Det Syge Hus

Styrelse Patient Erstatning

Redegørelser/Afgørelser

Patienterstatningen/ankenævnet.

Jeg er nødt til at dele redegørelser op i STPS (Styrelsen for patientsikkerhed) og patienterstatning/ankenævn. De bor godt nok på den samme adresse. STPS ansætter de lægesagkyndige som skal arbejde med patienterstatningen. De lægesagkyndig i patienterstatningen og STPS skal sidde med de samme papirer. (Min afdøde kone Hannes journaler) så at min sagsbehandler Christian der telefonisk har fortalt mig at der er “vandtætte skotter” imellem de 2 afdelinger, har jeg derfor svært ved at tro på.


Lægesagkyndig med falsk firmanavn.

For at jurister i STPS og Patienterstatningen kan træffe nogle lægelige afgørelser er de nødt til at benytte sundhedsfaglige sagkyndige. Igennem aktindsigt har jeg erfaret at de sagkyndige i patienterstatningen kan få kr. 4000,- moms og skattefrit hvis de ordret skriver juristernes ”arbejdsbeskrivelser” på deres ”eget brevpapir”. (Min lægesagkyndiges brevpapir havde som firmanavn ONCO-CONSULTING, men det er en anden mands enkeltmandsfirma, uden ansatte ifølge CVR-registeret i 2013) Jeg har fundet juristernes ”arbejdsbeskrivelse” til lægesagkyndig i min aktindsigt, hvorimod STPS har tilbageholdt deres arbejdsbeskrivelser som ”interne arbejdspapirer”. Patienterstatningens ”arbejdsbeskrivelse kan ses sidst i dette kapitel.


Juristerne tilbageholder vigtige informationer.

Hvis de lægesagkyndige, som benytter juristernes ”arbejdsbeskrivelser” skal have en chance for at kunne lave en uvildig redegørelse, så kræver det at juristerne udleverer alle relevante oplysninger korrekt. STPS, Patienterstatningen amt Ankenævnet er bekendt med at jeg den 8/11-2012 forelagde en mail med behandlingsmuligheder fra Pfizer vedrørende lægemidler ved navn Iressa/ Xalkori som gav færre bivirkninger og var målrettet kræft i leveren, foran vores kemoterapi læge. Region Hovedstadens juridiske rådgiver har erkendt at vores kemoterapi læge, af ukendte årsager, har omskrevet lægemidlet Iressa til lægemidlet Tarceva (som vi heller ikke fik tilbudt.) men hun er kommet med en usand begrundelse. (Kan læses i regionsrådets kommunikation)

4 lægesagkyndige, med 4 forskellige usande påstande på samme ”mødejournal”

Ingen af de 4 lægesagkyndige fra hhv. STPS, patienterstatningen eller ankenævnet har nævnt min mail, eller lægemidlet Iressa/ Xalkori i deres redegørelser.

Ingen af de 4 lægesagkyndige kan oplyse mig om hvor eller hvornår vi har deltaget i en konsultation hvori ”patient, ægtefælle samt deltagende søn har frasagt sig alt behandling”, selv om der ligger en udokumenteret ”mødejournal” som hævder at det gjorde vi den 6/12-2012. Alle 4 lægesagkyndige kommer med forskellige udokumenterede påstande, om hvor eller hvornår vi 3 (patient, ægtefælle samt søn) sammen har deltaget i en konsultation hvori vi har accepteret og bekræftet kemoterapi læges usande påstand.

Patienterstatningens lægesagkyndige har skrevet i sin redegørelse, at vi fik oplyst den 8/11-2012, og gentaget den 6/12-2012, at der skulle nye prøver til for at vi kunne få kemoterapi imod kræft i leveren, hvilket vi skulle have fravalgt.


Inhabil lægesagkyndig træffer endelig afgørelse.

