Det Syge Hus

Må læger lyve?

Introduktion

Forord

I 2013 havde jeg gjort op med mig selv, at et så dårligt fungerende sundhedsvæsen, som undertegnede og min afdøde kone oplevede i 2012-13, kunne ikke være rigtigt! Jeg lovede min døende kone (samt mig selv) at jeg ”ville vende hver en sten”. Jeg fik sat en sundhedsfaglig advokat på sagen, som indgav en klage til det daværende ”patientombuddet”.

I 2015 lovede jeg Helsingør Dagblads dygtige journalist Kirsten Moth, at jeg ville gå ”hele vejen”, for at finde en forklaring på at alle kritikpunkter imod Nordsjællands hospital, var imødegået i min døde kones patientjournaler. (Jeg vidste ikke at der var ”så mange huller i vejen”.)

I 2017 opgav min advokat at kæmpe for min sag. Han havde på det tidspunkt oplevet, købte lægesagkyndige i ”Patienterstatningen”.(Juristerne dikterede lægesagkyndiges redegørelse) Inhabil lægesagkyndig i ”ankenævnet” (Nordsjællands hospitalsdirektørs ægtemand) Samt et ”Patientombud” som blå regering fik ændret til ”styrelsen for patientsikkerhed” med jurister og lægesagkyndige som ikke var/ er objektive i deres sagsbehandling.

I 2020 afleverede jeg 2 opdigtede patientjournaler til de 2 svindlende sygeplejerskers postkasse. De fortalte ikke STPS sandheden, men valgte at politianmelde mig for forbrydelsen, at have leveret post på deres post adresse.

I 2022 har STPS/ STPK nægtet at politi anmelde de svindlende sygeplejersker. (Jeg fik stadfæstet min dom den 24. januar 2022)

STPS er bekendt med at der i min kones første scanning aug. 2012, stod ”PET-Positiv” i lever (Metastaser) men den status er ved sidste scanning i maj 2013 ændret til ”PET-negativ” i lever (Cyster) samt at jeg har dokumenteret at den omfattende svindel kun kunne gennemføres med STPS hjælp

STPS/ STPK NÆGTER ALLIGEVEL AT GENOPTAGE MIN SAG!
Jeg tænker at det er de samme mennesker som sad i ”Patientombuddet” der behandler min sag. Bare omdøbt til ”Styrelsen for patientsikkerhed” (STPS.) Derfor har jeg givet ”min bog” titlen, ”STPS omfattende svindel med afgørelser/ redegørelser”.

Når man har modtaget 5 forskellige redegørelser, fra 3 forskellige styrelser (STPS, ”Patienterstatningen”, samt ”Ankenævnet for patienterstatningen”) ja så bliver man frustreret over at ingen af styrelserne har lyst til at høre min version af hvad vi oplevede på Nordsjællands hospital i 2012-13 hvor hospitalet, mildt sagt, blev blæst omkuld af de omfattende hospitals nedlæggelser, som politikerne i regionsrådet havde gennemført.

Selv mails som dokumenterer at lægen lyver, blev ignoreret. Det eneste de lægesagkyndige har forholdt sig til var hospitalets redigerede og opdigtede patientjournaler. Ja, selv om STPS har erkendt at 2 sygeplejersker har opdigtet en patientjournal for at dække over et hospitals utilstrækkelighed og utilsigtede hændelser, som STPS har medvirket til og inddraget i deres sagsbehandling, kan ikke få STPS til at ændre et komma i deres afgørelse. Når STPS jurister ikke kunne få journalerne til at stemme overens med virkeligheden, ja så ”tolkede” de bare på patientjournalernes indhold, i samarbejde med hospitalet i Hillerød. At Nordsjællands hospital i masser af tilfælde, havde handlet uforsvarligt, det lukkede ”patienternes vagthund” STPS, øjnene for.

Hvordan kan jeg så udtale mig så kraftigt om STPS og patientjournalerne?
Det kan jeg, fordi min dagbog, skrevet på dagen, fortæller en helt anden historie end den historie de redigerede og opdigtede patientjournaler fortæller.

En dagbog jeg er 100% sikker på at STPS har sendt videre til Nordsjællands hospital, og på den måde imødegå patientklager.

Det kan jeg, fordi STPS jurister har skrevet en redegørelse på patientjournaler, som STPS jurister bevisligt vidste ikke var retvisende og sandfærdige.

Det kan jeg, fordi STPS jurister umuligt kunne vide, at initialerne på en sygeplejerske, som havde oprettet en falsk patientjournal, tilhørte Hillerøds onkologiske afdeling. Den historie kan læses i kapitlet ”Grov journal svindel”.

Denne ”bog” tager udgangspunkt i STPS redegørelse. STPS har med snesevis af usandheder, forsøgt at skjule rigtigt mange fejl og svigt på Nordsjællands hospital. Ved at undersøge STPS usande påstande, og hvad STPS undlader at notere, er det lykkedes mig at få svaret på mange af mine ubesvarede spørgsmål. Man kan roligt sige at jeg havde den nødvendige samtale med STPS redegørelse.

STPS afgørelser får altid lov til at stå uimodsagt! Det gør denne redegørelse ikke!

Indledning

Når STPS afgør en sag, udarbejdes der en ”Afgørelse” og en ”redegørelse”, som STPS hævder, kun bygger på indholdet i patientens journaler. STPS fik tilsendt min klage, min dagbog i reduceret form, samt mails som beviste at der var store uoverensstemmelser imellem patientjournalerne og dagbogen.

STPS jurister ignorerede min dagbog og mine e-mails totalt. Mails som dokumenterer at vi efterlyste svar på biopsi prøver, samt forelagde behandlingsmuligheder mod kræft i min kones lever, figurerer ingen steder i STPS redegørelse. Patienter og pårørende får ikke et ord indført når STPS jurister har skrevet deres redegørelse. STPS juristers ord er lov!

Min kone Hanne døde af en ubehandlet leverkræft.
Undertegnede og min familie er selvfølgelig kede af den urimeligt smertefulde død som Hanne fik, men det er ikke årsagen til denne ”bog”.

Årsagen til at jeg har skrevet ”min samtale” imellem mig og STPS er at STPS, onkologisk læge og Nordsjællands hospital i fællesskab har rettet, redigeret, tilføjet og opdigtet min afdøde kone, Hannes patientjournal til ukendelighed, for at kunne ansvarsfralægge sig ansvaret for et hospitals utilstrækkelighed.

Den praksis benytter Nordsjællands hospital også i dag, 2022 for at imødegå patientklager, sammen med STPS!

Det kan lade sig gøre, fordi patienters logfiler slettes efter 6 mdr. Hospitalet har masser af tid til at ændre indholdet i lang tid efter ”hændelsen”. Jeg har fået meddelt fra STPS, at i dag tager STPS sig ikke af ”gamle sager”. Det gør ”styrelsen for patientklager” (STPK). STPS har fortalt mig at deres opgave består i at imødegå fejl i fremtiden. STPK har i 2022 meddelt mig at jeg har klaget over hospitalet, Ikke sundhedspersoner!

At hospitals direktionen har fået sit personale til at svindle massivt med patientjournalerne, får ikke STPK til at genoptage sagen.

Lidt forhistorie.
Inden vi blev tilknyttet Onkologisk afdeling på Nordsjællands hospital, havde min afdøde kone Hanne, været igennem en del undersøgelser på Bispebjerg hospital. Vi fik meddelt at Hanne havde lungekræft med spredning til lever og lymfe. 2 gange havde man forgæves forsøgt at ”fange” noget kræftvæv fra lungen, men uden held. Derfor fik vi fortalt at scanningsbilleder viste kræftceller i leveren. Man ville forsøge at ”fange” nogle kræftceller fra leveren, for at kunne målrette behandlingen. Vi fik meddelt at vi tilhørte Hillerød, og at svaret blev sendt dertil. Først flere år efter Hannes død, erfarede jeg at svaret blev givet på Bispebjerg hospital og aldrig blev videresendt.

Dette er udgangspunktet for ”den nødvendige samtale” imellem mig og STPS redegørelse.

Afgørelse

STPS finder grundlag for at kritisere Nordsjællands hospital Hillerød for journalføringen af den behandling, som Hanne Kjellerup modtog den. 17 september 2012, samt i perioden fra den 30. januar til den 15. maj 2013.

Mig: Her er STPS første løgn! STPS har i aktindsigt, sendt ALLE sygeplejenotater til mig, fra den 30. januar til den 15. maj 2013, men undladt at udlevere dem til STPS læge og sygeplejerske. Jeg kan godt forstå at STPS finder grundlag for at kritisere den 17. september 2012. Der ligger en ”udskrivelsessamtale” på tidspunktet af vores ankomst. ALT VAR KAOS! (Læs Kap 1.- den 17.september) Når jeg sammenligner hospitalets patientjournaler, med min dagbog skrevet på dagen, kan jeg ikke genkende indholdet af min afdøde kone Hannes patientjournaler. Jeg stod ved hendes side hver dag.

STPS finder ikke grundlag for at kritisere den behandling, som Hanne Kjellerup modtog i perioden fra den 4. september 2012 til den 15. maj 2013.

Mig: Jeg finder det kritisabelt at Nordsjællands hospital:

  1. Modtager en patient med lungekræft som Bispebjerg har meddelt at scanningsbilleder har vist at kræft har spredt sig til leveren. Har foretaget en leverbiopsi, som vi aldrig får fortalt resultatet af. Dør af en ubehandlet kræft i leveren. (Læs: Kap.7- Den 7. maj 2013)
  2. Undlader at forholde sig til skæve tal i blodprøver. Patient blev sendt hjem med tal der var mere end 6 gange højere end grænseværdierne. (Læs: kap 5)
  3. Opretter en udokumenteret ”mødejournal” hvori lægen som eneste deltager skriver: ”ved denne konsultation bekræfter patient, ægtefælle samt deltagende søn at de frasiger sig alt fremtidigt behandling imod kræft i leveren”, og ved samme lejlighed sletter patientens ”Epikrise” fra Bispebjerg hospital. (Læs: Kap. 3- den 6. december 2012)

STPS tager ved sin vurdering af sagen stilling til, om en behandling har været i overensstemmelse med ”normen for anerkendt faglig standard”. Dette er udtryk for hvad der må forventes af en almindelig god behandling. Styrelsen har således ved sin afgørelse ikke taget stilling til, om patienten har modtaget den bedst mulige behandling.

Mig: Jeg klagede kun af en grund. Jeg mente at der måtte være en nedre grænse for hvor uansvarligt og dårligt et hospital kan tillade sig at behandle sine patienter!

Klagen

Der er klaget over følgende:

  1. At Hanne Kjellerup ikke modtog en korrekt behandling på Nordsjællands hospital Hillerød i perioden fra september 2012 til maj 2013.

STPS: Klager har anført, at det i i forbindelse med en kemobehandling for lungekræft ikke nærmere blev undersøgt, at Hanne Kjellerup havde leverkræft trods henvisende hospital allerede i august 2012 havde mistanke herom, og hvis leverkræften var blevet diagnosticeret på et tidligere tidspunkt, havde det været muligt at iværksætte behandling herfor.

Mig: Henvisende hospital, Bispebjerg, ”havde ikke mistanke om at Hanne havde leverkræft”. Vi fik meddelt at scannings billeder havde vist at Hanne havde kræft i lymfe og lever. På Bispebjergs hospitals henvisning, stod der:” PET- pos. Forandringer i leveren. Samt metastaselign forandringer i leveren”. Vi fik foretaget en leverbiopsi, som vi aldrig fik svar på, for at iværksætte en behandling imod leverkræft. Man foretager ikke en leverbiopsi på en ”mistanke om kræft”! Man foretager en leverbiopsi for at få fastslået hvilken type kræft. STPS skriver selv i sin indledning at Hanne Kjellerup var ”diagnosticeret med uhelbredelig lungekræft med spredning til modsidige lunge, lymfekirtler og lever”.

STPS: Det er videre anført, at en akut galdeoperation først fandt sted tre dage efter indikationen.

Mig: Vi ankom fredag 26.april 2013 og fik meddelt at Hannes levertal allerede 15. april 2013 havde været for høje og man frygtede at en forstørret lever spærrede for galdevejen. Hanne skulle være fastende til ultralyds scanning, næste dag.
Lørdag 27. april 2013 ankom vi fastende kl.07:45. kl. 18:00 fik vi meddelt at ultralydsscanning havde vist at Hanne skulle opereres akut, men der var ingen ledige operationsstuer eller kirurger, så vi skulle komme fastende igen 2 dage senere.
Mandag 29.april 2013 kl. 08:00 mødte vi igen op fastende og fik meddelt kl. 17:00 at Hanne heller ikke kunne blive opereret den dag. Der var ingen ledige operationsstuer, men vi kunne tale med narkoselægen.
Tirsdag 30. april 2013 fik vi atter meddelt at andre operationer var vigtigere. Jeg meddelte sygeplejersken at når vi gik, så kom vi ikke tilbage, fordi så var operation ligegyldig. 2 timer senere kom Hanne på operationsbordet.

STPS: Det er endelig blevet anført, at der i hele behandlingsforløbet alene blev symptombehandlet uden at den bagvedliggende årsag til symptomerne blev undersøgt, hvilket medførte en væsentlig forkortelse af Hanne Kjellerups liv.

Mig: Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth har skrevet følgende i sin redegørelse 2013: ”Hanne Kjellerup mødte til evalueringssamtale den 15. april hvor CT. Scanningen viste stabil sygdom. Hanne havde forhøjede levertal som ikke kunne forklares ud fra scanningsbillede, idet forandringerne i leveren blev bedømt til at være cyster”.
Hvordan kan et hospital/lægerne, hvori det af patientens journal tydeligt fremgår at patienten har kræft i leveren, være i tvivl om at patientens forstørrede lever skyldtes cyster eller metastaser?

Der er klaget over følgende:

  1. At Hanne Kjellerup ikke modtog en korrekt pleje på Onkologisk afdeling, Nordsjællands hospital Hillerød, i perioden fra september 2012 til maj 2013.

STPS: Klager har blandt andet anført, at det var Hanne Kjellerups ægtefælle, der sørgede for plejen af hende i form af blandt andet toiletbesøg, og opfølgning af medicinering og ernæring.

