscenteret, Kongevejscenteret 8, 1. th, Hørsholm, for den behandling, som Hanne Kjellerup modtog i perioden fra den 17. februar til den 8. juni 2O12.
Styrelsen finder at den behandling, som Hanne Kjellerup modtog i perioden fra den 17. februar til den 8. juni 2012 hos Lægerne Kongevejscenteret, Kongevejscenteret 8, 1. th, Hørsholm, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.
Min dyre advokat (3000,- i timen) fortalte mig, at det var omsonst at skrive til Patienterstatningen. Efter nogen betænkningstid valgte jeg af egen drift at skrive til Patienterstatningen. Patienterstatningen startede stopuret den dato hvor lægen på Bispebjerg erklærede Hanne uhelbredelig syg. Præcist 3 år senere stoppede stopuret (Sundhedsvæsenets disciplinærnævn skrev 2 år, så internt er man ikke enige) så jeg fik meddelt at sagen imod lægen var forældet.
Kort tid efter ringede en dame fra STPS til mig og fortalte, at man ville sende en undskyldning til lægen, fordi sagen var forældet.
Jeg har gjort alle de involverede parter opmærksom på, at jeg fandt det urimeligt at jeg skulle klage over et lægecenter når min kone endnu ikke var død. Som pårørende til en døende ægtefælle kan jeg ikke forestille mig, at nogen har overskud til at klage over et lægecenter som man er afhængig af i konens sidste levetid. Mine protester blev afvist.
Jeg kan så tilføje at kort tid efter min kones død, blev jeg kontaktet af vores lægecenter og meddelt at jeg, sagt på en pæn måde, var smidt ud. Begrundelsen var at jeg havde klaget til STPS!
Mit tilbud om at få ”renset luften” hos den pågældende læge blev afvist.
Inhabilitet.
2.
STPS lægesagkyndige, overlæge Peter Sørensen, starter sin redegørelse med følgende indledning: ”Jeg er ikke inhabil”. Hvorfra vidste Peter Sørensen, at jeg havde klaget over at Hillerøds Hospitalsdirektørs ægtemand Mikael Rørth, som lægesagkyndig i Ankenævnet for Patienterstatning, havde afgjort min sag? Ingen af de 3 andre lægesagkyndige havde nævnt inhabilitet. Der er ingen tvivl om, at offentliggørelsen af at lægerne kommunikerer på tværs af regioner i en lukket Facebook gruppe ikke har gavnet lægernes troværdighed, men ellers må forklaringen være, at ”de vandtætte skotter” mellem Patienterstatningen og STPS, ikke er så ”vandtætte” som Chr. Jensen siger.
De ”manglende plejejournaler”.
Kort beskrivelse af sagen og arbejdets omfang.
(Patienterstatningens arbejdsbeskrivelse til lægesagkyndig)
Referat af sagen:
Du har søgt erstatning, fordi du mener, at Hanne Kjellerup på grund af ikke-optimal behandling i onkologisk regi på Hillerød Hospital led unødigt i den sidste tid og formentlig også afgik ved døden tidligere, end hvis hun havde modtaget optimal behandling. Du mener, at man beordrede kemopause og afføringsmiddel i litervis trods aktiv kræft i leveren. Derudover mener, at Hanne Kjellerup unødigt mødte fastende til leveroperation tre gange, som så blev udsat, og endelig at man udskrev hende med forkert data medførende, at hun ikke kunne få optagelse på hospice.
Hanne Kjellerup fik i sensommeren 2012 konstateret lungekræft med spredning til modsatte lunge, lymfekirtler og leveren. Sygdommen var således i stadium IV, og man kunne derfor alene tilbyde lindrende behandling. Der var således ikke mulighed for kirurgisk behandling.
Første gang Hanne Kjellerup mødte i onkologisk regi var 4. september 2012, og man fandt grundlag for at starte med tre serier behandling med Carboplatin og Vinorelbine med en efterfølgende CT-skanning for at se behandlingseffekten. Hvis der var effekt, så ville man fortsætte behandlingen.
Den 7. september 2012 noterede man, at Hanne Kjellerup ikke havde haft afføring i tre dage, og man gav derfor Movicol.
På grund af væskeansamling i højre lunge blev denne dræneret. Igen i oktober var der behov for at drænere lungen for væske. I den efterfølgende tid var Hanne Kjellerup plaget af både væske i lungerne, drænering heraf og sammenklappet lunge, som blev behandlet.
Den 4. oktober 2012 havde du og Hanne Kjellerup en samtale med overlægen på onkologisk afdeling, hvor du blandt andet gav udtryk for, at man på afdelingen ikke havde givet kommunen besked om Hanne Kjellerups situation med svær åndenød, der gjorde, at hun ikke turde være alene, og at kommunen havde tilkendegivet, at der først kunne søges om førtidspension efter midtvejsskanningen.
Kontrolrøntgen af 5. oktober 2012 viste ingen nytilkomne infiltrater i lungerne. Man skrev til Hørsholm kommune, at prognosen var meget dårlig, fordi der var spredning til lymfeknuder og leveren, og det forhold, at der gentagne gange var behov for drænering af væske fra lungerne også var et meget dårligt tegn. Dagen efter kontaktede du overlægen med oplysning om, at Hanne Kjellerup ikke kunne indstilles til førtidspension, fordi det ikke fremgik af statusattesten, at Hanne Kjellerup var uhelbredelig syg. Dette blev tilføjet og faxet samme dag til kommunen.
