0 fejl i Sundheds Væsen
Tema hæfte: Et ærligt sundhedsvæsen
Efter regionsrådsvalget 2021
Troværdige sygeplejersker?
26 maj 2013 kan man godt se i mine mails til regionsrådet at de bar præg af at jeg var, mildt sagt, rasende og frustreret over at Nordsjællands hospital var så dysfunktionelt. Mail kan læses i kommunikation med regionsrådet. Vi oplevede fejl på fejl som følge af overbelægning. Kirurgisk afdeling var overbelagt i en sådan grad at sygeplejersken lige ud sagde, at selv om Hanne havde fået foretaget en kompliceret maveoperation samme dag, så så hun gerne at vi tog hjem, indtil onkologisk kunne tage imod os igen. Vi nægtede, hvilket fik startet ”en krig” imellem os og sygeplejersken. Indeklimaet på stuen var elendigt, fordi stuen var fyldt til bristepunktet med patienter og solen bagte ind igennem hospitalets kæmpevinduer! Alle vinduer var åbne, hvilket ved vores plads op til døren betød at vi konstant sad i pibende gennemtræk. Hver gang jeg lukkede døren, kom sygeplejersken farende og åbnede den. Sygeplejersken på kirurgisk har fattet sig meget i korthed i sygeplejenotaterne. Der står kun det mest nødvendige, så som temperatur og blodtryk.
Sygeplejersker opfordrer – klag over forholdene.
Der var flere sygeplejersker på Nordsjællands hospital, Onkologisk afd. der på vores sidste dag på afdelingen sagde, – klag over behandlingen. Det turde sygeplejerskerne ikke selv at gøre af frygt for repressalier fra ledelsen. Flere sygeplejersker fortalte mig dengang at de havde prøvet at være ”afdelingsløse”. De blev konstant flyttet rundt, eller indkaldt til en ”kammeratlig samtale”. En sygeplejerske jeg kender, har fortalt at hun kendte til mange eksempler, hvor fejl ikke blev noteret. Dengang drømte jeg ikke om at nogle af de samme mennesker 7 år senere politi anmeldte mig fordi jeg opdagede at deres journaler ikke stemte overens med virkeligheden.
Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen tager affære
Jeg klagede til Hovedstadens daværende regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen. 3 af mine mange klagepunkter omhandlede: 1 Utallige skift af dropnål i utide, fordi tømte drop poser ikke blev fjernet i tide pga. manglende personale. 2 Uforsvarlig lungetømning. Patient blev efter indsættelse af dræn, sendt ud på gangen, uden mulighed for at regulere drænet, uden opsyn og mulighed for at tilkalde hjælp. 3 At Nordsjællands hospital sendte syge patienter hjem, selv om blodprøver viste katastrofale tal, som skreg på behandling, her og nu. Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen sendte mine mange klager videre til hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth. (Se ”kommunikation med regionen)
“Smuttere med dropnål” noteres ikke.
Ved aktindsigt i min kones patientjournaler erfarede jeg at der var mange sygeplejersker som ikke havde noteret i patientens journaler at dropnål var smuttet! Hvilket fik Styrelsen for patientsikkerhed (STPS) til at skrive i deres redegørelse at jeg ikke kunne dokumentere min påstand om at dropnål var smuttet 8 gange på 10 dage. Ved at gennemgå Hannes patientjournaler må jeg give STPS ret! Der var 1 sygeplejerske, ud af 8 sygeplejersker, som havde noteret at dropnål var ”smuttet” STPS har konsekvent nægtet at forholde sig til mine dagbogsnotater. STPS undrer sig ikke over at når Hanne skal have drop i 10 dage, og en dropnål max må sidde i 3 dage, at ingen sygeplejersker har noteret at de har isat et nyt drop! Hvordan holder de styr på at drop ikke sidder for længe?
Dagbog/Statusskema for sygepleje.
I min dagbog fra 09.05.2013 kan man læse at dropnål ”var smuttet” så mange gange at en sygeplejerske valgte at benytte en stikpille i endetarmen som alternativ. Sygeplejersken insisterede på at selv om Hanne havde en forstørret lever og væske i lungerne, så ville hun, sammen med en kollega, vælte Hanne om på siden og sætte en stikpille op i endetarmen. Ud over at vi fik kæmpe problemer med at stoppe ukontrollerbare hosteanfald, havde svært ved at få smertedækket efterfølgende, så fortalte Hanne at pillen var puttet i ”det forkerte hul”. Det eneste der står i ”statusskema for sygepleje” den 09.05.2013 af sygeplejersken er: ”pvk (drop nål) løber lidt trægt” (dokumentation kan ses i STPS redegørelse. )
Det jeg troede der stod, er ikke det der står.