Mig: De oplysninger er så ikke korrekte. Jeg stod alene for Hannes toiletbesøg 24/7 i perioden 3.maj 2013 til vi nærmest måtte flygte fra afdelingen den 15.maj 2013. Der var ingen reaktion på at patienterne ringede efter hjælp. Min far på modsatte side af gangen fik påsat en gummislange på sit kønsorgan, fordi han ikke kunne nå wc besøg, når han ikke fik hjælp. ”Opfølgning på medicinering, og ernæring” kan jeg ikke nikke genkendende til.

STPS: Det er videre anført, at man glemte at skifte dropposen otte gange på 10 dage, hvilket medførte at nålen tilstoppede.

Mig: Udtrykket ”glemt” har jeg på intet tidspunkt benyttet. Jeg har sagt at sygeplejerskerne havde så travlt med andre opgaver at de ikke havde tid til at skifte tømte dropposer! De skulle også servere mad, deltage i stuegang samt skrive en masse papirarbejde. Angående ernæring, så var frugtsalat den eneste føde som vi kunne få Hanne til at spise. Jeg købte selv ingredienserne til frugtsalaten. Jeg fremstillede selv frugtsalaten.

STPS: Det er endelig anført, at der ikke blev ført tilsyn med dræning af lungen, som ikke måtte drænes for hurtigt, og at Hanne Kjellerups ægtefælle blev bedt om at varetage denne funktion.

Mig: Jeg er aldrig blevet bedt om at føre tilsyn med dræning af lungen! Efter første lunge dræning 19. september 2012 oplevede jeg at Hanne var skrækslagen for den næste lunge dræning som vi vidste var en følgevirkning af lungekræften, og ville ske igen.
Hanne havde ved første lunge dræning oplevet at hun efter det kirurgiske indgreb med at påføre et lungedræn blev sendt ud på gangen, uden opsyn. Uden mulighed for at tilkalde hjælp og uden mulighed for at regulere et dræn som løb for hurtigt, med kraftigt ukontrolleret hoste til følge. Derfor lovede jeg at deltage ved næste dræning af lungen den 3. oktober 2012.
Hospitalet lavede nøjagtigt den samme fejl som ved første dræning! Kun takket være at jeg havde været så forudseende at tage en bordklemme med fra en arkitekt lampe kunne jeg styre dræning.

Der er klaget over følgende:

  1. At der ikke blev ført korrekt journalføring af behandlingen af Hanne Kjellerup på Nordsjælland hospital Hillerød i perioden fra september 2012 til maj 2013

STPS: Klager har bland andet anført, at der i flere tilfælde ikke blev ført journal i forbindelse med undersøgelser på akut modtagelsen, hvilket blandt andet fremgår af journalnotat fra 18. september 2012.

Mig: Det er muligt at min daværende sundhedsfaglige advokat havde klaget over journalføringen den 18. september 2012. Jeg har ikke, fordi der er en patientjournal den 18 september 2012. Jeg har klaget over vores oplevelse den 17. september 2012.

STPS: Det er videre anført, at der i flere tilfælde ikke blev ført journal i forbindelse med kemoterapien på Onkologisk afdeling.

Mig: Her må jeg protestere! Jeg har klaget over at vores mail hvori vi ansøger om levetidsforlængelse med lægemidlet iressa fra Pfizer imod Hannes kræft i leveren, ikke figurerer et eneste sted i Hannes patientjournaler!

Begrundelse

STPS: Styrelsen har, med mindre andet er anført, lagt vægt på oplysningerne i journalen.

Mig: Hvis den oplysning er korrekt så undrer jeg mig over 4 ting:

  1. På første fællesjournal den 29. august 2012 kan man læse følgende: ”Pt. skal starte med kemoterapi, og behandling kan evt. laves om hvis leverbiopsi viser mutation i EGFR (læs: kræft er typebestemt) I dette tilfælde bør pt. tilbydes behandling med Tarceva i stedet for kemoterapi”. Vi fik aldrig tilbuddet!
  2. Når STPS er vidende om at jeg har politi anmeldt Nordsjællands hospital Hillerød for svindel med deres oplysninger i 2017, hvorfor studsede den lægesagkyndige ikke over at der var 2 ”dag til dag” journaler på den samme tid og dato fra 2 forskellige afdelinger af den lunge dræning jeg havde klaget over? Hanne kan umuligt ankomme til Onkologisk afd. og lungemedicinsk afd. samtidigt! Der står i Hannes fællesjournaler at hun er indlagt på lungemedicinsk afdeling den 3. oktober 2012.
  3. Hvordan ved den lægesagkyndige og STPS ledende afdelingssygeplejerske at ”dag til dag” side 7 er skrevet af en sygeplejerske på Onkologisk afdeling. ”Dag til dag” side 6 har stempel AKUT og lungemedicinsk afdeling har skrevet afdelingsnummer i toppen af journal. Det har hospitalet glemt at gøre på ”dag til dag” side 7. Der står 0655 på sidens stempel, hvilket er lungemedicinsk afd.
  4. Hvordan kan det gå til at sygeplejerskens observation og initialer fra lungemedicinsk den 4. oktober, (”side 6”) også står på Onkologisk afdelings opdigtede ”dag til dag” journal den 4.oktober, (”side 7”) på samme tidspunkt, med en anden observation af den samme patient?

STPS: Indledende oplysninger. I august 2012 blev Hanne Kjellerup diagnosticeret med uhelbredelig lungekræft med spredning til modsige lunge, lymfekirtler og lever, og hun blev den 29. august 2012 henvist til onkologisk afdeling, Nordsjællands hospital Hillerød med henblik på pallierende kemobehandling. Bestemmelsen for EGF-receptorstatus (læs: kræft type) kunne ikke foretages på baggrund af en foretagen lungebiopsi. Der blev derfor supplerende foretaget en leverbiopsi som der ikke forelå svar på ved henvisningen til onkologisk afdeling, Nordsjællands hospital Hillerød. 

Mig: STPS kommer med en lang begrundelse for afgørelsen af 1. og 2. klagepunkt som jeg allerede har besvaret tidligere i dette kapitel, så går til oplysningerne i patientjournalerne. STPS starter sin redegørelse den 7. september 2012.

Dette er så indledningen til ”Styrelsen for patientsikkerheds omfattende svindel med afgørelser/ redegørelser”

Kapitel 1: En livsfarlig dræning af lungen.

Den 7. september 2012-den 27. september 2012

STPS: Den 7 september 2012.
Fik Hanne Kjellerup ordineret afførende middel på grund af forstoppelse efter behandling med morfin. Det blev noteret, at der ikke var mistanke om tarmslyng, da der ikke var symptomer i form af mavesmerter.

Mig: Min dagbog og STPS redegørelse stemmer overens.

STPS: Den 17. september 2012.
Blev Hanne indlagt på akutafdelingen som følge af feber, og den 18. september 2012. Blev Hanne overført til Onkologisk afdeling.

Mig: Det er så ”den korte version” ALT VAR KAOS!! Indgang til akutmodtagelse var under ombygning. Det blæste og var koldt uden for og et stykke plastic som fungerede som ”hoveddør” havde ingen virkning. Der var 10-15 syge mennesker og 1 læge samt 2 sygeplejersker til at modtage os. I de 4 timer som vi ventede på at komme ”ind i systemet” måtte vi adskillige gange finde os i at være passive rygere med adskillige hosteanfald til følge! Og sagt lige ud! At vi ikke blev syge af at sidde 4 timer i gennemtræk var et mirakel. ”.

STPS: Under indlæggelsen blev der konstateret væske i Hanne Kjellerups højre lungehule, som blev dræneret.

Mig: Blot til orientering. Hanne havde fået røntgen fotograferet sin lunge om natten 17.september 2012. Men da Hannes feber var dalet om morgenen 18.september 2012. Blev vi udskrevet. Lige inden vi skulle forlade Onkologisk afdeling, kom onkologisk overlæge Fahime Andersen styrtende og fortalte at Hanne skulle til Lunge dræning med det samme.
Man var ved at udskrive Hanne uden at have kigget på røntgen billederne.

STPS: Grundet generende hoste med opspyt af slim blev der iværksat lungefysioterapeutisk tilsyn, og opspyttet blev sendt til dyrkning og resistentbestemmelse. Der blev endvidere ordineret antibiotikabehandling på baggrund af mistanke om luftvejsinfektion.

Mig: jeg har noteret i min dagbog at hospitalet ikke havde tid til at tømme lungen samme dag. Operation var blevet udskudt til Den 19. september 2012 grundet manglende kirurger. Hanne gav mig så mange tæv i kortspillet Casino hele dagen, at jeg aldrig nåede at opleve dette ”lungefysioterapiske tilsyn”.

STPS: Den 18.september 2012.
blev det noteret, at Hanne Kjellerup var angst for episoder med åndenød. Hun blev opfordret til at tage kontakt til personalet, når disse episoder opstod.

Mig: Det kan godt være korrekt, men alle ”Dag til dag” patientjournalerne fra den 18.september til 21. september (3 stk.) har, uvist af hvilken grund, fået rettet sidetallene i toppen: ”Side 1” er rettet til side ”3” med AKUT stempel og intet afd. nr. i toppen.  ”DV” (Dagvagt) er rettet til ”NV”(Nattevagt). Ankomst ”ca. 02:50” er også forkert, fordi Hanne blev røntgenfotograferet kl.03:04:37 og vi ventede i lang tid på en portør.

”Side 1” er rettet til ”side 3” med AKUT stempel, men uden afdelingsnummer

”Side 2” er rettet til ”side 4”med AKUT stempel og afd. 0861 skrevet i toppen hvilket er Onkologisk afd.

”Side 3” er rettet til side ”5”, men med stempel 0861 og afd. 861 skrevet i toppen.

”Side 4” er rettet til noget ulæselig, men datoer er fortløbende, med stempel 0861 og Afd. 861 skrevet i toppen. Næste side er også ”side5” hvilket bekræfter mig i at ingen af ”Dag til dag” patientjournalerne er valide!

STPS: Den 19.september 2012.
Blev der foretaget drænering af Hanne Kjellerups lunge, hvor hun modtog røde morfindråber til behandling af smerter. Der blev videre ordineret smertestillende Tramadol og Pamol. Der blev drænet 2000 ml væske.

Mig: Hanne modtog ikke ”Røde morfindråber” imod smerter. Hun fik dem for ikke at hoste ihjel! Her er et uddrag af min dagbog den 19. september: Hanne blev opereret ved 11 tiden. Da jeg ankom til stuen var Hanne i meget dårlig forfatning, fordi efter drænet var sat i, var hun blevet kørt ud på gangen uden opsyn, uden mulighed for at tilkalde hjælp, og med fuldt tryk på drænet. Den hurtige tømning bevirkede at Hanne fik kraftige smerter i brystregionen pga. kraftige hosteanfald. Efter at Hanne var blevet kørt op på stuen, havde en sygeplejerske lovet at hun nok skulle komme med smertestillende, men hun kom aldrig tilbage. Da jeg ankom, fortalte Hanne mig at hun havde trykket på alarmknappen for en ½ time siden uden resultat. Senere på dagen kom lægen som havde lavet Hannes dræn forbi og fortalte at det havde været en fejl at Hannes lunge var blevet tømt for hurtigt og at det var årsag til bryst smerter.

STPS: den 20. september 2012.
Blev drænet seponeret idet der ikke sås mere væske i drænet. Der blev givet smertestillende medicin til behandling af smerter i Hanne Kjellerups skulder, og der blev på baggrund af mistanke om, at Hanne Kjellerup havde en punkteret lunge, foretaget røntgenundersøgelse, der afkræftede mistanken. Hanne Kjellerup udviklede temperaturforhøjelse, og om natten til den 21. september 2012 svedte hun meget og fik hjælp til at få skiftet sengetøj. Senere oplyste Hanne Kjellerup, at hun trods temperaturforhøjelse og smerter i skulderen havde det godt. Hanne Kjellerup blev udskrevet den 21. september 2012.

Mig: Jeg er ikke i tvivl om at ALT, hvad der kunne gå galt, GIK GALT ved Hannes indlæggelse! Selv journalføringen fra sygeplejerskerne. Stempler med afdelingsnumre og notatskrevne afdelingsnumre stemmer overhovedet ikke overens. Jeg kan ikke gennemskue, hvorfor så mange sidetal er rettet og ikke engang er fortløbende. (Sidetal side 4 og 5 står noteret 2 gange) STPS og patienterstatningen har begge sendt patient journalerne til mig i aktindsigt, men med forskelligt antal sider.  En lægesagkyndig ved udmærket godt at ”røde dråber” ikke fjerner smerter, men kan stoppe ukontrollerede hosteanfald, så tænker at det er jurister som har skrevet indholdet.

STPS: den 27.september 2012.
Hanne Kjellerup mødte op til anden serie kemobehandling, hvor hun blandt andet oplyste, at hosten var aftagende, at hun ikke havde haft behov for morfindråberne i samme omfang, samt at hun var alment velbefindende.

Mig: Det havde juristerne i STPS ret i.

Ad 2.Begrundelse.

STPS: Det fremgår af journalen, at Hanne Kjellerup (HK) blev henvist til onkologisk afdeling 29-08-12 med lungekræft med spredning (metastaser) til modsige lunge, lymfeknuder og lever.

Mig: Ja det er korrekt. Der skulle 8 lægebesøg, fordelt over et halvt år, førend vores praktiserende læge sendte Hanne til røntgen. På det tidspunkt var det for sent at behandle kræften.

STPS: Det kan oplyses, at HK ikke som anført i klagen havde leverkræft, der er en kræftsygdom som er opstået i leveren. HK havde lungekræft med spredning til leveren.

Mig: Hvilken forskel gør det? Hvis kræften i leveren ikke bliver behandlet, ja så dør man af kræft i leveren, uanset om kræften er opstået i leveren, eller ej!

STPS: Det kan oplyses, at lungekræft, der har spredt sig til andre organer ikke kan helbredes. Behandlingen har udelukkende pallierende sigte. Prognosen er selv på kort sigt ringe.