Ankenævnets første redegørelse er skrevet af Nordsjællands hospitalsdirektørs lægesagkyndige ægtemand Mikael Rørth. Han undsiger sin kones forklaring, om at lægerne ikke kunne afgøre om Hannes leverforandringer skyldtes cyster eller metastaser. Lægesagkyndige ægtemand skriver 2 væsentlige oplysninger:
1. Biopsi fra leveren, foretaget 10 mdr. tidligere indeholdt ikke svulstvæv. Den oplysning fik vi aldrig!
2. Man kunne have anvendt Tarceva, hvis man havde valgt at få foretaget en ny leverbiopsi, hvilket ”man afstod fra”. Mikael Rørth ved udmærket fra sin kone, hospitalsdirektøren, at det var kemoterapi læge som afstod fra at tilbyde levetidsforlængende kemoterapi, selv om vi efterlyste behandling imod Hannes kræft i leveren!

Ankenævnets lægesagkyndig nr. 2 har skrevet i sin redegørelse, at ”mødejournal” refererer til samtale med egen praktiserende læge den 8/11-2012 (vi har ingen samtaler med praktiserende læge på den dato)

Åbenlys journalsvindel accepteres af 5 sagkyndige.

Ingen af de 4 lægesagkyndige har kommenteret på at det er tydeligt at der er kaos i sygeplejerskernes ”dag til dag” journaler og at der findes 2 patientjournaler med samme dato, men fra 2 forskellige afdelinger, med 2 forskellige sygeplejersker. STPS sagkyndige læge og sygeplejerske vælger begge at fokusere på en ”dag til dag” journal med et opdigtet indhold fra onkologisk afdeling, selv om Hanne den dag lå på lungemedicinsk afdeling hvor der også forelå en ”dag til dag” journal fra. STPS er underrettet om at det, uden resultat, blev politianmeldt. Patienterstatningen forbigår ”dag til dag” journalerne i tavshed

Patienten døde af en ubehandlet kræft i leveren, men ”0 fejl” af hospitalet.
Ingen af de 4 lægesagkyndiges redegørelser giver mig de svar jeg efterlyser. Meget tyder dog på at alle de sagkyndige vil gøre alt for at Nordsjællands hospital har ”0 fejl”!

Alle sagkyndige har valgt at frikende Nordsjællands hospital for lægelige fejl. STPS lægesagkyndig skriver som eneste kritikpunkt at der manglede journalføring den 17 september 2012. (Kan læses i ”håret i suppen” og i STPS afgørelse)

Patienter/pårørende straffes hvis de klager i sundhedsvæsenets klagesystem.
Her følger den korte version af hvordan jeg lærte klagesystemet at kende: Hanne havde haft 8 konsultationer hos vores praktiserende læge, med åndedrætsbesvær førend hun blev sendt til røntgen, som tydeligt viste at problemet var lungekræft. STPS sendte mig en redegørelse hvor konklusionen var klar. Lægens behandling var under normal lægelig standard. Derfor skrev jeg til patienterstatningen. Patienterstatningen skulle ikke bruge lang tid på at afgøre at klagen “var forældet”. Min fejl var at jeg ikke havde skrevet til begge instanser samtidigt. (Stod ingen steder) kort tid efter ringede en dame fra STPS til mig og fortalte at nu sendte de en undskyldning til vores praktiserende læge over at STPS havde behandlet en sag som var forældet. At jeg samme år fik meddelt fra vores lægecenter at jeg ikke mere var velkommen, fordi jeg havde klaget, har godt nok ikke noget med de 2 instanser at gøre, men fortæller alt om patienters/ pårørendes situation. Jeg tør ikke at tænke på Hannes forløb hvis jeg havde klaget tidligere

Urimelige forældelsesfrister.
Patienterstatningen skulle kun bruge 8 mdr. til at træffe en afgørelse som STPS har været 6 år om at træffe. Min erfaring fra klagesagen med praktiserende læge var at patienterstatningen er lynhurtige til at fastsætte datoer som gør at sagerne hurtigt falder for lægernes 2 års forældelsesfrist. At patienten ikke var død på det tidspunkt hvor de startede forældelsesfristen, og at patienter/pårørende var afhængig af et samarbejde med lægecentret var patienterstatningen kolde over for. ”Forældelse” kunne Patienterstatningen ikke bruge som argument til min anmeldelse af hospitalet. Derfor valgte juristerne i patienterstatningen at fortælle den lægesagkyndig hvad der skulle stå i deres redegørelse.

