Borgerforslag
Nedlæg Styrelsen for patientsikkerhed. Patienterstatningen samt ankenævnet.
Opret et ”Patientnævn” som erstatter de 3 styrelser
Hvis patienter/pårørendes tillid til sundhedsvæsenet skal genoprettes, kræver det et patientnævn.
1 ”patientnævnet” skal det være de samme jurister/ lægesagkyndige som behandler både klagesagen og erstatningssagen. Derved fjernes ”papirs junglen” med uduelige redegørelser. I dag kan patienter/ pårørende godt opgive at retsforfølge åbenlyst fejlagtige afgørelser civilretligt hvis der foreligger 3 tvivlsomme lægesagkyndige redegørelser.
2. ”patientnævnets” Jurister/ lægesagkyndige skal forpligtiges til at kommunikere med begge parter i en sagsbehandling, og begge parters dokumentation skal indgå i sagsbehandlingen, hvilket ikke sker i dag.
3. At ”patientnævnets” behandlingstid fastsættes til det halve af lægernes forældelsesfrist. Er dette ikke praktisk muligt, må lægernes forældelsesfrist forhøjes.
4. At ”patientnævnet” er offentligt, således at det er økonomisk gennemsigtigt, og at den omfattende svindel i patienters/ pårørendes klagesystem kan blive stoppet, hvilket er en af mange forudsætninger, for at det offentlige sundhedsvæsen ikke kollapser i nær fremtid
Bemærkninger.
Begrundelse for at nedlægge ”Styrelsen for patientsikkerhed. (STPS)
Det giver ingen mening at patienter/ pårørende skal vente i op til 6 år på en redegørelse fra STPS, når lægerne har 2 års ”forældelsesfrist”
STPS. Kommunikerer ikke med de patienter/ pårørende som de sagsbehandler ud fra. STPS ignorerer patienter/ pårørendes dokumentationer på at indhold i de patientjournaler som STPS sagsbehandler ud fra, ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Åbenlyst opdigtede patientjournaler, som hospital har oprettet for at skjule virkeligheden, bliver benyttet, selvom STPS er i besiddelse af de originale patientjournaler.
Udokumenterede ”mødejournaler” hvor lægen som eneste deltager skriver følgende: ”Ved denne konsultation bekræfter patient og pårørende at de frasiger sig alt fremtidig behandling” accepteres. ”Mødejournalen” bevirkede at patienten døde uden at få behandling imod sin kendte sygdom.
STPS. Ensidige sagsbehandling bevirker at ingen kan gøres ansvarlige for fejl og svigt i sundhedsvæsenet, samt at ingen patienter/pårørende kan få opklaret hvad der var årsag til sundhedsvæsenets fejl/svigt.
Begrundelse for at nedlægge patienterstatningen.
Ingen patienter/pårørende kan i dag gennemskue hvornår man kan/skal benytte patienterstatningen. Det er patienterstatningen som fastsætter hvornår lægens/ hospitalets 2 års forældelsesfrist begynder. I en konkret sag fik den pårørende tilsendt en redegørelse hvori STPS fandt grundlag for at kritisere lægens mangelfulde behandling, som resulterede i en uhelbredelig dødelig sygdom. Patienterstatningen kontaktede efterfølgende STPS og gjorde STPS bekendt med lægens 2 års forældelsesfrist. Pårørende blev derefter kontaktet af STPS som fortalte pårørende at den påtale som STPS havde sendt til lægen, nu var erstattet med en undskyldning til lægen. Når STPS ikke kan gennemskue patienterstatningens tidsfrister, hvordan skal patienter/pårørende så kunne
Aktindsigt har vist at, hvis juristerne i patienterstatningen kan få lov til at diktere indholdet i den lægesagkyndiges redegørelse, så belønnes den lægesagkyndige med kr. 4000,- moms og skattefrit. Patienterstatningen har vores politikere for år tilbage privatiseret, hvilket sikkert er forklaringen på at de lægesagkyndige har kunnet oprette fupfirmaer med eget brevpapir, så svindlen ikke kunne opdages. Juristerne har i hvert fald ikke ulejliget sig med at undersøge om CVR. Nummeret tilhører de pågældende læger.
Begrundelse for at nedlægge ”ankenævnet for patienterstatningen”
I Ankenævnet for patienterstatningen, er det Nordsjællands hospitalsdirektørs ægtemand, der som lægesagkyndig har skrevet redegørelsen, hvilket han tilsyneladende har gjort i mange år. (Hvor mange vides ikke, idet ankenævnet er privatiseret)
Når de 3 styrelser, ud fra den samme patientjournal kan læse:
- At patienten er tilknyttet et hospital med en kendt sygdom.
- At patienten ansøger om at få behandling med lægemidlet Iressa imod sin kendte sygdom.
- At patienten er død af sin ubehandlede kendte sygdom.
Så giver3 dyrt betalte redegørelser ingen mening. 3 lægesagkyndige tolker vidt forskelligt på en opdigtet ”mødejournal” hvori patienten ”har frasagt sig alt fremtidigt behandling” (Ingen kan fortælle hvor/hvornår patient/pårørende har fravalgt fremtidig behandling.)
3 lægesagkyndige i de 3 styrelser har valgt at se bort fra pårørendes dokumentation på ansøgning om behandlingsmuligheden med lægemidlet Iressa. Man er kun enige om en ting:
Det var ikke lægens/hospitalets skyld at patienten døde af sin kendte ubehandlede sygdom!
Så giver de 3 styrelsers ”sagsbehandling” ingen mening!
Kim Kjellerup