Mig: Ja det fik vi at vide på Bispebjerg. Vi havde brugt 2 mdr. på ”det frie sygehusvalg” (alt var optaget) før det lykkedes os at få en tid på Bispebjerg. Til scannings samtalen sagde lægen kun sit navn. At lungekræften var uhelbredelig, samt i samme åndedrag om vi havde flere spørgsmål. Så det vidste jeg godt.

STPS: Det kan oplyses, at bestemmelse af EGF-receptorstatus kan være vejledende for valg af den primære palliative behandling.

Mig: Ja Bispebjerg gjorde sig store anstrengelser for at få bestemt hvilken type kræft, Hanne havde. 2 gange forsøgte man at stikke et kamera ned i lungen (bronkoskopi) for at ”fange” noget kræftvæv, uden resultat. Sidste gang var Hanne tæt på at blive kvalt. Derfor valgte Bispebjerg at forsøge med en bid fra leveren, fordi scanning havde vist at det havde spredt sig til leveren (Leverbiopsi) Jeg holdt selv Hanne i hånden da kirurgen stak kanylen ind i leveren.

STPS: Ved negativ status gives, såfremt patienten er i en god almen tilstand, ofte traditionel kemoterapi og ved positiv status en såkaldt målrettet behandling (f.eks Tarceva) Til tider tillader mængden af biopsimateriale ikke en analyse. I den situation kan nye biopsier overvejes eller alternativt indledes behandling med traditionel kemoterapi/målrettet behandling afhængig af patientens almene tilstand.

Det fremgår af journalen, at bestemmelse af EGF-receptor status ikke kunne foretages på lungebiopsien. Der blev foretaget supplerende leverbiopsi. Onkologisk afdeling ville ikke afvente et svar, men valgte at opstarte kemoterapi med carboplatin/vinorelbine. Der blev foretaget en konkret vurdering af behandlingsmuligheder på baggrund af sygdomsstatus. Onkologisk afdeling skønnede, at det var vigtigere at komme hurtigt i gang med behandling fremfor at afvente svaret på en receptoranalyse. At der blev foretaget en konkret vurdering var i overensstemmelse med normen for almindeligt anerkendt faglig standard.

Mig: Der står på den første patientjournal den 29/8-2012 at man ikke havde svar på leverbiopsi. Der står at patient bør tilbydes en ny leverbiosi, såfremt man ønsker EGFR-mutationsanalyse. Behandling kan laves om såfremt biopsi viser mutation i EGFR. I dette tilfælde bør patienten tilbydes tarceva i stedet for kemoterapi. Det tilbud fik vi aldrig!

? til STPS. Som vi aldrig får mulighed for at få svar på: STPS skriver selv senere i redegørelsen at det fremgår af journalen (notat 08-05-13) at leverbiopsien var ”negativ”. Burde lægen/hospitalet ikke have efterlyst biopsi svaret, dengang vi efterlyste svaret 08-11-2012? Burde Hanne ikke være blevet tilbudt tarceva imod kræft i leveren imellem 9-12 måned, som hospitalet selv har skrevet i den første patientjournal?

Kapitel 2: Grov journalsvindel

Den 3.oktober 2012-den 18. oktober

STPS: Den 3. oktober 2012
blev Hanne Kjellerup indlagt på onkologisk afdeling på grund af brystsmerter. Ved røntgenkontrol blev der konstateret luft og væske imellem lungehinderne, og der blev anlagt et lungedræn i højre lunge. Det blev samme dag noteret, at Hanne Kjellerup selv ønskede at tømme drænposen efter behov ved hjælp af en klemmeskrue. Hun syntes at pleuravæsken løb for hurtigt sidste gang, hvilket førte til en ubehagelig hoste. Hun fik derfor sat en klemmeskrue på, med henblik på egen regulering. Hanne Kjellerup var bange for at bede om smertestillende.

Mig: Der er 4 ting der undrer mig i dette afsnit:

  1. ”At Hanne Kjellerup selv ønskede at tømme drænposen” er noget vrøvl! Alle læger ved at det kan patienterne ikke selv gøre!
  2. Der er 2 ”Dag til dag” journaler med datoerne 3/10-2012. Den første journal (”Side 6”) har en sygeplejerske fra lungemedicinsk afdeling skrevet. Hun har påført afdelings nummer 521. Stemplet på journalen siger akut. Det har sygeplejersken med datoen 3/10-2012 (”side 7”) ikke gjort, og stemplet 655 på journalen tilhører lungemedicinsk afdeling. (Ses længere nede)
  3. Både STPS sagkyndige læge samt STPS sagkyndige ledende oversygeplejerske, har begge to skrevet onkologisk afdelings observationer ind i deres redegørelser, selvom stemplet skriver 655 og der ikke er skrevet afdelingsnummer på. Sygeplejerskens initialer har hendes kolleger fortalt mig, tilhører en sygeplejerske fra Onkologisk afdeling. Patientjournalen skriver at Hanne var indlagt på lungemedicinsk afdeling. STPS jurister har så efterfølgende ”mixet” side 6+7. på ”side 6” har STPS jurister, noteret sig, at jeg på lungemedicinsk afdeling, hjalp Hanne på toilettet. På ”side 7” har STPS jurister noteret sygeplejerskens observationerne fra onkologisk afdeling.
  4. Hvorfor har de 2 STPS sagkyndige valgt at skrive sygeplejersken fra Onkologisk afdeling ”observation” ind i deres redegørelse, Når sygeplejersken på lungemedicinsk afdeling havde skrevet sine observationer ind på samme dato? Hvorfor undersøgte de sagkyndige ikke hvilken afdeling Hanne lå på, når der nu lå 2 patientjournaler på de samme datoer? Hvorfra ved de 2 STPS sagkyndige at initialerne tilhørte en sygeplejerske fra Onkologisk afdeling?
  5. Hvordan kan en sygeplejerske fra Onkologisk afdeling, lave en så fyldestgørende, men omskrevet, ”Dag til dag” journal, når patienten ligger 2 etager længere nede? Hvem har dikteret indholdet fra min dagbog?
  6. Hvorfor undrer STPS lægesagkyndige sig ikke over at der den 4/10-2012 findes 2 ”Dag til dag” journaler fra 2 forskellige afdelinger med den samme sygeplejerskes initialer TMB (Tilhører lungemedicinsk)

kl. 17 kom Hanne på radiologisk afdeling som skulle foretage tømning. Jeg holdt Hanne i hånden imedens en læge prøvede at få tid til at lægge bedøvelse. (Tlf. ringede hele tiden) Læge forsøgte at lægge dræn men måtte stoppe forsøg på at komme igennem lungehinden til at der var lagt en ny bedøvelse.

Så snart Hanne var færdig, blev hun som forrige gang, lagt ud på gangen. Ingen mulighed for at regulere drænet. Ingen mulighed for at tilkalde hjælp, og portøren kom først efter en lang ventetid. Takket være, jeg havde været så forudseende at medtage en ”bordklemme” fra en arkitektlampe, var det muligt for mig at regulere drænet, så lungen ikke blev tømt for hurtigt igen.

Ved 20 tiden blev der taget et nyt røntgen foto. En time senere fortalte en læge os at Hanne skulle have lagt et nyt og større dræn ind fordi at lunge skulle pumpes op. Kl. 01 kom en sygeplejerske og fortalte os at en anden læge havde kigget på billederne og set at lunge havde rettet sig pænt så udskiftning var droppet. Da jeg tog hjem var Hanne stadig usikker på om det kunne være rigtigt.

STPS: Det fremgår af journalen samme dag, at Hanne Kjellerup blev fulgt på toilettet af sin ægtefælle.

Mig: Det fremgår ikke af journalen samme dag. Det er noteret på den originale patientjournal den. 4/10! På ”side 6” står der ganske rigtigt at jeg hjalp Hanne med toiletbesøg. På ”side 7” (Den opdigtede journal) som de 2 sagkyndige har skrevet ind i deres redegørelser, står der: ”Personlig hygiejne, selv klaret”. Grundet overbelægning havde sygeplejerskerne ikke tid. Sygeplejerskerne vidste at jeg var der, så de tog for givet at jeg også hjalp med toiletbesøg, hvilket jeg heller ikke havde noget imod. Problemet var bare at toiletbesøg var et problem for alle på Onkologisk afdeling 24/7.

STPS: Det er styrelsens opfattelse, at medindlagte pårørende til terminale patienter må anvendes som hjælp til opgaver, som skønsmæssigt ikke kræver sundhedsfaglig baggrund. Det er dertil styrelsens opfattelse, at det ikke nødvendigvis kræver sundhedsfaglig baggrund at hjælpe patienter på toilettet, idet omfang disse er selvhjulpne med hensyn til personlig hygiejne.

Mig: Jeg tør godt skrive at STPS jurister ikke er objektive. Jeg var ikke medindlagt, og patienten var på det tidspunkt ikke terminal.
STPS sagkyndige læge nævner intet i sin redegørelse om at det er ok at pårørende 24/7 må stå for den personlige pleje.
STPS sagkyndige sygeplejerske skriver derimod i sin redegørelse, at personlig pleje er en plejeopgave, som kan overdrages til pårørende, hvis det er aftalt!

STPS: Den 4. oktober
blev Hanne Kjellerups dræn seponeret, efter der var udtømt 1100 ml væske. Hanne Kjellerup var angst for at sove, idet hun ikke havde gjort dette i de seneste 3 uger. Hun fik herefter røde morfindråber, og hun blev jævnligt tilset. Dråberne blev anvendt med god effekt. Hanne Kjellerup blev tilbudt at gå på orlov under indlæggelsen, men hun ønskede at forblive på afdelingen. Hun var utryg ved at bliv udskrevet på grund af de mange hosteanfald.

Mig: Sygeplejersken fra lungemedicinsk afdeling har noteret sin observation på ”side 6” den 4/10 hvori bl.a. står at jeg hjalp med toiletbesøg

Samme sygeplejerske har på ”side 7” den 4/10 (opdigtet patientjournal) noteret andre observationer, samt at Hanne ”var selvhjulpen på personlig pleje”?

STPS må have læst begge patientjournaler inden de skrev redegørelsen, og ”mixet” oplysningerne!

Min advokat havde i 2013 forlangt alt materiale vedrørende Hanne udleveret. I det materiale har sygeplejersken fra lungemedicinsk afdeling intet noteret på ”side 6” den 4/10 om at drænet vil blive fjernet.

På ”side 7” den 4/10 har samme sygeplejerske noteret at Onkologisk afdeling skulle fjerne det, når hun blev overflyttet.

Jeg har noteret følgende i min dagbog:
”Ankom til hospitalet og mødte en meget træt Hanne. Naboens defekte vejrtrækningsmaskine, som larmede en hel del, havde holdt hende vågen hele natten sammen med det dræn som hun havde i lungen.  (Kl. 01 var der ca. 1 liter i posen og kl. 09 var der ikke tilføjet mere, men personalet havde ikke tid til at fjerne dræn)

Jeg kontaktede Onkologisk afdeling som fortalte at de ville få Hanne flyttet ”hjem” ved 13 tiden hvilket også skete. Kl. 16.30 fjernede en sygeplejerske (som ellers havde fri) Hannes dræn. Hanne skulle have haft kemo men pga. feber blev det udsat. Vi fik meddelt at så længe Hanne havde feber, ville man ikke udskrive hende.

STPS: den 5. oktober 2012
Grundet væsken og luften i lungen med efterfølgende feber blev tredje serie kemobehandling udsat til den 6. oktober 2012. Der havde ikke været afføring i 3 dage, og der blev udleveret afføringsmiddel med god effekt.

Mig. Det er korrekt. Hanne var feberfri og fik sin kemobehandling 6/10-2012. kl. 15:00.

STPS: den 7. oktober.
Om natten til den 7. september 2012 fik Hanne Kjellerup et hosteanfald, og der blev udleveret Temesta og røde morfindråber, ligesom der blev lavet en kop varm te med honning, hvorefter hun faldt til ro.

Mig: Ventetid på et hospital føles altid lang. Fra den 5/10-2012 til Hanne kunne udskrives 8/10-2012 skete der ingenting, hvilket jeg kan se i min dagbog.

STPS: Den 8. oktober 2012.
Blev Hanne Kjellerup udskrevet. I epikrisen blev det noteret at Hanne Kjellerup var uhelbredeligt syg, da lungekræften havde spredt sig til leveren.

Mig: STPS kan læse i Hannes første journal 29/8-2012 at kræften havde spredt sig til leveren. Overlæge Pawlak havde skrevet: ”patologimateriale er desværre ikke tilgængelig til EGFR analyse (læs: kræft type) Hvis vi ønsker denne, skal der foretages en ny biopsi. Patient bør informeres om ovenstående”.

STPS lægesagkyndige skriver i sin redegørelse: ”det fremgår af journalen (notat 08-05-2013), at leverbiopsien var ”negativ” og derfor ikke afklarede receptorstatus (læs kræft type) Biopsisvaret (fra andet sygehus) er ikke fremsendt”.

Journalnotat 08-05-2013: ”sammenligne med tidligere billedmodaliteter. (læs: scanning) For nuværende er levermetastasering med størst sikkerhed diagnosiceret ved UL-scanning, man har mistænkt hæmangiomer og der foreligger negative biopsi fra august 2012, hvilket patient er klar over ikke udelukker levermetastasering”.

STPS jurister ved at vores praktiserende læge efterlyste svar på leverbiopsi den 6. december 2012, for at kunne benytte en behandlingsmulighed med lægemidlet Iressa, uden at få et brugbart svar. (mail om mulighederne imod kræft i leveren er tilsendt STPS jurister, uden at det indgår i deres sagsbehandling)

STPS lille afsnit efterlader rigtigt mange spørgsmål. Det hænger ikke sammen at STPS jurister skriver at det er noteret i journalen den 8. oktober-2012 at lungekræften havde sendt metastaser til leveren, og at vores onkologiske læge,  fra Hillerød Onkologiske afdeling skriver at hun mistænkte hæmangiomer (læs: uskadelig leverforandring)

STPS Den 15. oktober 2012.
Blev der ordineret smertestillende medicin, da Hanne Kjellerup oplyste om smerter i i forbindelse med et hold i ryggen.

Mig: Vi turde ikke at ”mixe” alle mulige piller, fordi vi havde opdaget at nogle piller havde flere bivirkninger. Derfor ringede jeg til Onkologisk afdeling.