I starten af 2017 havde jeg erfaret at det jeg troede stod i journalerne, ikke var det der stod! Ud fra min dagbog. Mine klagepunkter over hospitalet som Helsingør Dagblad har været flinke til at videre formidle til alle Nordsjællændere var alle blevet redigeret/ændret i patientjournalerne. En sygeplejerske fra Nordsjællands hospital havde i den kasse med aktindsigt, jeg modtog fra STPS vedlagt en gul seddel med noter om hvilke journaler, de lægesagkyndige skulle se bort fra som fejl. Den 27/5-2013 kan jeg eksempelvis læse: ”Pt.s ægtefælle har tidligere klaret tingene, men har også sine udfordringer, idet han har Parkinson”. Det vidste jeg ikke, (har jeg heller ikke) men fortæller alt om hvor kaotisk journalføringen har været.
To sygeplejersker skriver Danmarkshistorie.
Sygeplejerskerne er ”patienternes vagthunde”. Efter operationer er det sygeplejerskerne som modtager patienterne, observerer og noterer patientens tilstand. Og de løb rigtigt stærkt i 2012-13! Derfor skete der også mange fejl. Vi pårørende, kunne godt se at sygeplejerskerne lå vandret fra de kom til de gik, hvilket også var årsag til at vi pårørende hjalp til, så meget som muligt. Men 2 sygeplejersker fra 2 forskellige afdelinger (Onkologisk afd. og Lungemedicinsk) kan ikke på samme dato (3-4/10-2012) have modtaget Hanne fra operationsstuen på hver sin afdeling. En af sygeplejerskerne må have opdigtet den ene af journalerne, for at omskrive virkeligheden. Det kan jeg oplyse er sygeplejersken fra onkologisk afdeling, fordi Hanne lå på lungemedicinsk. STPS har valgt at tage sygeplejerskens håndskrevne notater fra onkologisk afd. for pålydende, og lukket øjnene for at der findes 2 journaler med de samme datoer hvilket beviser at sygeplejersken fra Onkologisk afd. havde lavet åbenlys journal svindel.
Afslørende ”dag til dag” journaler.
Ved at gennemgå sygeplejerskernes “dag til dag” optegnelser erfarede jeg at der var noget galt med sidetal og indhold. Sidetal havde flere side rettelser. ”Side 5+6” fandtes i flere forskellige eksemplarer. To sygeplejersker fra 2 forskellige afdelinger havde på samme dato noteret at have modtaget Hanne fra den lungetømning den 3-4/10-2012 som jeg havde klaget over. Sygeplejersken på onkologisk afdeling havde en beskrivelse af “modtagelsen” som ikke er sandfærdig og som jeg ikke kunne genkende. Jeg var sammen med Hanne under hele lungetømningen. STPS lægesagkyndige havde i sin redegørelse kun omtalt sygeplejersken fra onkologisk “dag til dag”, selv om Hanne den dag kun var indlagt på lungemedicinsk afdeling og først blev overført til onkologisk afdeling den 4/10-2012, hvilket er noteret i ”dag til dag” journalen på side 8. At sygeplejersken fra lungemedicinsk afdeling også havde “taget imod Hanne” den 3/10-2013, undrer STPS lægesagkyndig sig ikke over.
Sagkyndige sygeplejerske vurderer sygeplejersker.
STPS sagkyndige sygeplejerske har grundigere omtalt problemstilling med at hvis et lungedræn til fjernelse af væske i lungerne ikke reguleres (dæmpes) så får patient ukontrollerbar hoste. Hun noterer også at Hanne var udstyret med en ”klemskrue”, fordi det har sygeplejerske fra onkologisk afd. noteret i sin journal. Det har sygeplejersken fra lungemedicinsk ikke noteret i sin journal. MEN det er noteret i Hannes journaler (og min dagbog) at Hanne først blev overflyttet til onkologisk afd. Den 4/10-2012 kl. 13:00. ”Klemskruen” var min ”opfindelse”, fordi det var bordklemmen fra min arkitektlampe. Kirurgen havde atter sendt Hanne ud på gangen uden opsyn og mulighed for at regulere drænet. Jeg regulerede drænet efter hvordan Hanne følte det forsvarligt.