Klagesystemet har spillet fallit ved accept af inhabile og købte lægesagkyndige i ankenævnet.
Patienterstatningen er af politikerne blevet privatiseret for mange år siden, så derfor kan ingen irettesætte dem. Det siger sig selv at hvis de ansatte i patienterstatningen (dommere, kræftens bekæmpelse, patientforeningen m.m) ikke kan se det forkerte i at det er Nordsjællands hospitalsdirektørs ægtemand der som lægesagkyndig i Ankenævnet afgør sager til konens fordel, så har hele systemet spillet fallit.

Patienterstatningens ”arbejdsbeskrivelse”:
28. juni 2016 Sagsnummer 16-3099

Ref.: Hanne Kjellerup
Patienterstatningen har i dag bedt Overlæge, dr. med. Claus Kamby om at vurdere sagen. Vi vender tilbage til sagen, når vi har fået vurderingen.
Med venlig hilsen
Helen Petersen
Fuldmægtig Cand. jur. Bilag:
Kort beskrivelse af sagen og arbejdets omfang

Kort beskrivelse af sagen og arbejdets omfang

Referat af sagen: (uddrag)
Den 8. oktober 2012 blev Hanne Kjellerup oplyst om, at kontrol CT-skanning havde vist regression af såvel tumoren i højre lunge som tumoren i venstre lunge, og derfor var der grundlag for at give den 3. og sidste behandling med lindrende kemoterapi. Hanne Kjellerups tilstand var dog fortsat uhelbredelig, men hendes restlevetid vurderes længere end tre måneder. Der blev sendt terminalerklæring til kommunen. Den 8. november 2012 oplyste man til kommunen, at Hanne Kjellerup var uhelbredelig syg af kræft, som krævede on/off kemoterapibehandling. Hanne Kjellerup spurgte til mulighederne for behandling med Tarceva, som hun vidst var afhængig af
EGFR-status (ved leverbiopsi). Man oplyste til Hanne Kjellerup, at man havde taget højde herfor, men at det ved behandlingsstart drejede sig om at sætte hende i behandling hurtigst muligt, og at materialet på daværende tidspunkt ikke var egnet til EGFR-status. Ved vurdering af mulighed for behandling med Tarceva skulle der tages en ny leverbiopsi, men det ønskede Hanne Kjellerup ikke. Man understregede – også i december 2012, at Hanne Kjellerup var velkommen til at kontakte afdelingen ved eventuel forværring i almentilstanden eller ved nytilkomne gener.

Som kan ses af ovenstående, så behøvede patienterstatningens lægesagkyndige kun at kopiere ”arbejdsbeskrivelse” over på ”sit eget brevpapir” (ONCO-CONSULT er en anden mands enkeltmandsfirma uden ansatte) Og besvare 4 spørgsmål.
Når juristerne skriver usandheder ind i arbejdsbeskrivelsen (”Møde” 6/12-2012 har alle senere taget afstand fra, idet mødet bevisligt var aflyst) og undlader at nævne, vi havde fremlagt en mail med andre behandlingsmuligheder, ja så bliver de lægesagkyndige, juristernes blåstempling af deres usandheder. Patienterstatningen har derved betalt Kr. 4.000,- moms og skattefrit for at få en lægesagkyndig udtalelse som intet er værd. (kan ses sidst i dette kapitel)

Klagesystemet er dyrt og ubrugeligt!
Det siger sig selv at hvis 7 sagkyndige, hver får udbetalt Kr. 4000,- for at levere mangelfulde og usandfærdige redegørelser, så får vi aldrig et ærligt og fejlfrit sundhedsvæsen!

”Man kan narre hele folket en del af tiden, Og man kan narre en del af folket hele tiden, Men man kan ikke narre hele folket hele tiden”

David Hume (1711-1776)

Bilag

Indholdsfortegnelse