STPS. Den 18. oktober.
Mødte Hanne Kjellerup til tredje serie kemobehandling. Hanne Kjellerup oplyste, at hun fortsat havde åndenød samt rygsmerter, der var tiltaget de sidste par uger. Der blev herefter ordineret stærkere smertestillende medicin for rygsmerterne. Det blev noteret at, at der var planlagt CT-scanning af brystkassen og maven med svartid den 8. november 2012. Det blev noteret at Hanne Kjellerup selv syntes, at hendes vejrtrækning var som normalt.

Mig: De oplysninger har jeg også noteret i min dagbog. Jeg har også noteret at en sygeplejerske fortalte os at hospice Sanct Lucas stiftelsen ikke havde plads til flere døende patienter. Den oplysning overraskede os, fordi vi havde slet ikke søgt et hospice.

Kapitel 3: ”Dead man walking”

2.november 2012-6.december 2012

STPS: Den 2. november 2012.
Mødte Hanne Kjellerup akut på onkologisk afdeling grundet tiltagende hoste de sidste par dage med sparsomt opspyt. Hun oplyste, at hun ligeledes havde mere åndenød ved bevægelse end normalt, men at hun ikke var generet heraf. En røntgenundersøgelse af brystkassen viste lidt mere væske end røntgenundersøgelen foretaget den 5. oktober 2012 efter drænering af lungen under sidste indlæggelse, men viste uændrede forhold sammenlignet med CT-scanning af brystkassen og maven foretaget den 29. oktober 2012. Det blev herpå vurderet, at tiden skulle ses an, da Hanne Kjellerup ikke var så generet af sine symptomer. Der blev givet besked om, at hun skulle tage kontakt ved forværring eller ved ønske om at blive dræneret. Det blev ligeledes noteret, at røntgenundersøgelsen foretaget samme dag viste manglende udfoldning af lungevævet, hvorpå hun blev anbefalet at bruge PEP-fløjte.

Mig: Ovenstående afsnit stemmer overens med min dagbog. Jeg vil så lige nævne at der også står følgende i patientjournalen: ”Dissimineret til lymfeknuder og lever”.  Sagt på dansk, betyder det at ”vi er bekendt med spredning til lymfeknuder og lever”.

STPS. Den 8. november 2012.
Mødte Hanne Kjellerup til svar på CT-scanning af brystkassen og maven. Scanningen viste en tilbagegang af kræftknuderne i mellemlappen og kræftknuden i venstre lunge, men ophobning af væske i højre lungehule. Da hun ikke på dette tidspunkt havde gener af væsken, blev det vurderet, at dræning af væsken kunne afvente eventuelt behov herfor. Hun fik ligeledes sidste serie kemobehandling, hvorefter hun skulle overgå til kontrol.

Mig: Jeg husker tydeligt det møde. Det havde i lang tid frustreret os, at vi ikke fik svar på Hannes smertefulde leverbiopsi, eller forespørgsel på terminalerklæring. Vores søn Kenneth, havde fra sin omgangskreds fået tilsendt følgende mail som jeg forelagde for vores onkologiske overlæge Fahime Andersen. Hvori bl.a. stod:

Først fortalte overlæge Fahime Andersen os, at Hanne havde lang levetid endnu, så en terminalerklæring var for tidlig.  Efter at have tænkt lidt over indhold af mailen, fik vi meddelt at vi kunne få terminalerklæring. Det var lægens sidste ord til os.

STPS: Hanne Kjellerup blev informeret om, at materialet fra den tidligere foretagne leverbiopsi ikke var egnet til gentest med henblik på en vurdering af yderligere behandlingsmuligheder, og at der skulle foretages en ny leverbiopsi, såfremt der i fremtiden blev behov for en ny behandling. Det blev noteret, at Hanne Kjellerup var indforstået hermed og accepterede planen.

Mig: Dette afsnit modsiger STPS lægesagkyndige rigtigheden af. Ifølge STPS lægesagkyndiges redegørelse, kan man læse: ”Det fremgår af journalen (notat 08-05-13) at leverbiopsien var ”negativ”, og derfor ikke afklarede receptorstatus. Biopsisvar (fra andet sygehus) er ikke fremsendt. 

STPS er besiddelse af hele ovenstående mail. Der står nævnt 2 behandlingsmuligheder, såfremt vi kunne få biopsi svaret. Der er nævnt lægemidlerne Iressa og Xalkori. De 2 lægemidler er ikke nævnt nogen steder i patientjournalerne.

I patientjournalen står der nævnt lægemidlet Tarceva? Som vi ikke fik tilbudt.

Ved efterfølgende konsultation hos vores praktiserende læge Tina Kølle den.14. november 2012, har vores praktiserende læge skrevet følgende i patientjournalen: ”Samtale med ægtefælle: Spørger til EGFR mutation og leverbiopsi- lover jeg vil tale med onkologer”.
På det tidspunkt stod der intet i Hannes patientjournal om Hannes negative leverbiopsi. Tilføjelsen må være skrevet ind, senere i forløbet!
STPS juristers redegørelse giver ingen mening, hvis de forholder sig til de fakta som de er blevet oplyst om.

STPS: Hanne Kjellerup blev ligeledes informeret om, at hun havde en alvorlig kritisk sygdom med en forventet levetid på mindre end 3 måneder. Der blev bestilt udarbejdelse af en erklæring på, at Hanne Kjellerup var terminal syg.

Mig: Her må jeg atter engang fortælle juristerne i STPS, at deres redegørelse ikke stemmer overens med virkeligheden.  Der står i patientjournalen at patient har mere end 3 mdr. levetid! Det sidste, vores onkologiske overlæge Fahime Andersen sagde til os, inden mødet sluttede var at hun havde ombestemt sig. Vi fik, troede vi, en terminalerklæring. Der står i patientjournalen, at onkologisk læge havde haft en god snak med Hørsholm kommune. Men noget i den kommunikation må være gået helt galt, fordi Kommunen har fortalte mig den 7. januar 2013 at onkologisk læge kun havde søgt ”Terminaltilskud til lægemidler”, Den 4. september 2012. Erklæringen var kun beregnet til fri medicin!

Jeg har ingen dokumentation på hvornår onkologisk læge oprettede ”Terminalerklæring”. Den er ikke udleveret i den omfattende aktindsigt. Kun fordi min arbejdsgiver havde tildelt mig plejeorlov, blev kommunen nødt til at rette deres erklæring, den 1. februar 2012.

STPS: Den 6. december 2012.
Blev det på baggrund af en henvendelse fra Hanne Kjellerups egen læge noteret, at hun den 8. november 2012 var blevet grundigt informeret om, at materialet fra leverbiopsien ikke var egnet til en gentest, og at hun ikke var interesseret i at få lavet en ny biopsi på nuværende tidspunkt. Klager har anført, at Hanne Kjellerup ikke havde et møde på hospitalet den 6. december 2012, som det blev journalført.

Mig:  Efter at have erfaret at STPS jurister ikke var objektive i deres redegørelse den 3-4 oktober, hvori de havde skrevet ”det bedste” fra hhv. en original patientjournal og en opdigtet patientjournal med ens datoer, har jeg gennemgået alt materiale fra Bispebjerg hospital, hospitalet i Hillerød og vores lægecenter.

STPS har, for mange år siden indført begrebet ”epikrise”. Det er et kommunikationsværktøj til at sikre, at nødvendig viden om patienten samt dennes behandling og forløb videregives, til overtagende hospital, samt vores lægecenter.

Denne ”Epikrise” fra Bispebjerg hospital, uden indhold, findes i Hannes patientjournal i vores lægecenter.
Den findes ikke i hospitalets patientjournaler i Hillerød? Min advokat har ikke fået den udleveret i Bispebjerg hospitals aktindsigt?
Jeg nægter at tro på at Bispebjerg hospital, sender ”interne notater” uden indhold! Overlæge Fahime Andersen, nævner kun vores praktiserende læge Tina Kølles henvendelse. Ikke et ord om den slettede ”epikrise”.

Jeg kan så tilføje at hvis vi havde fået ”en grundig information den 8. november”, havde vi nok ikke fået vores praktiserende læge Tina Kølle til at fremsende min håndskrevne efterlysning af biopsi, samt de 2 mails hvori der foreslås de 2 behandlingsmuligheder fra Pfizer, som jeg havde forelagt onkologisk overlæge Fahime Andersen den 8. november 2012.

De 2 e-mails omhandlede lægemidlerne Iressa og Xalkori, alt afhængig af hvad leverbiopsi havde vist. Vores praktiserende læge Tina Kølle skrev følgende: ”Er bekymret for om man er klar over der er foretaget leverbiopsi, lovet at sende vedlagte”.

STPS: Styrelsen skal dertil bemærke, at styrelsen opfatter journalnotatet af den 6 december 2012 således, at notatet alene omtaler mødet den 8 november 2012.

Mig: I journalnotatet af den 6. december står der følgende: ”Ved denne konsultation bekræfter patient, ægtefælle samt deltagende søn, at de er helt indforstået med det aktuelle svar”.
I forrige journal, den 8. november 2012, står der intet om at familien har bekræftet noget som helst! STPS lægesagkyndige, nævner intet om denne dato.
Alle andre lægesagkyndige (”patienterstatningen” samt ”Ankenævnet”) end STPS jurister, læser notatet den 6. december 2012, som et fysisk møde, hvor hele familien var til stede!

Journalnotat af den 6. december 2012 er kun oprettet af et formål. Onkologisk overlæge Fahime Andersen mente ikke at der skulle bruges resurser på at behandle Hannes kræft i leveren. Vi blev ikke engang advaret om beslutningen, så vi kunne have truffet nogle forholdsregler. Onkologisk overlæge Fahime Andersen havde jo fortalt os at Hanne kunne leve lang tid endnu. Uden at vi blev advaret om lægens beslutning, blev Hanne en ”dead man walking”!

Mig: Her er min e-mail til min søn den 11. december 2012

“Hej Kenneth.

Vi har fortalt vores læge at vi var interesseret i at vide hvilken kræftform som der var tale om. Hun lovede at kontakte Hillerød (som så skulle kontakte bispebjerg ) men det er vi ikke blevet klogere af.

Konklusion må være at hvis man ikke har lyst til at informere om celletype, så kan man bare lade være. Jeg er i hvert fald ikke klar over hvordan man ellers får information udleveret.”

Mig: Til sidst har jeg vedlagt min daværende sundhedsfaglige advokats bemærkninger den 15. januar 2015:

Kapital 4: Flere uforsvarlige lungetømninger.

21. januar 2013-28-februar-2013

STPS: Den 21. januar 2013.
Mødte Hanne Kjellerup på onkologisk afdeling, hvor hun oplyste, at hendes tilstand var nogenlunde uændret. Grundet nylig influenzavaccination var hun lidt mere forpustet med en smule hoste, men smertemæssigt havde hun det fint, dog med en smule jag i den ene lunge ind imellem, men uden behov for smertestillende medicin. Hun blev informeret om, at CT-scanningen af brystkassen og maven fra den 8. januar 2013 viste stationære forhold. Der blev på den baggrund planlagt ny CT-scanning af brystkassen og maven til uge 14 med svar i uge 15.

Mig: I min mail den 11. december 2012 til vores søn Kenneth, skrev jeg at hvis vores onkologiske læge nægter at oplyse resultatet af Hannes smertefulde leverbiopsi, ja så kan vi intet gøre!
Ved denne konsultation fik vi af onkologisk læges ferie afløser fortalt at den ubehandlede kræft i leveren, 5 mdr. efter at Bispebjerg havde konstateret kræft i leveren, viste stationære forhold.

STPS: Den 28. januar.
Mødte Hanne Kjellerup på onkologisk afdeling grundet tiltagende åndenød, især den sidste uges tid. Det blev noteret, at CT-scanningen af brystkassen og maven fra den 8 januar 2013 viste rigelige mængder af væske i højre lungehinde. Der blev herefter foretaget ultralydsvejledt drænering af væsken. Det blev noteret, at hun forud for proceduren var blevet informeret om risici i form af luft i lungehinden, infektion og blødning.

Mig: Vi var glade for at undgå kirurgerne på radiologisk, grundet de fejl, som jeg har beskrevet tidligere. Var vi blevet orienteret om de førnævnte risici, vil jeg ikke udelukke at vi havde valgt kirurgerne, fordi de kontrollerede deres indgreb efterfølgende.
Lungetømning gik godt, men det var tydeligt at hospitalet havde travlt. Vi fik hverken tilbudt vådt eller tørt fra vi ankom kl.13:30 til kl. 23:30. hvor vi kørte hjem uden at få røntgenfotograferet om lungen var tømt og ok.
STPS undrer sig ikke over at vi den 21. januar 2013 blev fortalt at der var stationære forhold, og 7 dage senere fortæller at scanningsbilleder viste rigelige mængder af væske i lungen.
Jeg har skrevet følgende i min dagbog:

”Læge på onkologisk vælger at tømme Hannes lunge kl.13:30 på onkologisk afdeling. Kl.23:30 er der tømt ca. 2920ml. væske. Der var megen blod til sidst”.

STPS: Det er styrelsens vurdering, at der i perioden til og med den 29. januar 2013, for hvilken der foreligger plejenotater, blev spurgt tilstrækkeligt ind til Hanne Kjellerups smerter, herunder i forbindelse med drænanlæggelserne, på onkologisk afdeling, Nordsjællands hospital Hillerød.

Mig: Det er smart af STPS at gøre et ophold og gøre status på behandlingen indtil den 29. januar 2013.
STPS undlader at nævne den manglende røntgenkontrol af lungedræning den 28. januar 2013.
Den 30 januar 2013 kunne vi konstatere at den manglende kontrol af lungedræning 2 dage før, betød at Hannes lunge, stadig havde masser af væske. Vi blev tvunget til at trække den næste lungedræning så længe som muligt, for ikke at få tømt for ofte.

STPS: Det er videre styrelsens vurdering, at der blev tilstrækkeligt sikret, at dræningen fra pleuradrænet ikke foregik for hurtigt, da dette generede. Det er dertil styrelsens vurdering, at det var sundhedsfagligt forsvarligt at lade Hanne Kjellerup justere farten ved hjælp af klemskrue, idet hun blev instrueret i, hvordan åbning og lukning af klemskruen skulle foregå.