Underlige patient journaler.
Alle Hannes “dag til dag” journaler bærer præg af at have gennemgået en mislykket redigering med masser af overstregninger på sidetallene. STPS jurister nævner intet om at journalernes sidetal ikke er sammenhængende, eller at kun nogle af siderne er pillet ud af et ringbind. (Siderne 3+4, de 2 ”side 5”, samt den ene ”side 6” ud af 2, har aldrig siddet i et ringbind.) Journalerne var dengang håndskrevne, hvor sygeplejerskerne selv skulle lave hullerne i notaterne førend de blev sat ind i et ringbind.
STPS accepterer stiltiende journal svindel.
I 2019 havde jeg både anmeldt til politiet og STPS at jeg havde 2 stk. ”dag til dag” journaler på samme datoer hvoraf den ene måtte være falsk. STPS meddelte mig at så længe politiet arbejdede med sagen, så stoppede STPS den i forvejen langstrakte sagsbehandling. Efter at politiet havde meddelt mig at de ikke ville undersøge sagen, grundet sagen ville være forældet, genoptog STPS deres sagsbehandling. STPS har valgt kun at kommentere på den falske journal og nævner intet om det mærkelige i at 2 forskellige sygeplejersker, fra 2 forskellige afdelinger, opretter en ”dag til dag” journal på den samme dato, eller sygeplejerskernes underlige journalføring, som tydeligt bar præg af at være blevet redigerede.
Kreativ sygeplejerske.
Uforsvarlig lungetømning kan læses i kapitlet ”kursus i lungetømning”, (En læges ord) men sygeplejersken fra onkologisk, som havde oprettet den ene af de 2 journaler i det kapitel, (den falske) havde også skrevet den journal som nogle af de lægesagkyndige benyttede til at afvise min 3 påstand om at hospitalet havde sendt en syg patient hjem med for høje tal i blodprøverne den 25/4-2013, ignoreres. Flere af de lægesagkyndige har valgt at starte deres redegørelse dagen efter 26/4-2013 og ignorere den 25/4-2013 ”som en journal fejl”.
Behandlingskrævende patienter sendes hjem.
Sygeplejersken fra forrige punkt har Den 25/4-2013 skrevet et ”statusskema for sygepleje” hvori står: ”vi taler om at blodprøver dd. Evt. kan have mening i forhold til fremrykning af amb. tid. Jeg ved at vi ikke talte med nogen sygeplejerske den dag, fordi først blev vi stressede over at vi skulle nå blodprøve afdeling inden kl.12:00 fordi Onkologisk afd. ville lukke tidligere end normalt pga. helligdage. (Står ingen steder at Onkologisk lukker tidligere, når der er forlænget weekend pga. helligdage) Efter knap 3 timers venten på en læge kom sygeplejersken styrtende, og fortalte at vi inden kl. 15:00 skulle skynde os ned til en ny blodprøvetagning i stueetagen, og derefter vende tilbage. (Vi havde 5 minutter til at nå det på.) Sygeplejersken, fortalte os som omtalt i notat at man kun havde fået infektionstallene men ikke levertallene. (Onkologisk afd. havde glemt at bestille levertal ved første blodprøvetagning.) De sygeplejersker og fagfolk som jeg har talt med igennem tiden siger alle at en sygeplejerske eller en læge normalt ikke sender en patient med infektionstal på 85 hjem, når man ikke kender årsagen. Sygeplejersken har derefter omskrevet handlingsforløbet, så det ikke fremgår af journalerne at afdelingen blev lukket ned pga. afdelingens læge havde måttet forlade hospitalet i hast, pga. ”barn syg”. Vi så intet til den ”tilkaldte læge” som var i besiddelse af Hannes høje infektionstal. Sygeplejersken skrev endvidere at hvis levertallene var alarmerende, ville aftenlægen kontakte os. Selvom Hannes levertal var 270-1030-1310 (normalt 45-105-205) så kontaktede ingen på afdelingen os. STPS omtaler blodprøverne fra Den 25/4-2013, men nævner intet om at Hanne blev sendt hjem med de tal.
