Jeg postede nedenstående meningsmåling på Facebook, hvor jeg bad læserne om at læse mit brev til Hannes egen læge og tage stilling til, om vi ud fra dette brev skulle have frasagt os ny leverbiospi og dermed yderligere behandling.
Efter 23 afstemninger synes jeg godt, at jeg kan tillade mig at lukke afstemningen. For resultatet er entydigt. Ca 1/4 af de 98 besøgende på opslaget har afgivet deres stemme.
Resultatet er 100% :
NEJ vi frasiger os ikke leverbiopsi og dermed yderligere behandling.
Har Fahimeh Andersen og hendes inhabile lægekolleger et forklaringsproblem??
Det tror jeg nok de har!
Konteksten for det simple spørgsmål
For at forstå den afgørende betydning af dette simple spørgsmål (JA, vi frasiger os kontra Nej vi frasiger os ikke) synes jeg, at læserne af Det Syge Hus skal have hele den sammenhæng, som brevet indgår i.
Det er selve brevet, skrevet af mig til egen læge (med mailkorrespondance vedlagt fra Pfizter), lægens følgebrev til Fahimeh Andersen (hvor hun forklarer hvorfor hun sender brevet) samt Fahimeh Andersens journalnotat af 6 december, hvori hun er ‘helt uforstående over for brev fremsendt af pt’s egen praktiserende læge’. Læs ved at klikke på billedet herunder:
Stadig intet svar på ukodumenteret påstand i journal
Dags dato har jeg stadig ikke modtaget dokumentation på følgende påstand i journalnotat af 6. december 2012:
“I følge hvad jeg kan se, fremsendt fra pt’s praktiserende læge, ønsker pt ikke nogen, nye former for biopsi, og ved denne konsultation bekræfter pt og ægtefællen og deltagende søn, at de er indforståede med det aktuelle svar”
Dette til trods for, at jeg har forespurgt Bodil Dejgaard, Sundhedsjuridisk rådgiver/specialkonsulent På Hillerød Hospital (som Hillerød har sat på som ‘krisestyring’ af min sag) om dokumentation på påstanden, gentagne gange og senest i mail af 18 oktober 2017:
Den 16. november 2017 (samme dag som jeg modtager afgørelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed), modtager jeg langt om længe et svar, som lyder:
4 dage senere modtager jeg brevet fra egen læge til Fahimeh Andersen, som er brevet jeg beder læserne tage stilling til. Men brevet modtog jeg allerede for mere end en måned siden med posten fra Hillerød Hospital, efter jeg den 5. oktober aflyste netop dette brev.
Magtens arrogance
Arrogant nok er det, at Bodil Dejgaard vælger at sende sit svar nøjagtig samme dag, som Styrelsen fra Patientsikkerhed sender deres afgørelse. Afgørelsen er ikke til min fordel, og da jeg har svært ved at forestille mig, at Bodil Dejgaard ikke har været vidende om dette, må det jo betyde, at hun bevidst tramper på en mand, som ligger ned.
Men endnu mere arrogant er det, at hun ikke forholder sig til første del af min mail, hvor jeg forespørger om dokumentation på ‘denne konsultation’ (påstanden i journalnotatet af 6. december 2012).
I dag har jeg igen efterspurgt dokumentation på påstanden ved at bede Bodil Dejgaard om at forholde sig til den del af min mail, hun hidtil har ignoreret.
Svaret JA/påstanden/løgnen har afgjort min sag
Påstanden, som samtidig er svaret JA på det simple spørgsmål, har afgjort min sag fra både Styrelsen for Patientsikkerhed, Patienterstatningen og Hillerød Hospital. Alle parter er rørende enige om, at vi har frasagt osny leverbiopsi og dermed yderligere behandling – og at der dermed ikke er sket ‘en skade’, og at behandlingen har været inden for ‘normal lægefaglig standard’.
Trods Facebook brugernes entydige svar: NEJ
Meningsmålingen lagt ud til Facebooks brugere viser tydeligt et helt andet billede af virkeligheden. Men hverken udførlig dokumentation på journalsvindel, brug af inhabile læger – og sikkert heller ikke dette klokkeklare og entydigt svar fra læserne af Det Syge Hus på mit spørgsmål – vil hverken hospital, klagesystem, politikere eller politi tilsyneladende forholde sig til. De har lavet deres egen konklusion for længst, og deres svar er det stik modsatte af Facebook brugernes dom. Det tragiske er, at det er det svar/den påstand/den løgn, som får lov til at afgøre min sag. Et justitsmord er begået og retfærdighed synes lysår væk.
Næste skridt er ombudsmanden
For må et hospital:
1. Undlade at behandle en patient for levercancer fordi ‘grundsygdommen’ er en anden (lod bare stå til med en galopperende levercancer, for i sidste øjeblik at foretage en lever operation for at muliggøre kemobehandling, men som gjorde ondt værre) ??
2. Blokere for muligheden for at søge alternativ medicin mod levercancer fra verdens 4 største medicinalfabrikker ved at tilbageholde oplysninger om en leverbiopsi – og dermed blokere for levetidsforlængelse ??
3. Rette, redigere og fabrikere falske journaler samt benytte inhabile læger til at dække over forbrydelserne i punkt 1 og 2 ??
Jeg er spændt på, om ombudsmanden også er rørende enig i konklusionen fra alle instanser, der har været involveret i min. Han er min sidste mulighed i det samlede, offentlige klagesystem.