De lægesagkyndige er:
Sagsbehandlernes, juristernes og dommernes ”tolke” som skal ”oversætte” journaler og sagsakter til et sprog, som førnævnte personalegrupper kan forstå. Med en lægefaglig baggrund skal lægekonsulenterne forsøge, at klæde sagsbehandlerne på. Lægekonsulenterne kan ikke træffe afgørelser! Så når sagsbehandlerne har truffet en afgørelse, så er det jurister som kontrollerer at alt er gået juridisk korrekt til. I mit forrige opslag gjorde jeg opmærksom på, at en lægekonsulent med et tvivlsomt firmanavn (en anden mands enkeltmandsfirma uden ansatte), samt aftaler med Patienterstatningen om momsfritagelse, hvilket ifølge SKATs hjemmeside er ulovligt, havde lavet en meget overfladisk redegørelse med mange fejl og mangler.
Inhabil lægesagkyndig i ankenævnet.
Jeg så jeg frem til, at Ankenævnet for Patienterstatning ville genoptage min sag, med mine bevismaterialer, fordi Patienterstatningen havde ignoreret alt materiale som ikke kom fra Hillerød Hospital. Her kan nævnes min dagbog, mails fra Pfizer om kemoterapi, efterlysning af leverbiopsi mm. Men der blev jeg slemt skuffet, da Ankenævnet for Patienterstatningen ligeledes ignorerede mit materiale. Det figurerer ikke med et eneste ord.
I Ankenævnet sidder der 10 udpegede medlemmer. Det er dommere, advokater, interesseorganisationer (Sundhedsstyrelsen, Danske regioner, KL. mm.) Men ingen i Ankenævnet for Patienterstatningen kender tilsyneladende de danske inhabilitets regler, da det første navn jeg stødte på i min aktindsigt fra Ankenævn for Patienterstatning var på den lægesagkyndige.
Hillerøds Hospitals direktørs ægtemand havde som lægesagkyndig lavet redegørelsen, som Ankenævnet for Patienterstatning havde truffet deres afgørelse på.
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen ”involverer sig ikke i habilitetssager”.
Ifølge forvaltningslovens kapitel 2, der omhandler inhabilitet, står der:
Ӥ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis:
Vedkommendes ægtefælle, beslægtede eller andre nærtstående har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.”
D. 29. november 2017 blev Ankenævnet for Patienterstatning (af Patienterstatningen) gjort bekendt med, at jeg gjorde indsigelser over den inhabile lægesagkyndige. Men på trods af, at forvaltningsloven ikke efterlader nogen tvivl, så har jeg dags dato intet hørt fra Ankenævn for Patienterstatning.
At regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen har skrevet til mig, at ”hun involverer sig ikke i habilitetssager”, gør ikke min sag mindre grotesk, fordi hvem gør så?
Har Hillerød Hospitals direktør været direkte involveret i min sag?
Det kan jeg svare ja til. Inden min kone døde i 2013 havde jeg rettet henvendelse til daværende regionsrådsformand, Vibeke Storm Rasmussen. Jeg havde sendt hende en mail med overskriften ”vanrøgt og mord”, da det var min oplevelse af vort ophold på Hillerød Hospital, hvilket resulterede i at regionsrådsformand Vibeke S. Rasmussen bestilte en redegørelse af hospitalsdirektøren.
Hospitalsdirektørens redegørelse frikendte totalt Hillerød Hospital for fejl og mangler. Jeg har så senere erfaret, at hospitalsdirektøren har fået læger og sygeplejersker til at redigere, tilføje, fjerne samt tilføje i journaler i en sådan grad, at jeg ud fra mine daglige dagbogsoptegnelser ikke kunne genkende den ”virkelighed” som hospitalsdirektøren beskrev, hvilket jeg har beskrevet i mine tidligere opslag på ”www.detsygehus.dk”.
Det der undrede mig mest i den redegørelse, og som er årsag til at jeg gik til Styrelsen for Patientsikkerhed var, at hospitalsdirektøren skrev:
Hanne Kjellerup (min kone) mødte til evalueringssamtale d. 15. april 2013, hvor CT-scanningen d. 5. april 2013 havde vist stabil sygdom. Hanne Kjellerup havde forhøjede leverenzymer, som ikke kunne forklares ud fra scanningsbilledet, idet forandringerne i leveren blev bedømt til at være cyster. Der findes ingen forklaring på, at så høje levertal ikke blev undersøgt nærmere. Der stod intet i hospitalsdirektørens redegørelse om, at ”patient, ægtefælle samt dennes deltagende søn, bekræfter ved denne konsultation at de frasiger sig behandling imod leverkræft”, som jeg kunne læse i Patienterstatningens redegørelse 3 år senere.
Årsagen til min forundring var
D. 7. august 2012 kl.13.00 havde en PET/CT-scanning på Bispebjerg Hospital påvist, at min kone havde kræft med spredning til den modsatte lunge, til lymfeknuder i armhulen, samt til leveren. At tage fejl af cyster og metastaser når hospitalet vidste, at de havde at gøre med en leverkræft patient, som havde søgt om at få tilladelse til at bruge kemoterapi mod leverkræft fra Pfizer, synes jeg var for groft!