Alle gode gange tre.
Den kreative sygeplejerske gør forvirringen total, med den problematiske hjemsendelse ved den 25/4-2013 kl.14:00 at skrive i patientjournal at patient er blevet kontaktet telefonisk og der er aftalt at hun skal henvende sig på hospitalet igen. Alle patientjournaler har i højre hjørne en afdelings signatur. Sygeplejersken har den 25/4-2013 kl.14:00 afdelings signatur HIEA 0862 hvilket står på alle henvendelser fra Onkologisk afd. Den 26/4-2013 kl.17:20 skriver sygeplejersken at journalnotat 25/4-2013 kl. 14:00 om at vi blev kontaktet er et fejlnotat. Notatet er skrevet med afdelingssignatur HIKI 0161, som vist nok er kirurgisk afd. Hvorfor skriver sygeplejersken på en anden afdelings signatur? De lægesagkyndige i STPS og patienterstatningen benytter sygeplejerskens fejlnotat 25/4-2013 som begrundelse til at starte deres redegørelser den 26/4-2013. STPS nævner intet om Hannes journal den 25/4-2013 kl.15:00.
Selvtægt i 2019.
I 2018 var status i min sag at hverken politi eller STPS havde kunnet give mig et svar på Nordsjællands hospitals underlige ”dag til dag” journaler. Min fantastiske hjælper, havde endda fået fremstillet en ”flip/flop” bog hvor man på min Facebook under ”underlig journalføring” kan se samtlige ”dag til dag” journaler, ved at trykke på journalerne, og hvor det er tydeligt at sådan burde journalerne ikke se ud. Men det havde ikke givet noget resultat. De eneste som kender sandheden er sygeplejerskerne på Nordsjællands onkologiske afdeling.
I foråret 2019 havde jeg fået en naiv forestilling om at hvis 2 af sygeplejerskerne som bevisligt har fusket med journalerne fra onkologisk afd. fik tilsendt deres egne journaler, uden følgeskrivelse, ville benytte hospitalets whistleblower ordning. Det gjorde de så ikke. Jeg fik en politianmeldelse fordi jeg havde foretaget en ulovlig handling, hvilket jeg også har tilstået over for Hillerød Politi. Ind til videre har det resulteret i at jeg er registreret i politiets database som forbryder, samt fået forelagt et bødeforlæg på kr. 8.000,-
Jeg har nægtet at betale bøden, fordi så bliver min sag forelagt en dommer, som forhåbentlig begynder at stille det samme spørgsmål som mig: ”hvorfor er der 2 forskellige ”dag til dag” journaler på de samme datoer3/4-2012 fra 2 forskellige afdelinger”.
Jeg kan godt stille mig tvivlende over om at den ene sygeplejerske vil tilstå hvem der har bedt hende skrive den falske journal,
Men hvis den anden sygeplejerske vil fortælle mig hvorfor hendes navn findes på ”dag til dag” journaler, hvor sidetal er helt hen i vejret, samt komme med en god forklaring på at hun har deltaget i en ”udskrivelsessamtale” den 17/9-2012 kl. 22:57 selv om vi først ankom til hospitalet kl. 23:00, så er jeg nødt til at acceptere bøden på formentlig kr. 8.000,-.
Jeg er bevidst om at dommeren i byretten sikkert vil stadfæste bøden, Når han gør det, så er de 2 sygeplejersker, de første i hele Danmark som er sluppet afsted med åbenlys journalsvindel! Det er anmelderen som straffes.
Dansk sygeplejeråd bør tage affære.
Om Dansk sygeplejeråd er stolte af at min dagbog har afsløret at 7 ud af 8 sygeplejersker fra onkologisk afdeling på Nordsjællands hospital har undladt at notere ”smuttere” med dropnål, og bevisligt har omskrevet journalerne, kan jeg ikke afgøre. Men det er en problemstilling de er tvunget til at forholde sig til! Ærlige sygeplejersker er en forudsætning for et sundt sundhedsvæsen!
Whistleblower
Efter min overbevisning, virker whistleblower ordningen i sundhedsvæsenet ikke fordi ingen sygeplejersker længere har tillid til STPS som ”vagthund”! Set i lyset af at det ikke har haft nogen konsekvenser for hospitalsdirektøren. At hendes mand som lægesagkyndig i ankenævnet kan have afgjort sager til hospitalsdirektørens fordel, i mange år, er sikkert heller ikke noget som skaber mere åbenhed om fejl og svigt.