Mig: Ved lungetømningen den 28. januar 2013 fortalte vi lægen, som forestod indgrebet på onkologisk afdeling, om de tidligere problemer ved for hurtig tømning af lungen.
Hun hentede en lille ”klemskrue” af plastik. Problemet med ”klemskruen” var bare at hvis man forsøgte at skrue ned, ”kammede” skruen over. Den var ubrugelig, så jeg måtte benytte min egen bordklemme fra min arkitektlampe. (Jeg styrede ”klemmen”, efter Hannes anvisninger) Der er ingen der har undervist os i brug af ”klemskrue” på viste foto, som er i fuld størrelse:

STPS: Det er videre styrelsens vurdering, at der blev spurgt tilstrækkeligt ind til forstoppelse som følge af den smertestillende behandling, med henblik på ekstra afføringsmiddel ved behov, og der blev relevant taget kontakt til diætist med henblik på rådgivning om kost, da Hanne Kjellerup havde kvalme og nedsat madlyst.

Mig: Det er godt nok en grov påstand som STPS ikke kan dokumentere, og er usandt! I Hannes patientjournaler findes der kun en henvisning af diætist. Det var den 7. maj 2013

STPS: Det er endvidere styrelsens vurdering, at Hanne Kjellerup blev tilset tilstrækkeligt ofte aften og nat, da hun var plaget af angst for hosteanfald og dyspnø og hendes ægtefælle ikke var til stede, og at der blev givet tilstrækkeligt beroligende medicin ved behov.

Mig: Hannes, og de øvrige patienters, største problem var ikke beroligende medicin. Grundet overbelægning og for lidt personale var Hannes, og de andre patienters, største problem at hun ikke kunne komme på wc. Når patienterne ringede på klokken efter personale, gik der lang tid. Når jeg ankom tidligt om morgenen, var min første opgave at hjælpe med toiletbesøg.

STPS: Den 30. januar 2013 blev Hanne Kjellerup indlagt på akutafdelingen grundet tiltagende hoste med smerter i brystkassen. Ved ankomsten fremstod hun upåvirket, men hun havde fortsat hoste uden smerter i brystkassen. Ved en lytning på lungerne var der en lettere dæmpning af lyden på venstre lunge, men i øvrigt normale forhold. En røntgenundersøgelse af brystkassen viste en væskeansamling i højre lungehule. Det blev noteret at blodprøver var normale uden tegn på infektion. Hanne Kjellerup fik herefter tilbudt indlæggelse på onkologisk afdeling med henblik på en vurdering, men afviste dette. Hun blev herefter opfordret til at kontakte onkologisk afdeling dagen efter med henblik på eventuel videre behandling.

Mig: Onkologisk afdeling erkender at de har begået en fejl, ved ikke at have foretaget et røntgenfoto efter indgrebet. Det mener STPS ikke at de behøver at nævne:

Mig: og her er så et uddrag af min dagbog den 30. januar: ”Hanne får smerter i lungerne. Efter samtale med onkologisk bliver det bestemt at Hanne skal have røntgenfotograferet sin lunge for at få vished for at lungen ikke var klappet sammen eller at hun havde fået en lungebetændelse efter sin udtømning. Vi ankom ca. ved 17. tiden til en akutafdeling med mere end 20 ventende patienter. Vi kom ret hurtigt til en læge som visiterede Hanne til røntgen, men det tog mere end 4 timer før der var en læge som havde tid til kigge på Hannes billeder. Læge fortalte at lungen ikke var klappet sammen men at hun også kunne se at der var væske i lungen så hun foreslog at vi tog hjem og at vi ringede til onkologisk næste dag”.

STPS: Den 31 januar 2013 blev Hanne Kjellerup af onkologisk afdeling telefonisk oplyst, at væsken fra højre lunge muligvis ikke var blevet drænet fuldstændigt. Det blev noteret, at Hanne Kjellerup ikke havde symptomer på åndenød, og hun blev derfor opfordret til at henvende sig på ny, hvis symptomer herpå skulle opstå.

Mig: Havde vi nogle valgmuligheder? Vi var lige blevet oplyst om at onkologisk læges lungedræning var mislykkedes. Lungedræning var/er ikke ufarligt, og smertefuldt. At få foretaget en ny dræning 2 dage efter et mislykkedes indgreb, var hverken Hanne eller afdeling interesseret i. Vi fik meddelt at se tiden an.

STPS: Den 15. februar 2013
mødte Hanne Kjellerup på onkologisk afdeling til drænering af højre lunge, da hun på ny havde symptomer på åndenød. Drænet blev jævnligt afklemt, da hun var bange for, at væske blev tømt for hurtigt. Det blev noteret, at proceduren forløb uden problemer, men at hun var meget smerteforpint trods forudgående smertestillende medicin. Det blev noteret, at hun næste gang skulle indtage smertestillende medicin mindst en time før, eventuelt suppleret med beroligende medicin. Det blev videre noteret, at hun var generet af tør hoste. En røntgenundersøgelse af brystkassen viste ikke væsentlige ændringer sammenlignet med røntgenundersøgelsen af brystkassen foretaget efter dræning af væsken den 30. januar 2013. Af plejeplan fra den 15. februar 2013 fremgår det, at der blev tømt 2000 ml væske fra lungedræn. Hanne Kjellerup blev udskrevet samme dag

Mig: at ”drænet jævnligt blev afklemt”, har jeg ingen kommentarer til. Jeg aner ikke hvordan man ”afklemmer”. Lægen kom jævnligt for at kontrollere om drænet var holdt op med at løbe, så vi kunne blive udskrevet fra en overbelagt onkologisk afdeling.   Det skal tillige nævne, at jeg har fået en sundhedsfaglig advokat, som koster kr.3000,- i timen, til at søge fuld aktindsigt. Men STPS redegørelse viser at vi ikke har fået alle oplysninger. Her er et uddrag af min dagbog fra dagen før: d.14/02-2013. ”Ringede til Onkologisk kl.11.00 fordi Hanne havde haft problemer det meste af natten med ondt i   brystet og vejrtrækningsproblemer. Anette fortalte at de ikke havde tid til flere patienter, så hvis Hanne kunne vente til næste dag, så ville der være en læge som havde tid. Ellers så skulle Hanne igennem akutmodtagelse” (som for det meste var kaotisk.)

Mig:  ”At proceduren forløb uden problemer” er jeg så ikke enig i. Her er et uddrag af min dagbog den 15. februar: ”Hanne fik taget blodprøver kl. 9:00 og kl. 11:30 fik Hanne en tradolan for at tage noget af smerterne. Reservelægen forsøgte at sætte dræn ind men hun turde ikke at gøre det færdigt. Hun hentede den læge som havde behandlet Hanne sidst. (Camilla) Hanne havde både under og efter indgrebet store smerter. Camilla fortalte at når lunge var meget angrebet af kræft, så var det svært at komme igennem ”lungevæggen”.

”Efter 4 timer var lungen tømt. 2 timer senere blev Hanne røntgenfotograferet. En ny ukendt læge (Ellen Bork) kiggede ind og sagde at lunge så tømt ud, samt at hvis Hanne ville overnatte så kunne hun det. (Hun undersøgte ikke Hanne som tidligere læge havde sagt ville ske.) Vi blev udskrevet kl. 20:00 uden at have fået en bid brød hele dagen og med en fornemmelse af at de kun ventede på at vi gik så hurtigt som muligt”. Hospitalets kiosk tjente mange penge på mig den dag.

STPS: Den 18 februar. 2013.
Blev det på onkologisk afdeling noteret, at røntgenundersøgelsen den 15. februar 2013 viste, at der var et luftrum i højre lungehinde på ca. 7 mm. Hanne Kjellerup blev informeret herom telefonisk. Hun oplyste om fremgang, især med åndenøden. Hun fik herefter tid til kontrolrøntgen dagen efter, da hun var forhindret samme dag. Hun blev opfordret til at søge læge straks ved forværring af de lungerelaterede symptomer.

Mig: Ved forrige lungedræning glemte onkologisk at foretage røntgen kontrol af indgrebet. Ved indgreb 17 dage senere, får onkologisk afdeling foretaget en røntgenkontrol, som først aflæses 3 dage senere! STPS kan ikke se noget forkert i onkologisk afdelings, håndtering af lunge dræning?

Der er rigtigt mange steder i patientjournalen, som læner sig op af de oplysninger som STPS har fået fra min tilsendte dagbog. STPS kan selvfølgelig ikke vide at når jeg i min dagbog skrive: ”Hanne bliver ringet op fra Hillerød” så er det fordi det var et opkald til Hanne.  Hanne hostede så meget at hun aldrig selv talte i telefon! Jeg havde taget plejeorlov den 1. februar 2013 og stod for alt telefonisk. Derfor kan jeg med 100% sikkerhed sige at påstandene i patientjournalen er usand!

Her kommer så uddrag fra min dagbog:

d.16/02-2013.
”Hanne følte at hun var blevet kørt over af en damptromle. Piller fra Hillerød tog de værste smerter, men det var tydeligt at se at en hver bevægelse kostede vejrtrækning og kræfter. Hoster meget”.

d.17/02-2013.
”Hoster ikke så meget, men stadig besværet af dårlig vejrtrækning”.

d.18/02-2013.
”Hanne bliver ringet op fra Hillerød kl. 13. med besked om at røntgen foto fra d.15/02-2013 viste at hendes lunge var klappet lidt sammen (læge Ellen Bork havde den 15/02-2013 ellers fortalt at lunge så fin ud) så vi skulle helst være på afd. Inden kl. 14. Hvis vi ikke kunne nå det så måtte vi vente til næste dag og ellers ringe 112 hvis Hanne fik vejrtrækningsproblemer”. På den korte tid, kunne jeg umuligt nå ”at pakke Hanne sammen til transport”

Mig: for at opsummere dette lange afsnit, kan jeg tilbagevise 2 påstande i patientjournalen: 1. Hanne oplyste intet i telefonsamtale om ”fremgang i åndenød”.  Al kommunikation til Hanne foregik igennem mig. 2. ”Hanne var ikke forhindret”. Vi kunne umuligt nå onkologisk afdeling inden for deres korte tidsfrist.

STPS: Hanne Kjellerup fik anlagt nyt væskedræn grundet tiltagende væske og luft i lungehinden. Grundet tiltagende behov for dræning af væske blev det noteret, at hendes kontrolscanning skulle fremrykkes.

Mig: Burde STPS ikke stille spørgsmålet? hvorfor gik der 3 dage, før røntgenbilleder blev aflæst? Den manglende kontrol af onkologisk læges indgreb var årsag til at vi nu to gange, med korte mellemrum, måtte returnere til hospital, for at få isat et nyt dræn.

STPS: Af plejeplanen fremgår det, at der blev tømt 600 ml. den 20. februar 2013, og at drænet blev seponeret den 21. februar 2013.

Mig: At kirurgerne overvejede drastiske indgreb, for at rette den sammenklappede lunge ud, mente STPS ikke var nødvendigt at noterer. Her er uddrag fra min dagbog:

”Hanne frygtede virkelig at det ”lille dræn” skulle skiftes ud med et større. Vi fik hele tiden modsat rettede meddelelser om at så skulle det skiftes, og så skulle det ikke skiftes”

STPS: Hanne Kjellerup blev sat i behandling med Pamol og Tradolan fast. Hanne Kjellerups brystkasse blev under indlæggelsen gentagne gange radiologisk kontrolleret, og der var aftagende væske.

Mig: Årsag til Hannes ”gentagne radiologiske kontrol”, har jeg nævnt i forrige afsnit.

STPS: Det er styrelsens vurdering, at Hanne Kjellerup blev relevant og tilstrækkeligt tappet for væske mellem lungehinderne, når væsken medførte symptomer.

Mig: må jeg minde STPS om at årsag til at Hanne blev indlagt kort efter sin lungedræning den 15. februar 2013 skyldtes en lunge som var klappet lidt sammen, som følge af onkologisk afdeling indgreb. Hanne gik med vejrtrækningsproblemer i 3 dage, førend hospitalet opdagede og behandlede deres indgreb.

STPS: Hanne Kjellerup gik på orlov fra onkologisk afdeling den 22. februar 2013 og mødte ind igen den 25 februar 2013 hvor hun blev udskrevet.

Mig: Når der nu er ”huller” i STPS redegørelse, så er det godt at jeg kan hjælpe. Hanne fik foretaget både røntgen og scanning af brystkasse og mave. Her er uddrag af min dagbog:

den 25. februar 2013.
”Hanne fik taget røntgen kl. 9.30 og var på onkologisk afdeling lidt over 10. Kort tid efter kom en portør og fortalte at scanning var blevet fremrykket så Hanne måtte sluge 1 liter vand meget hurtigt. Ved stuegang og efterfølgende samtale med læge som fortalte os at Hanne stadig havde luft i lungehinden som måtte forsvinde på naturlig vis (egen læge fortalte at det kan den ikke) fordi det var ikke risikoen værd at forsøge med et større lungedræn. Det blev besluttet at vi skulle til røntgen og samtale med Fahimeh Andersen 28/02-2013”. 

STPS: Den 28. februar 2013.  Mødte Hanne Kjellerup til svar på CT-scanning af brystkassen og maven foretaget den 26. februar 2013. (?) Denne viste uændret status på lungekræften.

Mig: Jeg kan så tilføje at ifølge scanning af maven, var der ingen forandringer.

Kapitel 5: Løgn på løgn

Den 5. april 2013-den 26. april 2013.

STPS: Den 5. april 2013.
Fik Hanne Kjellerup foretaget kontrol af CT-scanning af sin brystkasse og mave. Der blev sammenholdt med den 25. februar 2013 fundet uændret proces i venstre underlap, og uændret afkapslet højresidig pleural ansamling, med total regression af små luftbobler. Der blev videre fundet uændrede processor i leveren.

Mig: Dette er ikke korrekt! Der stå ordret: ”Uændret flere hyperdense processer i leveren, formentlig repræsentere hæmangiomer”. (læs:cyster)

STPS: Klager har anført, at der findes to skanningsbeskrivelser vedrørende samme CT-skanning den 5. april 2013, og at disse er uoverensstemmende. Det er videre anført, at der af den ene skanningsbeskrivelse fremgår datoen 25. februar 2013.

