Det syge hus blogpost

”Lægesagkyndige” Styrelsen for patientsikkerhed

Min afdøde kone Hanne, samt vores datter Mie.
Min afdøde kone Hanne, samt vores datter Mie.

Lægejournaler er patienters sikkerhed for at lægernes beslutninger, samt plejernes behandlinger, bliver nedskrevet og videreformidlet, og følger patienten gennem hele sygdomsforløbet. Hvis patienten, under sygdomsforløbet er blevet fejlbehandlet, så kan de lægesagkyndige i erstatningssystemet (læs de 2 forrige opslag) samt klagesystemet (STPS) træffe deres afgørelser ud fra journalerne.Ved henvendelse til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) indsamler STPS  alt tilgængeligt materiale som ligger på patientens database. Jeg har ved aktindsigt, fået tilsendt 1600 dokumenter. Hvis Hillerød Hospital ikke havde slettet hele 2012’s plejejournaler, samt fjernet halvdelen af  ’dag til dag journalerne’, så ville antallet af dokumenter have været væsentligt højere.Nedenstående patientjournal af d. 8/11-2012 har 3 forskellige lægesagkyndige tolket vidt forskelligt, men alle 3 lægesagkyndige har lagt vægt på den journal. Juristerne i STPS har så bare valgt at ændre teksten ”mere, end 3 måneders levetid” til at skrive ”mindre, end 3 måneders levetid” i deres afgørelse. Men mere om STPS juristernes afgørelse til sidst.Jeg har forespurgt Hillerød Hospital om det har været muligt at ændre, redigere eller tilføje i patientjournalerne, uden at det bliver registreret.  Hillerøds Hospitals kommunikationsmedarbejder har svaret, at deres logsystem, som registrerer hvem der har arbejdet på patientjournalen og hvornår slettes automatisk efter 6 måneder.

Jeg blev først 3 år efter min kones død bekendt med, at vores kontaktlæge havde lavet en tilføjelse på nedenstående journal. Det starter ved ”til sidst skal det tilføjes”, samt en udokumenteret journal af d. 6/12-2012 hvori vi skulle have frasagt os behandling mod min kones leverkræft.

Så retsligt er lægejournaler intet værd.

Patienterstatningens lægesagkyndige har jeg berettet om i tidligere opslag.

Det var takket være Patienterstatningen, at jeg blev bekendt med at der fandtes en mødejournal, hvori det var blevet understreget (d. 6/12-2012) at vi “frasagde os behandling imod leverkræft, og bekræftede beslutningen“. Vi har beviser på, at det ikke kunne være mig, min kone eller søn som ”bekræftede” noget ved det møde.

Ankenævnet for Patienterstatningens inhabile lægesagkyndige (Hillerøds Hospitals direktørs ægtemand) har jeg også berettet om i et tidligere opslag. Han ved, fra sin kone, (hospitalsdirektøren) at journalen af d. 6/12-2012 ikke kunne bruges som dato for “mødejournal hvori patient, ægtefælle samt dennes deltagende søn bekræftede at man frasagde sig behandling“. Den findes nemlig ikke. Så han nævner ingen dato. Han konstaterer bare, at vi på et tidspunkt har fravalgt behandling imod leverkræft. Til det stiller jeg udelukkende spørgsmålstegn.

STPS’ lægesagkyndige er kommet frem til, at ingen af de 2 andre lægekonsulenter har ret. Den lægesagkyndige skriver, at journalnotatet af d. 6/12-2012 ALENE omtaler et møde den 8/11-2012.

(Kære læsere, kan I, i ovenstående journal, finde en eneste linje hvori vi ”frasiger os behandling imod leverkræft”?)

Jeg kunne godt have beskrevet alle de mange fejl og mangler den lægesagkyndige valgte at overse, men det ville være tidsspilde. For når han starter med at skrive i sin redegørelse; ”jeg er ikke inhabil”, så ved man allerede at redegørelsen ikke er objektiv. Ifølge min sagsbehandler i STPS, var der ”vandtætte skotter imellem STPS og klagesystemet”. Så hvorfra vidste den lægesagkyndige, at jeg havde klaget over en inhabil læge i Ankenævnet for Patienterstatning?

