Det Syge Hus

Politianmeldt af Nordsjællands hospital

Og JA, det er en korrekt beslutning! Derfor har jeg også skriftligt afleveret en fuld tilståelse til Hillerød Politi. Selvfølgelig skal plejepersonalet i sundhedsvæsenet ikke frygte for deres sikkerhed, uanset om de er på arbejde eller har fri.

Når min hjemmeside www.detsygehus.dk er oprettet for at oplyse om utilsigtede hændelser, som ikke indberettes og ulovligheder, skal jeg ikke selv ty til ulovligheder/selvtægt.

Den tilståelse som jeg har afleveret lyder således:

I sommers erfarede jeg, at de elektroniske plejejournaler – som STPS lægesagkyndige sygeplejerske havde skrevet i sin redegørelse ikke fandtes – lå i min aktindsigt fra STPS, hvilket i sommers fik mig til at gennemgå sygeplejerskernes rolle ifm. Nordsjællands Hospitals forsøg på at skjule de faktiske omstændigheder, ved min afdøde kones ophold og død.

Når et hospital i årevis forsøger at tie skandaløse forhold ihjel over for STPS og offentligheden (min forespørgsel på dato og sted hvori patienten og de pårørende ifølge journalen havde frasagt sig levetidsforlængelse, blev besvaret med at ”mine skriv ville blive læst, men ikke besvaret”) så er det umuligt at få ”hul på bylden”, med mindre en læge eller en sygeplejerske går til erkendelse og tilstår at de snød med patienters journaler.

Lægerne tilstår aldrig deres fejl, så derfor forsøgte jeg at få sygeplejerskernes opmærksomhed ved at lægge de 2 ”dag til dag” journaler, som jeg allerede i 2017 stillede spørgsmålstegn ved i 2 af afdelingens sygeplejerskers postkasse. På min Facebook ”detsygehus” i opslaget ”Har Hillerød onkologisk opfundet deres eget journalsystem” kan man trykke på den lille ”dag til dag” og derved få samtlige journaler frem. Deriblandt de 2 journaler som jeg har udleveret, uden nogen form for følgeskrivelse til de 2 sygeplejersker. Journalerne viser 2 forskellige journal-indhold på de samme datoer (3-4/10-2012), men som modsiger hvad jeg har noteret i min dagbog på samme dato.

Sygeplejersken tilhører Onkologisk afdeling, så i mange år har jeg undret mig over at hun kunne oprette en ”dag til dag” på Onkologisk afdeling når vi lå på Lungemedicinsk afdeling, samtidig med at en sygeplejerske fra Lungemedicinsk afdeling har oprettet en?

Udleveringen af de 2 journaler fik dagen efter min Facebook side ”detsygehus” til at vokse med 46 visninger, men fik desværre ingen sygeplejersker til at tilstå, at hændelser og fejl ikke noteres.

Det er paradoksalt at en sygeplejerske på Onkologisk som har skrevet den ene af journalerne d. 3/10-2012 og som i journalen af d. 25/4-2013 har beskrevet et forløb som jeg ikke kan genkende, for at skjule over for STPS, at hospitalet sendte en dødssyg patient hjem, har politianmeldt mig. Jeg havde jo netop klaget over hospitalet for at forbedre personalets forhold.  

Mvh. Kim Kjellerup.

På det tidspunkt var jeg ikke klar over, at en psykisk syg mand, et stykke tid efter, gik amok på plejepersonalet. Jeg havde en naiv tankegang om, at hvis jeg afleverede 2 af de problematiske journaler til 2 af afdelingens sygeplejersker, så ville de blive leveret videre til Whistleblower ordningen eller på anden måde givet videre, og at der ville komme en eller anden form for reaktion. I 2013 turde plejepersonalet ikke at rejse kritik af forholdene fordi ledelsen udøvede repressalier på de mest kritiske. Jeg havde ALDRIG drømt om, at min hensigt kunne misforstås som truende, hvilket jeg erkender var naivt og dumt. Jeg fik et chok da jeg erfarede at en medarbejder var blevet angrebet, og har haft det dårligt med min handling lige siden.

Jeg lavede en desperat handling fordi jeg har erfaret at, Patienterstatningens jurister havde dikteret indholdet af den lægesagkyndiges redegørelse. I Ankenævnet var det Nordsjællands hospitalsdirektørs ægtemand, der som lægesagkyndig afviste min klage. STPS afgjorde, at det var ok at læger på Onkologisk afdeling kunne oprette det, som bedst kan betegnes som en ”dødsjournal”, altså en udokumenteret mødejournal hvori patienten og de pårørende bekræfter, at de frasiger sig al videre behandling, uden at de har været til stede.

Hovedstadens regionsformand har skrevet, at hun ikke involverer sig i habilitetsproblemer (pga. hospitalsdirektørens ægtemand) og som nævnt i min tilståelse, så vil Nordsjællands Hospital ikke besvare mit seriøse og relevante spørgsmål om hvor eller hvornår, vi har frasagt os behandling imod min kones kræftsyge lever.

Dags dato har ingen lyttet til at læger, sygeplejersker og lægesagkyndige kan træffe afgørelser ud fra patientjournaler som intet har med virkeligheden at gøre! Selv købte og inhabile lægesagkyndige accepteres. 

Sygeplejerskerne på Onkologisk afdeling er de uhelbredeligt syge patienters øjne og ører. Allerede i 2013 løb sygeplejerskerne ALT for hurtigt med fejl til følge. Hver dag noterede jeg ned hvad der skete omkring mig, og jeg lovede flere sygeplejersker på Onkologisk afdeling, at jeg ville gøre ledelsen og klageinstanser opmærksomme på problemet. Mine dagbogs notater er desværre bare intet værd når sygeplejerskerne enten ikke noterer deres fejl, eller endnu værre, omskriver virkeligheden!

Derfor lavede jeg en desperat handling som jeg ikke burde have gjort, hvilket jeg ikke kan sige nok UNDSKYLD for.

Min desperate handling løser ikke problemstillingen med problematiske journaler, som bevirker at STPS hver gang der klages kan svare, at ”det findes der ikke dokumentation for”.

Den eneste som kan rydde op i alle de uregelmæssigheder som jeg har fremlagt på min hjemmeside www.detsygehus.dk er Regionsrådsformanden, men i 5 år har hun ignoreret alle henvendelser.

 

Jeg ved, at min handling vil udløse en form for straf, hvilket jeg fuldt ud accepterer. Jeg har opdraget mine børn til at hvis de har dummet sig, så erkender man og siger UNDSKYLD! Den regel gælder også for mig selv.

Med venlig hilsen

Kim Kjellerup