Den 8. oktober 2012 blev Hanne Kjellerup oplyst om, at kontrol CT-skanning havde vist regression af såvel tumoren i højre lunge som tumoren i venstre lunge, og derfor var der grundlag for at give den 3. og sidste behandling med lindrende kemoterapi. Hanne Kjellerups tilstand var dog fortsat uhelbredelig, men hendes restlevetid vurderes længere end tre måneder. Der blev sendt terminalerklæring til kommunen. Den 8. november 2012 oplyste man til kommunen, at Hanne Kjellerup var uhelbredelig syg af kræft, som krævede on/off kemoterapibehandling. Hanne Kjellerup spurgte til mulighederne for behandling med Tarceva, som hun vidst var afhængig af
EGFR-status (ved leverbiopsi). Man oplyste til Hanne Kjellerup, at man havde taget højde herfor, men at det ved behandlingsstart drejede sig om at sætte hende i behandling hurtigst muligt, og at materialet på daværende tidspunkt ikke var egnet til
EGFR-status. Ved vurdering af mulighed for behandling med Tarceva skulle der tages en ny leverbiopsi, men det ønskede Hanne Kjellerup ikke. Man understregede – også i december 2012, at Hanne Kjellerup var velkommen til at kontakte afdelingen ved eventuel forværring i almentilstanden eller ved nytilkomne gener.
Den 21. januar 2013 noterede man, at skanning havde vist fuldstændig stationære forhold. Kort efter var der imidlertid atter behov for at dræne væske fra højre lunge. Den 29. januar 2013 noterede man, at terminalerklæringen fra november 2012 tilsyneladende manglede (hos kommunen), og at man derfor faxede en til kommunen.
På grund af smerter ordinerede man i april 2013 Kodein, og fordi dette kunne have en forstoppende virkning, fik Hanne Kjellerup samtidig Movicol efter behov. Dette havde god effekt, og Hanne Kjellerup fik gang i maven efter forstoppelse.
Den 26. april 2013 noterede man, at Hanne Kjellerup var i pauseforløb efter endt behandling med kemoterapi i december 2012 samme dag oplyste Hanne Kjellerup til afdelingen, at hun var begyndt at blive gul, få kitfarvet afføring og mørk urin. Ved undersøgelse konstaterede man markant forhøjede lever- og galdetal, og ultralydsundersøgelse viste flere metastaser i leveren og forstørret venstre leverlap.
Man fandt grundlag for ERCP, som blev udført 30. april 2013, hvorved man anlagde en stent.
Den 5. maj 2013 noterede man, at der fortsat var meget høje levertal og ikke tegn på effekt af stenten. Ligeledes var der høje infektionstal, os kunne skyldes tumorbyrden, men på mistanke om infektion satte man Hanne Kjellerup i behandling med antibiotika. Man vurderede, at Hanne Kjellerup var i terminalt forløb. Hanne Kjellerup blev 23. maj 2013 visiteret til første ledige plads på Sankt Lukas Hospice. Den 13. maj 2013 viste CT-skanning fortsat ikke intrathorakal progression.
Den 27. maj 2013 gav Hanne Kjellerup udtryk for, at hun ønskede at forblive på
Louiselund.
Hanne Kjellerup afgik ved døden 11. juni 2013.
————————–
Du bedes venligst vurdere, om behandlingen i onkologisk regi blev foretaget i overensstemmelse med den erfaren specialiststandard?
Hvis ikke; hvad burde man have gjort anderledes og hvorfor? Særligt bedes du vurdere, om den erfarne specialiststandard havde tilsagt, at man havde behandlet med yderligere kemoterapi end aktuelt, om ordination af medicin mod forstoppelse var i overensstemmelse med den erfaren specilistsandard, og om patienten mødte fastedne til en leveroperation tre gange, som unødigt blev udsat?
Hvis behandlingen ikke var i overensstemmelse med den erfaren specialiststandard, bedes du vurder, hvilke gener patienten kunne have ungået ved optimal behandling, herunder om det havde betydning for hendes restlevetid.
—————————-
Beskæftigelse:
Ifølge Patienterstatningens praksis er det en forudsætning, at den læge, der udarbejder en erklæring eller en vurdering i en af Patienterstatningens sager ikke har været pensioneret i et år eller mere. Dette gælder for såvel interne som eksterne lægekonsulenter.
Inhabilitet:
Du må ikke udarbejde erklæringen, hvis du har en særlig interesse i sagen (er juridisk inhabil).
Inhabilitet foreligger navnlig, hvis du har en personlig eller økonomisk interesse i sagen eller er nært beslægtet med patienten.
Patienterstatningen har fastsat, at der også foreligger inhabilitet:
– Hvis skaden er sket på et hospital eller i en praksis, hvor du er eller var ansat på skadestidspunktet.
– Hvis skaden er sket på et hospital, hvor du indgår eller indgik i afdelingsledelsen på skadestidspunktet.
– Hvis du har deltaget i behandlingen af sagen i anden sammenhæng, f.eks. som medlem af Retslægerådet eller som tilknyttet Arbejdsskadestyrelsen eller et forsikringsselskab.