Hillerød Hospitals direktørs ægtemand (Ankenævnets lægesagkyndige) skrev i sin redegørelse:
Han giver Hillerød Hospitals direktør (sin kone) ret i, at scanningen d. 5. april 2013 viste uændrede forhold, men at en af lægerne fra onkologisk afdeling har skrevet i lægejournalen d. 6. maj 2013, at der ”på scanningsbilleder fra 5.april 2013 var hypodense processer (det skulle efter hvad jeg har fået oplyst, betyde forandringer) i leveren som man ikke kunne forklare”. At man mente at det var cyster, nævner den lægesagkyndige ikke med et eneste ord.
Lægesagkyndige fra Ankenævnet kan læse i min dagbog fra d. 26. april 2013:
Onkologisk afdeling ringede kl. 12 og fortalte, at min kones levertal var for høje, så vi skulle skynde os på akut modtagelsen.
Den dag var kaotisk. Jeg vågnede ved 10-tiden og så ind i min kones mørkegule øjne. Jeg kontaktede onkologisk afdeling med det samme. 2 timer senere blev vi kontaktet med besked om, at vi skulle skynde os på akut modtagelsen. Jeg kom ud af døren uden min ”dagbogsblok”. Jeg forsøgte 2 dage senere at rekonstruere dagen, men jeg har stadig mange huller i min hukommelse (ganske enkelt af chok). I dag ved jeg, at teksten i min dagbog fra den 26. april 2013 er forkert. Men fordi at det var de notater jeg sendte til min advokat i 2013 inden jeg har læst Hillerød Hospitals journaler, har jeg ladet oplysningerne blive stående. Der står intet i journalerne om, at vi blev kontaktet telefonisk den 25.-26. april 2013. Det ville der have gjort, hvis Hillerød Hospital havde ringet.
Lægesagkyndige fra Ankenævnet skriver i sin redegørelse at:
1.”Man kan ved denne sygdom overveje at bruge Tarceva. En analyse, som man, i det aktuelle tilfælde kun ville være muligt at foretage ved ny biopsi fra leveren, hvilket man afstod fra.”
2.”Da den udtalte leverpåvirkning blev diagnosticeret (d. 26. april. 2013) er det overvejende sandsynligt, at man ikke ved anvendelse af yderligere systemisk behandling ville opnå levetidsforlængelse eller symptomlindring.”
3.”Det var korrekt ikke at indlede fornyet kemoterapi da leverfunktion ikke ville blive normaliseret.”
Lægesagkyndige fra Ankenævnet nævner intet i sin redegørelse om:
- Hvornår vi afstod fra kemoterapi mod leverkræft. Lægekonsulenten ved fra sin kone (hospitalsdirektøren) at der ikke findes en eneste dokumenteret journal, hvor vi har afstået fra at få kemoterapi mod leverkræft. Tværtimod efterlyste vores huslæge leverbiopsi for at min kone kunne blive behandlet med Pfizer medicin imod leverkræft.
- At Bispebjerg Hospital allerede d. 28. august 2012 havde meddelt, at min kone havde lungekræft med spredning til lymfer og lever.
- At leverkræften ikke kunne normaliseres, da Hillerød Hospital intet foretog sig mod leverkræften, førend det var for sent. Intet om, at formålet med ”stent operation” havde til formål at normalisere galdeveje, så en kemoterapi kunne muliggøres.
Juristerne i ankestyrelsen for patienterstatning lytter ikke.
Juristerne i Ankestyrelsen for Patientsikkerhed har valgt at læne sig op af en udokumenteret journal fra d. 6. december 2012, selvom jeg har fremlagt beviser på, at vi efterlyste en leverbiopsi samt har fremlagt dokumentation på, at vi havde et tilbud om kemoterapi mod leverkræft fra Pfizer, så ignoreres disse fakta.
Juristerne i Ankestyrelsen for Patientsikkerhed vælger at lukke øjnene for fakta som er, at:
Min kone fik d. 25.april 2013 foretaget blodprøver på Hillerød Hospital som viste alarmerende høje levertal. Hun var gullig, men blev alligevel sendt dødssyg hjem fra Hillerød Hospital, uden at blive tilset af en tilkaldt læge.
Jeg har ikke fået svar på følgende:
Kan en uhelbredelig dødssyg patient nægtes levetidsforlængelse med lægemidler mod leverkræft fra Pfizer, fordi det er billigere for Hillerød Hospital at udstede en ”terminalerklæring” (som giver tilladelse til plejeorlov) til ægtefællen, for så derefter at lade patienten dø af en ubehandlet leverkræft? Kontaktlægen behøver kun at oprette en udokumenteret journal, hvori der står skrevet at”patient, ægtefælle samt dennes deltagende søn, ved denne konsultation, bekræfter at man frasiger sig enhver form for behandling imod leverkræft.”
Konsekvensen af Ankenævnets brug af inhabil lægesagkyndig:
Jeg kan i dag ikke gå rettens vej for at forsøge at opnå retfærdighed, og dermed også få ændret på de skandaløse forhold som vi oplevede (og som jeg hører stadig foregår), da alle klageinstansers langsommelighed har bevirket, at selvom Ankestyrelsen for Patienterstatning skulle komme til fornuft og erkende at deres valg af hospitalsdirektørens ægtemand som lægesagkyndig ikke var/er lovligt, så har de fået ødelagt mine muligheder for at stille en hospitalsdirektør samt 3 læger fra onkologisk afdeling til regnskab for deres handlinger i 2012-13, da sagen til den tid vil være forældet.
Med venlig hilsen
Kim Kjellerup