Styrelsen har fra klager modtaget kopi af de to skanningsbeskrivelser. Der fremgår af den ene skanningsbeskrivelse alene datoen 5 april 2013. Der fremgår øverst på den anden skanningsbeskrivelse undersøgelsesdatoen 5. april 2013, mens både undersøgelsesdatoen og godkendelsesdatoen nede under selve beskrivelsen er angivet til at være den 25. februar 2013.

Styrelsen kan oplyse, at der kan opstå tekniske problemer i forbindelse med udprint/indskanning af skanningsbeskrivelser.

Det er styrelsens opfattelse, at den skanningsbeskrivelse, hvori der er angivet undersøgelsesdatoen og godkendelsesdatoen 25. februar 2013 nede under selve beskrivelsen, vedrører CT-skanning foretaget den 25. februar 2013, idet det klart fremgår af beskrivelsen, at undersøgelses blev foretaget og beskrevet den 25. februar 2013.

Det er dertil styrelsens opfattelse, at den overflødigt angivne dato ikke har nogen betydning for behandlingen.

Mig: Skanningsbeskrivelsen den 5. april 2013 er vigtig. Hillerøds hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth, skrev i sin redegørelse 2013: ” lægerne kunne ikke ud fra skanningsbilleder afgøre om leverforandringerne skyldtes cyster eller metastaser” Derfor var det relevant at vide hvilken skanningsbeskrivelse jeg skulle kigge på. Tak for hjælpen.

Her er et uddrag af skanningsbeskrivelsen den 5. april 2013:

I parentes står der PET-negativ Gentofte 7-08-2012. Når jeg læser Bispebjergs henvisning til, og udførte leverbiopsi 30 august 2012 står der følgende:

Hvordan kan det gå til at PET-positiv (metastaser) kan ændres til PET-negativ (cyster) blot fordi man bliver flyttet fra Bispebjerg til Hillerød?

STPS: Den 8. april 2013.
Mødte Hanne Kjellerup på onkologisk afdeling grundet smerter i brystkassen og forstoppelse. Det blev vurderet, at brystsmerterne var muskel eller ribbensrelaterede fra overbelastning eller forstrækning. Der blev herefter ordineret smertestillende medicin kodein efter behov herfor samt afførende medicin. Hun blev informeret om at indtage rigeligt med væske samt at bevæge sig.

Mig: Man overvejede at foretage en tømning af lungen, men det blev udsat.

STPS: Den 15. april 2013.
Mødte Hanne Kjellerup til svar på CT-scanning af brystkassen og maven. Skanningen viste uændrede forhold. Hanne Kjellerup oplyste, at brystsmerterne var aftagende, og at behandlingen med afførende medicin havde haft effekt. Hun blev på ny informeret om at tage kontakt ved eventuel forværring af symptomerne.

Mig: En dygtig, laborant fra DTU har ”undervist mig i laboratorie udskrift”.  Hun pegede med det samme på datoen 15. april 2013. Hun fortalte at for patienter med kræft i leveren, var levertal abnormt høje. Hannes levertal den dato var 1220, hvilket er 6 gange højere end laboratoriets fastsatte max grænse. (105-205) Lægen burde have indlagt Hanne til nærmere undersøgelse med det samme.

Her er uddrag af min dagbog:

d.15/04-2013.
”Var på Hillerød for at få svar på scanning. Resultat var at cancer tilsyneladende ikke havde rørt på sig. Onkologisk overlæge Fahimeh Andersen kunne ikke forklare hvorfor at ikke alle Hannes tal var positive. Noget kunne tyde på en blodprop i lungen men hun mente at så ville vi have oplevet en kraftigere reaktion. Overlæge Fahimeh Andersen gjorde opmærksom på at scanning kunne give et fingerpeg men at lytte til kroppen signaler var vigtigere. Hannes mave er stadig ikke ok. Så vi får movicol med hjem samt lagt en recept ud på nettet med mere movicol. Det var ikke alle resultaterne fra blodprøve som hun havde fået, men hvis der var noget galt så ville vi blive kontaktet”.

Mig: Vi blev aldrig kontaktet! I patientjournalen har overlæge Fahime Andersen skrevet at ”vi havde en lang snak”. Dette er ikke korrekt. Lægen havde en lang telefon samtale med en lægekollega, som betød at vi ikke blev meget klogere på Hannes symptomer ved den konsultation

STPS: Den 19. april 2013.
Mødte Hanne Kjellerup på onkologisk afdeling igen, hvor hun fik ændret den smertestillende medicinering for at forebygge yderligere problemer med afføring.

Mig: Jeg må atter engang konstatere at Nordsjællands hospital, foretager blodprøver som ikke bliver brugt til noget. Den tidligere mave/tarm kirurg Poul Lange kunne have kigget på laboratorieudskrift fra den 15. april 2013. Der, som tidligere nævnt, var 1220, hvilket er 6 gange højere end de tilladte grænseværdier. (105-205)

Her er uddrag af min dagbog:

d.19/04-2013.
”Tidl. Mave/tarm kirurg Poul Lange tilser Hannes mave og konstaterer at han kan høre ”tarmlyde” så mave fungerer rimeligt. Han foreslår at Hannes piller bliver ændret til ibuprofen som skal tages med ”pantoprazol 40 mg” som vi får med hjem i en pose”.

STPS: Den 26. april 2013.
Blev Hanne Kjellerup indlagt på akutafdelingen. Blodprøver foretaget dagen inden viste markant forhøjede lever- og galdetal. Hun oplyste, at hun de seneste dage havde opdaget, at hun var blevet tiltagende gul og havde haft gråhvid afføring samt mørk urin. Det blev noteret, at hun var subfebril, maven var udspilet, og der var ømhed i højre side af brystkassen.

Mig: Denne dato er mit største bevis på at STPS ikke er saglig og objektiv. Jeg vil starte med min dagbog, skrevet dagen før: d.25/04-2013.

”Hanne har i flere dage ikke haft nogen appetit. Vi konstaterede at afføring var usædvanlig lys, samt at Hanne var begyndt at blive gullig i øjnene. Vi kontakter Hillerød hospital som beder os om at komme i ambulatoriet og få foretaget en blodprøve med det samme så vi kan se Hannes levertal og inden kl. 13.30 fordi der gik læge til forlænget weekend. Vi får foretaget en blodprøve kl. 12:30 og besked om at afdeling vil have prøverne kl. 13:30 Da vi ankommer til onkologisk afdeling kl. 13. får vi meddelt at læge var gået for i dag fordi hun havde sygt barn derhjemme, men når de havde fundet en anden læge så ville vi få svar på blodprøven. 2 timer senere fortalte sygeplejerske at der var sket en fejl med blodprøven, så levertal var ikke fremkommet, så vi skulle skynde os ned i ambulatoriet og få foretaget en ny blodprøve inden de lukkede for blodprøvetagning og at der ikke ville være en læge før om aftenen der kunne kigge på resultaterne. Laborant kunne fortælle os at årsag til at vi skulle have foretaget ny blodprøve var at afdeling ikke havde bestilt levertal. Vi hørte ikke mere fra afd. Så om Hannes tal er gode eller dårlige vides i skrivende stund ikke”.

Mig: Når man aflæser laboratorieudskrift, er der 2 tal, ved siden af hinanden, som skiller sig markant ud fra de øvrige tal. Hannes levertal fra den 15. april 2013 (1220) og 25 april 2013 (1310) Rubrikken imellem 1220 og 1310 er tom fordi afdeling havde glemt at bestille levertal kl.12:43

Det er 6 gange højere værdier end de max grænser som hospitalet selv har fortrykt på deres laboratorieudskrifter! Det undlader STPS at notere det i deres redegørelse!

Mig: Her er hospitalets notat fra den 25. april 2013:

Mig: Den 4 kolonne fra venstre i nedenstående laboratorieudskrift er tom, fordi afdeling havde glemt at bestille de relevante prøver. Kolonne 5 viser Hannes infektionstal den 25. april 2013.(85) Helt ude til højre er hospitalets fortrykte max grænse inden for ”normal” (5-25) 

Mig: Næste problemstilling. Blev vi varskoet den 25. april 2013 om Hannes vilde tal?

Her er lægernes patientjournal den 26. april 2013 hvori står vi blev kontaktet aftenen før:

Og her er et uddrag af ”Statusskema for sygepleje”den 26. april 2013, hvori der står at vi kontaktes dags dato:

Mig: For at fjerne enhver misforståelse. Vi blev ikke ringet op den 25. april 2013!

Inden jeg bringer et uddrag af min dagbog den 26. april 2013 fra mit livs værste dag, vil jeg nævne ”Statusskema for sygepleje”, noteret dagen før:

Mig: Vi talte ikke med en eneste sygeplejerske den dag og hvis man sammenligner beskrivelsen i min dagbog med sygeplejerske Anette Kolbys  notat, vil man se at der er byttet om i hændelsesrækkefølgen.

Hannes blodprøve er ikke foretaget i den normale blodprøvetagning. Kl. 14:55. måtte jeg med Hanne i rullestolen, nærmest spurte ned til et laboratorium i stueetagen. Laboratorie lukkede kl.15:00 så vi nåede det kun lige akkurat, hvilket kan aflæses af tiden kl.15:01. herefter var vi tilbage på onkologisk afdeling ca. en halv time senere 15:30

Læser man sygeplejerskens notat, vil man se at der står skrevet at vi ville gå til blodprøvetagning, og tage hjem derefter. Blodprøvetagning lukkede kl. 15:00, så vi nåede det i sidste øjeblik.  På laboratorieudskrift kan man se, at Hanne fik foretaget blodprøve nr.2 kl.15:01 og DEREFTER tog det ca. 20-25 min. At vende tilbage til onkologisk afdeling.

Som skrevet i min dagbog fik vi ca. kl.15:30 meddelt, at lægen var gået hjem grundet ”barn syg”, og at der ikke ville være en anden læge før i aften. Journalen er skrevet af en læge kl. 15:06 ??? HVIS der havde været en læge, hvorfor reagerede han så ikke på Hannes infektionstal, som kunne aflæses i den første blodprøve? (De var tårnhøje). Overlæge Lars Drivsholm sendte en dødssyg patient hjem uden at tilse hende.

”Statusskema for sygepleje” er skrevet kl.15:31 hvilket måske er det tidspunkt vi vendte tilbage til onkologisk afdeling på. Hvis sygeplejersken kl. 15:31 var bekendt med Hannes tårnhøje infektion eller levertal, og foreslår at vi bestiller tid til konsultation efter helligdagene. Vi talte ikke med en eneste sygeplejerske den dag. Hvis vi havde talt med sygeplejerske Anette Kolby, er jeg uforstående over for at vi blev sendt hjem.

Mig: Her kommer et uddrag af min dagbog:

d.26/04-2013.
Onkologisk afdeling ringede ca. kl 12. og fortalte at Hannes levertal var for høje, så vi skulle skynde os til akutmodtagelsen. Jeg spurgte om der ikke var andre muligheder for vi havde jo netop gjort alt for at undgå akutmodtagelsen, men fik at vide at det var der ikke. På modtagelsen fik Hanne taget nye blodprøver. Efter 2 timers venten kom en medicinstuderende og undersøgte Hanne. Hun kunne fortælle os at d.15/04 havde levertal været for høje og at galdetal kunne tyde på at der var en galdesten som spærrede og at de smerter i siden som Hanne i lang tid var blevet behandlet mod muskelsmerter lige så godt kunne have været en galdesten, men det havde man fundet ud af hvis hun var blevet undersøgt. Hvis det ikke var en galdesten så var det muligvis en cancerramt forstørret lever som spærrede for galden. Vi fortalte hende at den 15/04 havde vi fået melding om at scanning havde vist at der ikke var tegn på at cancer arbejdede. Efter 2 timers ventetid blev vi overflyttet til base 2. 4 timer senere kom læge som fortalte at Hanne skulle ultralydsscannes næste dag, så vi kunne tage hjem på orlov og komme fastende på afdeling kl. 8.00.

Mig: STPS er udmærket klar over at patienten ikke burde være blevet sendt hjem. På hospitalet i Hillerød har en mangeårig medarbejder fortalt mig at grundet travlhed, skete det ofte, at hospitalet ikke reagerede på alarmerende blodprøver.

Kapitel 6: Lazaret eller hospital?

Den 27. april 2013-den 02.maj-2013.

STPS: Den 27.april 2013.
Blev der foretaget en ultralydsundersøgelse. Denne viste metastaser i begge leverlapper, og at venstre leverlap blokerede for galdegangene. Dette blev vurderet formentlig at være en følge af tryk fra en metastase. En ultralydsscanning fra samme dag viste en let blokering af galdegangene i venstre leverlap. Det blev noteret, at Hanne Kjellerup fremstod mere kronisk end akut medtaget, og at hun var afebril. Det blev vurderet, at der var indikation for en kikkertundersøgelse af galdegangene.

Mig: Min dagbog taler for sig selv:

d.27/04-2013.
Vi mødte op fastende på base 2 kl. 7.45. Kl. 9.15 spurgte jeg sygeplejerske om man kendte tidspunkt og fik til svar at man kendte ikke rækkefølgen, men hvis Hanne var meget tørstig så kunne man lægge et væskedrop i armen. Kl. 10. fortalte sygeplejerske at hvis Hanne ikke var blevet hentet kl. 11. så ville hun få lagt væskedrop. Kl.10.55 blev Hanne kørt til scanning. Scanning viste at lever var forstørret. Kl.12.30 fik Hanne taget en blodprøve som skulle vise om Hannes levertal var steget, hvis ikke så måtte vi tage hjem og komme igen næste dag. Kl. 15:00 var svar fra blodprøve stadig ikke kommet, så vi måtte vente på at ny læge kom fra konference Kl. 18:00 kom læge og fortalte at levertal ikke var steget så vi måtte tage hjem og komme fastende til mandag morgen kl. 7:30 hvor hun skulle møde på kirurgisk afdeling. Hun fik meddelt at hendes galdefunktion skulle genoprettes akut, men at de ikke kunne nå at operere hende om søndagen. Årsag til at hun måtte vente var at der var andre operationer som var vigtigere.