Den lægesagkyndige nævner intet om følgende:

  1. At der er dokumentation på, at både undertegnede samt vores huslæge efterlyste svar på foretaget leverbiopsi mellem d.8/11-2012 og d. 6/12-2012. Altså efter at kontaktlægen havde lavet sin tilføjelse i ovenstående journal.
  2. Den lægesagkyndige havde fået forelagt 2 mails fra Pfizer om kemoterapi med Pfizers lægemidler. (Lægemidlet Iressa.) STPS lægesagkyndige var den tredje lægesagkyndige som ignorerede, at vi havde et behandlingstilbud som ikke kom fra Hillerød Hospital.

Når en sygeplejerske fra Hillerød Hospital ydermere havde gennemgået alt journalmateriale inden afsendelse, og ilagt en seddel hvori den lægesagkyndige fik meddelt at den journal hvor jeg beskrives som en ”patient med Parkinson” var en fejl, så havde man vist taget alle forholdsregler for at den lægesagkyndige ikke traf ”en forkert afgørelse”.

Jeg kunne også godt have omtalt afdelingssygeplejersken, som mente at hun havde tilstrækkeligt med materiale til at belyse sagen selvom:

  1. Der manglede elektronisk ‘statusskema for sygepleje’ for hele 2012. (De er slettet)
  2. Sygeplejerskernes håndskrevne ‘dag til dag’ journaler i 2012 tydeligt bar præg af at være redigeret. Afdelingssygeplejersken kan se i de håndskrevne journaler, at der findes 2 sider med de samme datoer og tidsrum, men med forskelligt indhold.
  3. Der manglede sygeplejerskernes håndskrevne ‘dag til dag’ journaler for hele 2013. De er ”blevet væk”.
  4. Det fremgår ikke af det elektroniske ‘statusskema for sygepleje’, at min kones dropnål ikke er skiftet i tide. Konsekvensen af et drop der ikke skiftes i tide er, at dropnålen skal skiftes. Havde hun læst min dagbog havde hun erfaret, at det var mere reglen end undtagelsen, at dropnålen ikke blev skiftet i tide. Men når sygeplejerskerne ikke skriver det ind i den elektroniske journal, og ’dag til dag’ journalerne er væk, ja så kan afdelingssygeplejersken med god samvittighed skrive, at der ikke er dokumentation for min påstand.

Årsagen til, at jeg ikke går mere i dybden med de lægesagkyndiges arbejde er, at jeg tidligere har omtalt, at de sagkyndige ikke kan træffe afgørelser. Det gør juristerne i STPS. Men når juristerne ikke kan læse, så er det håbløst!

Juristerne skriver i deres afgørelse at: Hanne (min kone) blev informeret om, (d. 8/11-2012) at hun havde en alvorlig kritisk sygdom med en forventet levetid på mindre end 3 måneder, hvilket de har truffet deres afgørelse på.

Men, der står i min kones journal (som kan ses på foto ovenover), at hendes forventede levetid er i hvert fald mere end 3 måneder. Hvordan juristerne kan lave mere om til mindre er for mig en gåde.

Men jeg kan så regne ud, at svaret på mit spørgsmål:

”Kan en uhelbredelig dødssyg patient nægtes levetidsforlængelse med lægemidler mod leverkræft fra Pfizer, fordi det er billigere for Hillerød Hospital at udstede en terminalerklæring (som giver tilladelse til plejeorlov) til ægtefællen, for så derefter at lade patienten dø af en ubehandlet leverkræft?” … Bliver aldrig besvaret.

Dette skyldes, at lægen oprettede en udokumenteret journal, hvori ”Patient, ægtefælle samt dennes deltagende søn, ved denne konsultation bekræfter at man frasiger sig yderligere behandling mod leverkræft”.

Note

Dette opslag er mit sidste opslag på ”Det syge hus”, da mine klagemuligheder er udtømte. I starten af det nye år er det min tanke, at denne nyheds/opslagsside ændres til det jeg vil kalde en Vidnesbyrd side, hvor jeg vil fremlægge alt mit materiale som min tidligere samlever og jeg har fået udleveret (uden hendes strukturelle evner og mange kræfter i denne side, ville jeg aldrig være nået så langt), og derudover som et vidnesbyrd om konsekvenserne af vore politikeres sygehus-lukninger 5 år for tidligt. I dag forsøger Hillerød Hospital ved hjælp af redigering, tilføjelser, sletninger og fjernelser af journaler fra 2012-2013, at skjule hvad jeg bedst kan beskrive som både vanrøgt og mord.

Mvh. Kim Kjellerup