Konklusion/erfaring på 5 års kamp
I 2012-13 oplevede vi ikke en eneste tilfreds medarbejder på Hillerød hospital. (I dag “Nordsjællands hospital”) På et overbelagt lungemedicinsk afdeling fortalte en sygeplejerske os, at udstyret var nedslidt, larmede og gav søvnløse nætter, men hun var holdt op med at undskylde de håbløse forhold. Det orkede hun ikke mere.
Det sidste personalet på onkologisk sagde da vi blev udskrevet til aflastning i Hørsholm var:
KLAG! Over vores uheldige oplevelser på hospitalet, fordi de turde ikke selv gøre det af frygt for fyring. (At personalet så efterfølgende vælger at fremstille falske ”dag til dag” journaler, for at dække over hospitalets kritisable forhold, er jeg så stadig uforstående over for)
Det gjorde jeg!
Når jeg her gør status over forløbet og kigger i ”bakspejlet” over 5 års kamp for at få sandheden frem om hvorfor alt der kunne gå galt, gik galt! Så tegner der sig et billede af at begreber som ærlighed og moral ikke eksisterer i det danske sundhedsvæsen.
Jeg var overbevist om at aktindsigt i min afdøde kones journaler, og min dagbog ville give mig svaret på om en læge/et hospital kunne nægte at udlevere en patients vævsprøve, blokere for behandling af lever kræft og så bare lade patienten dø af en ubehandlet leverkræft? Jeg vidste ikke at kontaktlægen havde oprettet en udokumenteret ”mødejournal” hvori vi havde frasagt os alt behandling!
Havde jeg vidst det, så havde jeg ikke begået de fejl, som jeg har begået.
Fordi:
Min første og største fejl jeg begik var/er at Jeg aldrig skulle have sendt en mail til regionsformand Vibeke S. Rasmussen, hvori jeg opremsede 14 forskellige klagepunkter over vores oplevelser på hospitalet. Hillerøds hospitalsdirektør Bente O. Rørth brugte min mail som “spiseseddel” til at rette, slette og opdigte en anden virkelighed i journalerne end den som jeg havde beskrevet.
Eksempelvis har 2 sygeplejersker på onkologisk afd. fremstillet 2 forskellige beskrivelser af den samme dag i patientens ”dag til dag” journal. (Man havde glemt at fjerne den ene.) Styrelsen for patientsikkerhed valgte den for Hillerød mest objektive, og undlod at nævne noget om det underlige i at der fandtes 2 forskellige ”dag til dag” journaler med de samme datoer?
(Se de 2 journaler her)
Inden for det civile retsvæsen havde de 2 sygeplejerskers handlinger været strafbare (dokumentfalsk) men deres handlinger er tilsyneladende uden konsekvenser inden for det offentliges sygehusvæsen!
Inden for det civile retsvæsen havde vores kontaktlæge Fahime Andersen været blevet tvunget til at fremskaffe dokumentation på et mødenotat (som vi bevisligt ikke har deltaget i) hvori ”patient, ægtefælle samt deltagende søn, bekræfter at vi frasiger os alt videre behandling imod lever kræft”. Såfremt dette ikke er muligt, så kan en ”mødejournal” ikke bruges til at træffe afgørelser med.
Det kan en ”mødejournal” inden for det offentliges sygehusvæsen godt! Hverken Folketingets ombudsmand, eller ”Styrelsen for patientsikkerhed” har kompetencer til at få Hillerød hospital til at udlevere dokumentation på den urigtige ”mødejournal”.
Ærlige læger, ville have skrevet i min kones journal, at de havde overset min kones leverkræft, (har vores kontaktlæge Fahime Andersen samt overlæge Ulla Peen fortalt mig 7-8/5-2013) samt at de 2 læger diskuterede om min kone skulle være ”forsøgskanin” med ½ dosis af lægemidlet TARCEVA, hvis en maveoperation som Hillerød havde udsat 3 gange, lykkedes efter hensigten. Overlæge Ulla Peen ville ikke deltage i det eksperiment. Afdelingens tredje overlæge Poul Lange ville slet ikke tage stilling til om det var en god ide. Han svarede mig at begge læger kunne have ret? Ingen af de 3 læger har nævnt lægemidlet TARCEVA eller diskussionen om det skulle bruges med et eneste ord i journalerne!
Moral kan man ikke beskylde Hillerøds hospitalsdirektør Bente O. Rørth og hendes ægtemand Overlæge Mikael Rørth for at være i besiddelse af. Begge de nævnte personer har vidst, at overlæge Mikael Rørth var inhabil til at afgøre min sag i ”ankenævnet for patienterstatningen”. Havde jeg ikke opdaget det ved min aktindsigt, så var ankenævnet ikke blevet nødsaget til at finde en ny lægesagkyndig til at afgøre min sag. (Det tog dem 14 mdr.) Jeg tror ikke at min sag er den eneste som overlæge Mikael Rørth har afgjort til Hillerøds fordel, når man ved hvor mange sager Hillerød vinder i ankenævnet. Regionsformand Sophie H. Andersen har skrevet til mig at hun ikke involverer sig i habilitetssager, så han kan i teorien have været inhabil i mange år.
Lægesagkyndige: Er de patienternes advokater?
Det har jeg erfaret at det er de ikke!
2 lægesagkyndige har skrevet i deres afgørelser at lægemidlet TARCEVA kunne man have brugt, men min kone fik ikke lægemidlet TARCEVA, fordi vi selv havde fravalgt det. Selvom der ikke findes nogen dokumentation på den påstand!
2 andre lægesagkyndige har i deres afgørelse skrevet at min kone ikke havde leverkræft, men lungekræft med spredning til lever! Da lever var forstørret pga. metastaser, og leverfunktion efter operation ikke blev genoprettet, var det ok ikke at give fornyet kemo? (Min kone havde ikke fået kemo imod leverkræft, hvilket var årsag til at den blev forstørret)
Ingen af de 4 sagkyndige, forholder sig til at de har fået fremlagt en mail fra PFIZER hvori at vi tilbydes behandling med lægemidlet IRESSA imod leverkræft, som vores kontaktlæge Fahime Andersen valgte at ignorere. INTET af min dokumentation fremgår af de 4 sagkyndiges redegørelser! Og lægemidlet IRESSA er ikke nævnt med et eneste ord!
Familiens eneste lyspunkt ved min kones sygdom og død:
At min kone tog sagen i egen hånd, da hun forlod denne jord. Hun døde med værdighed! Det burde alle terminale patienter have lov til!
I fremtiden, (år 2021) ved jeg at regionsrådsformand Sophie H. Andersen vil have indført prioritering!
Hvis hun har tænkt sig at det skal være en økonomisk prioritering, som betyder at man ikke har råd til både at behandle lungekræft og leverkræft, så kan jeg fortælle hende at det har lægerne på Hillerød allerede gjort siden 2013! Det havde bare været mere ærligt, hvis lægerne havde fortalt patienterne dengang, at der ikke var råd til at behandle ALT!
Hvis jeg sad i regionsrådet, ville min første prioritet være et ærligt sundhedsvæsen!
Det gør jeg ikke! så derfor fremlægger jeg beviser på at det havde vi ikke i 2013 og det har vi heller ikke i dag!
Mvh. Kim Kjellerup