Mig: Her kan jeg så tilføje at min storebror ringede, at min far var på vej til Frederikssund hospital, med vand i lungerne. Imens jeg talte med min bror på akutmodtagelsen i Hillerød, blev min far trillet ind på akutmodtagelsen. Min far var blevet ”omdirigeret” grundet manglende plads på Frederikssund hospital.

STPS: Den 29. april 2013.
Blev Hanne Kjellerup overført til kirurgisk afdeling med henblik på videre plan.

Mig: Det var så STPS korte version af den dag! Her følger så uddrag af min dagbog:

d.29/04-2013.
”Vi mødte op fastende på kirurgisk afdeling kl. 7.30. Ved 10 tiden kom en medicinstuderende og fortalte os at Hanne ikke ville komme på operationsbordet den dag, men at vi kunne tage ned og tale med narkoselægen, så vi kunne være klar næste dag. Jeg gik på onkologisk afdeling og lagde en seddel til Hannes kontaktlæge med besked om Hannes tilstand og at jeg gerne ville ringes op. Det skete ikke den dag”.

STPS: Den 30. april 2013.
Fik Hanne Kjellerup foretaget kikkertundersøgelse af galdegangene, og der blev indsat en stent i galdegangen til aflastningen heraf.

Mig: Når man kender virkeligheden, må man ryste på hovedet af STPS korte notat. Her kommer så den virkelighed som jeg skrev i min dagbog på dagen:

d.30/04-2013.
”Hanne var startet på at faste dagen før, så hun var helt sikker på at når hun skulle på operationsbordet, så var hun tømt. Vi mødte op på afdelingen kl. 7.30. Kl.10 rettede jeg henvendelse til sygeplejerske og fortalte at det var 12 timer siden at Hanne havde fået vådt og tørt (grundet smerterne i maven havde Hanne kun indtaget meget lidt mad i 14 dage) Sygeplejerske fortalte at hun ikke kendte operationstid fordi at man prioriterede i patienter, og Hanne var endnu ikke prioriteret tidsmæssigt. Hun tilbød at Hanne kunne få et væskedrop. Kl.12.00 havde Hanne ikke fået lagt et væskedrop så jeg spurgte atter engang sygeplejerske om tidspunkt. Fik at vide at der stadig var patienter foran os som var mere akutte end vi var. Jeg fortalte sygeplejerske at Hanne havde været akut siden lørdag middag hvor vi var blevet bekendt med at Hannes levercancer var blusset op igen, men at hvis de trak Hanne meget længere så kunne de lige så godt droppe operationen fordi så døde Hanne alligevel af cancer. Det fik sygeplejerske til at tale med lægen hvilket betød at kort tid efter kom hun tilbage og meddelte at Hanne ville blive opereret inden kl. 14. (hun blev kørt af sted kl.13.30.) kl. 15.15 var Hanne på genopvågning (hvilket jeg blev bekendt med kl.17.30) Fik meddelt at operationsforløb ville vi få et vide næste dag. Onkologisk fortalte os at vi skulle rette henvendelse ang. Kemo så snart kirurgerne slap Hanne løs”.

STPS: Hanne Kjellerup var på orlov i perioden fra den 26. til den 27. april 2013 om morgenen og igen fra den 27. april til den 30. april 2013.

Mig: Intet i det notat passer! Vi fik meddelt den 26. april 2013 at der ikke var ledig sengekapacitet. På trods af at Hannes infektionstal kun gik en vej, opad, blev vi sendt hjem.

Den 27. april 2013 om aftenen, fik vi meddelt at der manglede kirurger pga. helligdagene. Vi skulle vende tilbage fastende den 29. april 2013, og måtte lide den tort atter engang at vende hjem med uforrettet sag.  Den 30. april 2013 meddelte jeg den sygeplejerske som fortalte at operation igen var udskudt, at når vi gik, kom vi ikke tilbage!

STPS: Styrelsen kan oplyse, at der ved ophobning af galde som følge af afklemning af galdeveje kan tilstøde en infektion i galdevejene.

Mig: Det kan jeg så oplyse styrelsen om, også var tilfældet!

STPS: Styrelsen kan videre oplyse, at infektion af galdevejene udgør en alvorlig og potentielt livstruende tilstand, og at der ved mistanke herom derfor bør foretages en akut drænage af galdevejene.
Det er styrelsens vurdering, at Hanne Kjellerup fik anlagt stent indenfor sundhedsfaglig forsvarlig tid efter påvisning af ophobet galde, idet hun hverken havde feber eller var akut påvirket i øvrigt, hvorfor der ikke var grundlag for at mistænke infektion i galdevejene.

Mig: Her vil jeg så lade Hannes laboratorieudskrift tale for sig selv fra den 25. april til den 30 april. En laborant har belært mig om at infektionstal aflæses i ”Bilirubiner”, og at de var mere end 3 gange over hospitalet egne grænseværdier (85)

Mig: Atter engang vil jeg fortælle at hospitalets egne fortrykte max værdier er fortrykt i højre side.(5-25)

Mig: STPS har ikke nævnt noget om datoerne den 1-2. maj 2013 hvor Hanne blev indlagt på kirurgisk afdeling. Jeg har valgt at fremlægge min dagbog for de 2 dage for at man kan få et indblik i hvor kaotisk hospitalet var i 2013.

d.01/05-2013.
”Hanne havde store mavesmerter fra kikkertundersøgelsen, men fik at vide at det var meget normalt. Hanne havde hverken fået vådt eller tørt siden dagen før så jeg hjalp hende med at indtage væske. Overlægen som havde opereret Hanne fortalte at det havde været vanskelligt at få lagt ”stent” ind når lever var så forstørret. Når/ hvis gulsoten forsvandt så kunne hun starte med kemo. Han vidste at hun ikke kunne blive overflyttet til onkologisk den dag fordi at der var overbelægning men mente at næste dag ville der være gode chancer for forflyttelse. Det eneste mad som Hanne indtog var ½ rullepølse samt en energidrik”.

d.02/05-2013.
”Ankom til afdeling ved 9.tiden og der sov Hanne. Ved 9.30 tiden vågnede Hanne og fortalte at hun var blevet vækket nogle gange af at sygeplejersken var kommet med mad til de andre men hun var ikke blevet tilbudt noget. Jeg rettede henvendelse til sygeplejersken og spurgte hvorfor at Hanne som er i kraftigt underskud af fast føde ikke var blevet tilbudt mad. Fik at vide at hun ikke mente at Hanne var sulten, men hun skulle da nok fremskaffe noget mad. Hanne spiste en lille smule brød med honning, men smerter i maven fik hendes appetit til at forsvinde. Den samme sygeplejerske kom ved 10. tiden og fortalte at Hanne gerne måtte tage hjem på orlov fordi hun havde set at hun tilhørte onkologisk. Vi sagde nej tak til ”tilbuddet”. Hanne fortalte at hun havde smerter og at hun ikke følte sig tryg ved at tage hjem så hun foretrak at blive på afdeling til hun kunne blive overflyttet. Vi fik at vide at efter kl.14 så kunne vi komme på onkologisk, men allerede inden den tid havde sygeplejerske bestilt transport og hjulpet os med at få pakket Hannes ting sammen”.

Mig:  ALDRIG har jeg oplevet mage til uforskammet sygeplejerske. Det var TYDELIGT at afdeling var overbelagt, men at presse på for at Hanne skulle tage hjem efter så smertefuldt indgreb mente vi begge at det hverken var rimeligt eller forsvarligt, hvilket kirurgen også anfører i journal. Hanne lå på en stue hvor der var presset 5 senge ind. (vores plads var ved døren) Grundet dårligt indeklima ville de øvrige patienter have vinduet åbent konstant hvilket bevirkede at Hanne og jeg sad i konstant gennemtræk. HVER gang jeg lukkede døren kom sygeplejerske farende og konsekvent ÅBNEDE døren. Vi følte begge at det var ren chikane fra sygeplejerskens side for at få os UD af afdeling.

Kapitel 7: ”krig” på hospitalsgangen.

Den 03.maj-2013-den 15. maj 2013

STPS: Den 3. maj 2013.
Blev Hanne overført til onkologisk afdeling. Hun blev informeret om progression af levermetastaserne. Det blev vurderet, at eventuelle genoplivningsforsøg ville være udsigtsløse.

Efterfølgende forblev Hanne Kjellerup indlagt. Hanne Kjellerups ægtefælle var til stede det meste af tiden. Hanne Kjellerup blev tilbudt enestue.

Mig: STPS nævner på intet tidspunkt overbelægningen på onkologisk, selv om der var overbelagt konstant. At behandle kræft i leveren 10 mdr. efter vi var blevet tilknyttet hospitalet, kunne vi godt regne ud var nytteløst. Her er uddrag af min dagbog:

d.03/05-2013.
Vores kontaktlæge fortalte os at årsag til travlhed på afd. var at man pt. Havde 30 patienter på onkologisk afdeling og at afdeling kun var bygget til 21. Ved 12. tiden kom en læge ind til os (ikke vores kontaktlæge) og fortalte os at Hannes galdetal var stoppet med at stige, men også at den ikke var faldet. Hvis Hannes galdetal begyndte at falde så kunne vi om 10 dage tage stilling til hvilken kemo behandling som kunne komme på tale. Han spurgte om vi var interesseret i en enestue hvor at der kunne redes op med en extra seng til mig så at vi kunne være mere sammen hvis at gulsot ikke forsvandt. (Med mere end 14 dage uden mulighed for at indtage føde så var det ikke svært at regne ud at der ikke kunne være mange dage tilbage)

STPS: Den 4. maj 2013.
Blev Hanne Kjellerups ægtefælle medindlagt. Hanne Kjellerup blev samme dag tilbudt ekstra smertestillende, men en enkelt gang afslog hun.

Mig: STPS eneste kritikpunkt i deres afgørelse, var manglende plejenotater i dette tidsrum, men alligevel refererer STPS til plejenotaterne! Det kan juristerne kun gøre, fordi de ikke blev videresendt til deres sagkyndige læge og sygeplejerske!

STPS: Den 5. maj 2013.
Blev det noteret, at stenten ikke havde haft effekt, at Hanne Kjellerup fortsat havde svært forhøjede lever- infektionstal, og at der på dette tidspunkt var tale om et terminalt forløb. Med baggrund i de forhøjede infektionstal blev der opstartet palliativ behandling og antibiotika intravenøst.

Mig: Efter 5 dages venten, fik vi endelig en madras som kunne modvirke liggesår.

STPS: Den 7. maj.
Blev det noteret, at Hanne Kjellerup bad om at få udleveret sine faste kvalmestillende piller til de tre næste dage til selvadministration, så hun kunne tage dem i god tid førend maden, så hun kunne spise mere. Hun blev efterfølgende tilbudt kræsekost ved diætist på baggrund af kvalme og appetitløshed.

Mig: Her springer STPS atter en interessant patientjournal over! Den 6. maj har overlæge Ulla Peen noteret følgende i patientjournalen:

Mig: Vi har fra Bispebjerg hospital fået meddelt at scanning på Gentofte var PET-positiv!  I August 2012.

 Hvilket var årsag til at vi søgte om behandlingsmuligheden imod kræft i leveren med lægemidlet Iressa.

Hvordan kan Hanne blive Pet-negativ på 10 mdr.?

Mig: Her er så et uddrag af min dagbog den 7. maj 2013:

”På stuegang fortalte Fahime Andersen, at de ikke vidste at cancer havde bredt sig til leveren. Hun fortalte at efter den 5/4-2013 er der sket et eller andet som har fået leveren til at vokse. Hannes infektionstal var vokset den 15/4-2013. Men den 25/4-2013. Er levertal vokset eksplosivt, hvilket er atypisk for cancer. Fra den 2/5-2013 til nu var antallet af hvide blodlegemer steget. (Infektionstal var faldet) Fahime Andersen ville have scannet Hanne igen. Op af dagen vendte Fahime Andersen tilbage med tilbud om at hvis Hanne havde mod på at prøve 50mg. Tarceva som var sidste mulighed for at standse cancer i lever, og det var uden sikkerhed for noget som helst. Fahime Andersen talte med Hanne alene og de blev enige om at Hanne skulle tænke over det. Årsag til at Hanne tog samtalen alene var at Fahime Andersen ville sætte Hanne ind i risici, og den beslutning ville jeg ikke være med til påvirke. Hanne skulle ALENE træffe beslutning om hvad hun ville udsætte sin krop for”.

Mig: Fahime Andersens udsagn om at Hannes levertal den 25. april 2013 var vokset ”eksplosivt” kan aflæses i laboratorieudskriftet. Allerede den 15. april 2013 var lever tallet 1220 og var den 25 april 2013 ”kun” steget til 1310. Lægen og STPS nævner intet om konsultationen den 15.april 2013.   

STPS: Den 8. maj 2013.
Blev det noteret, at Hanne Kjellerup var i en dårlig almen tilstand. Det blev på den baggrund besluttet, at der ikke skulle iværksættes fornyet kræftbehandling

Mig: Jeg kan ikke formulere min tekst, så kort som STPS, men her er dagens virkelige begivenhed, beskrevet i min dagbog:

d.08/05-2013.
”Vågnede ved at Hanne fik lagt drop kl.06.30 men pga. vikar+ elever+ overbelægning så blev drop først skiftet efter 2 1/2 time (havde været tom i 1 1/2 time) Problemer med skyl af drop gjorde at det blev aftalt at pille det af. Hanne fik en sprøjte morfin og det blev aftalt at man ville finde en løsning så Hanne kunne sove. Læge Ulla Peen kom til stuegang og fortalte at hun under ingen omstændigheder ville sende Hanne på intensiv. Hun indrømmede at cancer i lever var kommet bag på dem, fordi den leverbiopsi som Bispebjerg havde foretaget viste kun fedtvæv. (Vi har flere gange rykket Hillerød for at få svar på cancer type, som vi havde fået at vide lå hos Bispebjerg, uden resultat. Så at få at vide nu at leverprøve intet viste kom godt nok bag på os) Læge Ulla var overbevist om at cancerpiller ikke var en god ide men at hospital var obs. på at gøre det nødvendige når tiden var til det. Levertal var så dårlige at hun i hvert fald ikke ville råde Hanne til at tage pillerne fordi hun var overbevist om at de ville tage livet af hende. Hun ville gerne have scannet Hanne d.10/05-2013 for at få et fingerpeg om hvorfor at det var gået så galt”.

