Værdighed

Ærligt sundhedspersonale.
Jeg har i forrige kapitler, beskrevet, hvordan læger og andet sundhedspersonale, forsøgte at skjule et hospitals ufejlbarlighed. De var ikke ærlige i deres beskrivelser i patientjournaler.

Retfærdige Patientklage systemer.
Jeg har også i kapitlet “0 fejl” fortalt om, at man kan stille spørgsmålstegn ved sundhedsvæsenets “uvildige lægesagkyndige”. De var ikke objektive og retfærdige i deres redegørelser. Det mest groteske er nok at det er Nordsjællands hospitalsdirektørs ægtemand som træffer de endelige afgørelser i ankenævnet.

Værdighed?
I dette kapitel vil jeg forsøge at fokusere på værdighed. Hvor værdigt er det for en uhelbredeligt døende kræftsyg patient og dens pårørende at erfare:

Der snydes med førtidspension i kommunerne. Vores kommune så ikke noget forkert i at en patient som døde på under et år efter uhelbredelig diagnose blev fastslået, blev fastholdt på Kr. 366,- om ugen i sygedagpenge i mere end 6 mdr.

At optimal levetidsforlængende kræftbehandling er et “lotterispil i fattige regioner”.

Lægesagkyndige i STPS har skrevet i sin redegørelse at patient som var tilknyttet Nordsjællands hospital med diagnose lungekræft med spredning til lymfe og lever ikke havde leverkræft, men kræft i leveren, og det er en følgesygdom. Det er op til den enkelte region at afgøre hvilke tilbud deres kræftpatienter skal have, samt om de skal have levetidsforlængende kemoterapi til følgesygdommene.
I region hovedstaden accepteres lægers opdigtede “mødejournaler hvori patient og pårørende ved denne konsultation frasiger sig alt fremtidigt behandling”, selvom det kan bevises at patient og pårørende umuligt kunne være tilstede. Forslag om behandlingsmuligheder imod kræft i lever, som naboregioner tilbyder deres borgere, udløser på Nordsjællands hospital en terminalerklæring (dokumentation på en opgivet patient)

Aktiv dødshjælp.
Debat om aktiv dødshjælp bluser af og til op i medierne. Desværre uden at det har medført til brugbare retningslinjer. Idag er nogle patienter “heldige” med at have sundhedspersonale omkring sig som godt kan vurdere hvornår det giver mening at give patienten en overdosis.
Min mor og svigermor var ikke “heldige”. De døde af kræft efter mange dages dødskamp.
Min far havde lungekræft, men nåede dårligt nok at mærke symptomerne, fordi lægerne spurgte min bror og undertegnede om de måtte fjerne hans livsnødvendige medicin. Han døde på under 24 timer.
Min kone traf selv det valg at hun ville begå selvmord ved hjælp af en overdosis morfin.
Alle ved at sundhedspersonale ofte står i dilemmaet. Skal de hjælpe og risikere en straf eller lade være?
Det er godt nok Folketinget som skal beslutte om vi skal have aktiv dødshjælp, men det er i regionerne handlingerne udføres. Hvis regionerne ikke kan garantere at deres borgere kan få en ærlig og retfærdig behandling, så giv dem mulighed for at få en værdig død uden unødvendig dødskamp.

18/5-2019 hørte jeg personligt region hovedstadens formand Sophie H. Andersen åbent fortælle den socialdemokratiske gruppe at efter kv.21 blev man af økonomiske årsager tvunget til at få læger til at prioritere imellem kræft patienter.
Statsminister Mette Frederiksen udtalte ved starten af pandemien, at hun gav lægerne ret til at prioritere imellem patienter, såfremt vores sundhedsvæsen ikke kunne klare presset. Så lægerne kan idag og formentlig også i fremtiden, uden kontrol, afgøre hvem der skal bruges resurser på.
Begrundelsen for ikke at indføre aktiv dødshjælp har været at lægernes opgave er at redde liv, men i mange år har lægerne prioriteret imellem hvem der aktivt skal forsøges holdt i live.
Jeg tænker at vores kemoterapilæge som uden vores vidende afgjorde at hendes patient ikke skulle have kemoterapi imod lungekræftens følgesygdomme kunne spare sundhedsvæsenet for rigtigt mange resurser og patienten for rigtigt mange unødvendige lidelser hvis lægen efter udstedelsen af terminalerklæring havde tilbudt sin patient en overdosis morfin når patienten havde givet tilsagn om og var klar til at forlade denne jord.

Når sundhedsvæsenet ikke har råd/ mulighed for at tilbyde borgere en ærlig og retfærdig behandling, så bør den tilbyde en værdig død.

KV. 21 er et vigtigt valg. De mennesker som skal sidde i regionsrådet efter regionsrådsvalget 2021 skal afgøre om vi i fremtiden skal have et åbent og ærligt sundhedsvæsen som lytter til deres borgere.
Indtil nu har regionsrådet kun været Folketingets marionetter! Den har ikke været til megen gavn for borgere eller plejepersonale, hvilket regionens “julegave” (honninghjerter) til personalet vist siger alt.
Sagt lige ud! Hvis fokus i regionerne ikke ændres fra fejlbehæftede prognoser og statistiske matematiske besparelser, til brugbare hospitalsløsninger i fremtiden, så får du behov for at købe en sundhedsforsikring.
Den skelner ikke imellem regions grænser.