STPS: Det er styrelsens vurdering, at det relevant på baggrund af Hanne Kjellerups sygdomsstatus blev besluttet ikke at iværksætte fornyet behandling.

Mig: Enig. Det var 10 mdr. for sent!

STPS: Det blev videre den 8. maj 2013 noteret, at den foretagne leverbiopsi i august 2012 var negativ, og at Hanne Kjellerup var klar over, at dette ikke udelukkede spredning af kræften til leveren.

Mig: Den påstand har STPS fået meddelt flere gange er usand. STPS har fået dokumentation på at vi efterlyste et svar på leverbiopsi. Vi fik det aldrig! STPS har dokumentation på e-mails forelagt overlæge Fahime Andersen, at vi havde en behandlingsmulighed imod kræft i leveren med lægemidlet Iressa, uden at STPS har nævnt det en eneste gang.

STPS: Styrelsen kan oplyse, at uanset om EGF-receptorstatus viser sig at være negativ eller positiv, vil det ikke ændre planen for allerede iværksat behandlingsforløb med kemoterapi. Behandlingsskift vil først være indikeret ved fornyet aktivitet under eller efter den iværksatte kemoterapi.

Mig: Her er jeg så atter nødt til at vise henvisningen til leverbiopsi på Bispebjerg hospital 10 mdr. tidligere:

Mig: at iværksætte kemoterapi imod kræft i leveren, 10 mdr. efter tilknytning til hospitalet i Hillerød, ville være tåbeligt!

STPS: Den 10. maj viste en CT-scanning af brystkassen og maven uændrede forhold i leveren. Det blev konstateret, at den anlagte stent ikke aflastede fuldstændigt.

Mig: Problemstillingen på onkologisk afdeling den dag var ikke om stent virkede!

Problemstillingen var, om Hanne skulle tildeles en halv dosis Tarceva. Overlæge Ulla Peen nægtede at tildele Hanne Tarceva. Overlæge Fahime Andersen pressede på, for at Hanne skulle sige JA til Tarceva. Overlæge Poul Langes svar kan så aflæses i min dagbog:

”Jeg hjælper Hanne på wc hver anden time igennem natten. Drop blev sat i kl.08.30 men kaos hos personalet (uvist hvorfor) resulterede i meget sen morgenmad samt at drop måtte sidde i (selv om det var tømt) i 2 timer. Ved stuegang konfronterede vi læge Poul Lange med at 2 forskellige overlæger havde 2 forskellige meninger. Han mente at begge læger havde ret, alt efter hvordan patient fremstod”.

STPS: Hanne Kjellerup klarede fortsat selv den personlige hygiejne. Hun fik det alment bedre i forbindelse med opstart af en antibiotisk kur og sov ved tilsyn om natten.

Mig: Jeg kunne godt tænke mig at vide hvor STPS har de oplysninger fra? Der var nærmest 100% overbelægning, og manglende personale konstant. Hannes ”tilsyn” var mig.

STPS: Bedringen i tilstanden medførte, at Hanne Kjellerup den 12 maj 2013 blev flyttet til en tosengsstue, hvor ægtefællen ikke kunne overnatte. Hanne Kjellerup sov ved tilsyn natten til den 13. maj 2013.

Mig: Som overskriften på kapitel 7 antyder, så var der ”krig” på hospitalsgangen. Patienterne døde ”som fluer” uden at der var personale til rådighed. Patienterne kunne ikke engang blive hjulpet på toilettet, så ”tilsyn” kan jeg sige 100% var der ikke! Læs min lange afsnit i min dagbog, og døm selv:

”Kun 2 gange skulle Hanne hjælpes op og på wc (kl.03+06) Hanne er mere gul i øjnene (galde fra lever bliver ikke tømt ud med afføring) men har ikke synderligt mange smerter så hun sover det meste af formiddagen. Overlæge Fahime Andersen kom og fortalte at hun vurderede at min far, som lå med cancer på modsatte gang, ikke havde langt igen og at han til dels havde indflydelse på endestationen. Jeg fortalte Fahime Andersen at min bror og jeg var enige om at next stop blev et hospice. Ved 16 tiden kom en sygeplejerske og fortalte os at stuen skulle ryddes og at Hanne skulle flyttes til en 2 sengs stue (på stuegang d.03/05 havde læge ellers fortalt os at Hanne ikke havde lang tid igen og at der ville være en ekstra opredning til mig for at vi kunne være sammen) Da Hanne blev flyttet fik jeg melding om at jeg kunne sove i ambulatoriet. Det nægtede jeg fordi i al den tid som jeg havde været der, var jeg den eneste som havde hjulpet Hanne (Min far som lå på modsatte side fik intet ud af at ringe efter hjælp til toilet, så han måtte skiftes mange gange indtil de opgav og gav ham noget som de kaldte et feridom som kunne betragtes som en slags kateter) og det skulle Hanne i hvert fald ikke opleve. Enden på den diskussion blev at min seng blev anbragt på gangen lige ud for stuen og at hver gang Hanne skulle på wc så var hun nødt til at ringe på min telefon”.

STPS: Den 15 maj 2013.
Blev Hanne Kjellerup udskrevet til aflastningsplads. Hanne Kjellerup afgik efterfølgende ved døden den 11. juni 2013.

Mig: Fra den 10.maj 2013 til den 15. maj 2013 skete der masser af ting. STPS er bekendt med at patienten, som overtog vores 1 sengs stue, døde en utilsigtet død, som følge af ”en kamp” imod 2 sygeplejersker den 13. maj 2013. Nordsjællands politi har meddelt at de i 2013 ikke havde nogle anmeldelser på ”utilsigtede dødsfald”. Min overværelse fra gangen, til det utilsigtede dødsfald, var årsag til at de 2 nattevagter forlangte at jeg forlod onkologisk afdeling.

Her er uddrag af min dagbog fra den 14.maj 2013:

  1. Sygeplejerskernes afdelingsleder kaldte mig til møde og fortalte mig at hensyn til brandmajoren, gjorde at jeg ikke kunne ligge på gangen mere. Jeg protesterede over hendes udsagn fordi det oplevede vi konstant.
  2. Mine klager over at Hanne (og min far) IKKE fik hjælp til at komme på wc når de ringede med klokken, blev afvist med at den diskussion måtte jeg SELV tage med afdelingens sygeplejersker.
  3. Mit budskab om at hvis jeg blev smidt ud, tog jeg Hanne med (og som jeg fulgte op på ved at ringe til kommunen for at få specialseng kørt til egen bopæl i Rungsted) var hun kold over for.
  4. At eftermiddags sygeplejersken ringede til afdelingsleder og fik ”omstødt” min udsmidning til ”tålt ophold” inden for gule streger på gangen, samt meddelt at jeg ved HVER kontakt med Hanne skulle hente en sygeplejerske (man kan så undre sig over hvorfor jeg skulle lave sygeplejerskens job, hvis hun alligevel godt kunne nå det)

STPS: Klager har anført, at Hanne Kjellerup under sin ægtefælles medindlæggelse på onkologisk afdeling, Nordsjællands hospital Hillerød, alene blev hjulpet på toilettet af sin ægtefælle.

Styrelsen finder ikke grundlag for at fastslå, at der i forbindelse med toiletbesøg blev overladt Hanne Kjellerups ægtefælle at varetage opgaver, som krævede sundhedsfaglig baggrund, idet der ikke fremgår notater fra den løbende pleje i denne periode. Der henvises til kritikken for journalføring nedenfor.

Mig: Dette er så ikke korrekt! I aktindsigt fra STPS kan man læse følgende udskrift:

Mig: med udtrykket ”vir” menes der ægtefælle

Jeg har fået ovenstående materiale tilsendt i aktindsigt fra STPS. At STPS meddeler at de ikke har sygeplejerskernes ”Statusskema for sygepleje” er løgn!
STPS  Afdelingssygeplejerske Marian Tronhjem  har skrevet i sin redegørelse, at hun ikke er i besiddelse af ovenstående plejenotater, så hun læner sig udelukkende op af lægernes patientjournal.
STPS Afdelingssygeplejerske skriver endvidere i sin redegørelse: ”Det er en plejeopgave at hjælpe med personlig hygiejne.med mindre der er andet aftalt med pt. og de pårørende”.

Mig: At jeg alene skulle stå for toiletbesøg 24/7 i 14 dage havde vi ingen aftale om!

Kapitel 8: STPS sidste løgne.

STPS: Klager har videre anført, at Hanne Kjellerup på 10 dage, under hendes ægtefælles medindlæggelse på onkologisk afdeling, Nordsjællands hospital Hillerød, fik skiftet venflon 8 gange, fordi tømte dropposer ikke blev skiftet.

Styrelsen kan oplyse, at et opsat drop skal tilses løbende for at kontrollere, om væsken er løbet ind. Når væsken er løbet ind, skal der opsættes nyt drop, eller posen skal fjernes og venflon gennemskylles med saltvand, for at undgå tilstopning.

Styrelsen finder ikke grundlag for at fastslå, at der ikke blev foretaget de fornødne tiltag for at undgå tilstopning, idet der ikke fremgår notater fra den løbende pleje i denne periode. Der henvises til kritikken for journalføring nedenfor.

Mig: Atter engang lyver STPS! Her er uddrag af sygeplejerskernes ”statusskema for sygepleje” den 9. maj 2013.:

Mig: STPS har skrevet i sin redegørelse at min påstand om at tømte dropposer ikke blev fjernet i tide, ikke kunne dokumenteres. Det er korrekt fordi sygeplejerskerne ikke har noteret de utallige gange hvor dropnålen blev skiftet i utide.

Dropnål må max sidde i 3 dage. På 10 dage er dropnål kun noteret skiftet 1 gang.

Mig: Her er så min dagbog:

d.09/05-2013.
”En ekstra dyne i hovedgærdet til at tage de dæmpebevægelser som luftmadras frembragte men som generede Hannes fyldte lunge, samt en morfin pille til at sove på resulterede i at Hanne fik en god søvn til kl.02.30 hvor jeg hjalp hende på wc og derefter til kl. 06.00. Hanne følte ikke at hun havde nogle nævneværdige smerter, men for en sikkerheds skyld fik Hanne en morfin pille. 1 time senere måtte vi opgive at bruge Hannes drop til antibiotika (den forrige som havde givet Hanne antibiotika havde ladet et tømt drop sidde for længe så nål var stoppet af et eller andet) Sygeplejerske insisterede på at Hanne (selv om hun havde forstørret lever samt væske i lungen) skulle om på siden for at få en stikpille. Det fik Hanne store smerteproblemer ud af. Vi måtte bruge ”røde dråber” som supplement til morfinpille for at få styr på smerterne. Kort tid efter kom en ny sygeplejerske og præsenterede sig som Hannes nye sygeplejerske så vi tror at det var bedst for alle parter”.

STPS: Styrelsen finder heller ikke i øvrigt grundlag for at kritisere den pleje, som Hanne Kjellerup modtog i perioden fra den 4. september 2012 til den 15 maj 2013 på onkologisk afdeling, Nordsjællands hospital i Hillerød.

Styrelsen finder på den baggrund ikke, at den pleje, som Hanne Kjellerup modtog i perioden fra den 4 september 2012 til den 15 maj 2013 på onkologisk afdeling, Nordsjællands Hospital Hillerød, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Mig: TRO MIG! Hvis hospitalet i perioden fra den 4 september 2012 til den 15. september 2013 havde været en fødevarebutik, var butikken blevet lukket. Forholdene mindede mere om et Lazaret i en krigszone, end et ”hospital”.

Med alle de usande påstande og udeladelser, og manglende objektive sagsbehandling som findes i STPS redegørelse, kan det konstateres at STPS sagsbehandling er under normen for almindelig anerkendt faglig standard!

STPS: Styrelsen finder herefter samlet ikke, at den behandling, som Hanne Kjellerup modtog i perioden fra den 4. september 2012 til den 15 maj 2013 på Nordsjællands Hospital Hillerød, var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Mig: En scanningsbeskrivelse fra Bispebjerg hospital 2012 ændres fra PET-Positiv Til Hannes sidste scanningsbeskrivelse i 2013 er blevet ændret til PET-Negativ. At der foreligger 2 patientjournaler på samme patient fra samme dato, men fra 2 forskellige afdelinger. Samt at der er en vigtig ”epikrise” fra den 6. december 2012, Nordsjællands Hospital Hillerød, er forsøgt slettet (”epikrise” Internt notat fra Bispebjerg hospital, uden indhold. Findes i aktindsigt fra lægecenter)

Finder jeg under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

STPS: Styrelsen har vedrørende perioden fra den 30. januar 2013 til den 15 maj 2013 alene modtaget sporadiske plejenotater. Vedrørende mange dage mangler plejenotaterne fuldstændigt, vedrørende andre dage er de yderst begrænsede, således at den løbende pleje ikke fremgår.

Mig: Her er så et uddrag af ”STPS manglende plejenotater” som STPS har sendt til mig i deres aktindsigt, sammen med mere end 2000 A4 sider, (Masser af kopier) som STPS har sendt til mig efter deres afgørelse:

Mig: Jeg skal være ærlig at tilstå at ”min nødvendige samtale” med STPS afgørelse/ redegørelse slutter her. Ved at faktatjekke alle STPS påstande, fandt jeg en hel del af  mine spørgsmål, som STPS, Nordsjællands hospitalsdirektion, samt udvalgte sygeplejersker havde forsøgt at skjule. Hele sandheden får jeg aldrig! Man kan ikke finde en sandhed i patientjournaler som er redigerede, og ydermere bliver ”tilpasset”i STPS afgørelser/ redegørelser bagefter. Resten af redegørelsen (4 sider) er gentagelser, af den allerede gemmemgåede tekst og lovtekst, som kan læses i vedlagte bilag.

Til alle patienter i sundhedsvæsenet.

Få en kopi af jeres journal når i bliver udskrevet! 6 mdr. senere er de uigenkendelige.

Mvh. Kim Kjellerup.

Indholdsfortegnelse