Frit lejde.
Hvis jeg sad i regionsrådet, ville jeg helt klart arbejde for ”et frit lejde” system i de næste 4 år. Jeg har den overbevisning at selvfølgelig er der intet personale som laver fejl med vilje! Men kommer de ikke frem, så gentages fejlene. Tømte dropposer fjernes i 2020 f.eks. stadig for sent, har patienter fortalt mig. En ”frit lejde” til alt personale på hospitalet vil selvfølgelig bringe nogle kedelige sager frem, som normalt ville have betydning for den enkelte, men jeg er sikker på at værdien af de oplysninger som vil kunne fremkomme ved en sådan ordning vil forebygge mange fejlbehandlinger/dødsfald i fremtiden.
Verden vil ikke blive ødelagt af dem, der begår ondskab, men af dem der kigger på uden at gøre noget
Begår læger fejl ?
Svaret er, JA selvfølgelig gør de det! Læger er mennesker, lige som os andre, og gudskelov for det. Problemerne opstår når/hvis lægerne benægter at de har begået fejl, og de systemer og lægesagkyndige som har til opgave at opdage og fejlrette lægerne og sygeplejerskerne, lukker øjnene for deres fejl.
Lad mig slå fast! Jeg er udmærket klar over at lægerne på Nordsjællands hospital var MAX presset i den periode vi var tilknyttet hospitalet. Men ved at rette, slette, tilføje og opdigte usande patientjournaler, med det formål at hospitalet fremstår som et ”0 fejl” hospital, og skjuler at patienter snydes for behandling, eller i værste fald dør af fejlbehandling kan/må ikke accepteres. Sidst i dette kapitel, har jeg indsat et uddrag af min dagbog som er skrevet på dagen, lige efter at lægen var gået. Jeg så først patientjournalen flere år senere, men blev mildt sagt, overrasket. Så meget kan man umuligt kommunikere forbi hinanden! Jeg har fået oplyst af Nordsjællands hospital at logfiler kun opbevares i 6 mdr. (logfiler viser hvem der har besøgt journalerne, hvornår) derefter slettes de. Jeg har hospitalet mistænkt for at der på et tidspunkt er rettet i patientjournalerne.
#DetKuHaVæretMig!
I 2018 blev ”Svendborg lægen” frikendt i højesteret for forsømmelighed. Jeg har aldrig stillet spørgsmålstegn ved det rimelige i at lægen blev frikendt! Men som lægernes kampagne #DetKuHaVæretMig, antyder, så er det et kæmpe problem at regionernes AKUT modtagelser havde og har skabt så stort arbejdspres på læger og sygeplejersker, at det resulterer i dødsfald. Pårørende, som havde betalt i dyre domme for advokater, og tabte i højesteret, mistede både en masse penge samt tilliden til at vores sundhedsvæsen fungerer tilfredsstillende. Ingen gøres ansvarlig!
Er STPS. Patienternes medspiller eller modspiller?
Jeg rettede i 2014 henvendelse til patientombuddet, (i dag STPS) af en årsag. Jeg vurderede de var de eneste som kunne vurdere om praktiserende læges behandling var ok. Jeg tog fejl, hvilket vil kunne læses i næste kapitel, omhandlende ”uvildige lægesagkyndige”. Som vil kunne ses under dette kapitel, så er der meget stor forskel på hvad patienter pårørende oplever og hvad nogle læger skriver i patientjournalerne, der som oftest først er tilgængelige for de involverede lang tid efter hændelserne er sket. STPS ignorerer totalt pårørendes dokumentationer selv om journalerne tydeligt viser at de ikke stemmer overens med virkeligheden. Når 4 lægesagkyndige ikke kan blive enige om, hvor eller hvornår vi har ”frasagt os alt behandling” (konsultationen findes ikke) og STPS lægesagkyndige henviser til en anden journal, hvori der intet er nævnt om kemoterapi lægens udsagn, så er det ikke patientens interesser der prioriteres!
Hypokonder eller syg.
STPS meddelte mig skriftligt at vores praktiserende læges behandling havde været under normal lægelig standard. Praktiserende læge havde først efter adskillige konsultationer, med adskillige recepter til følge, sendt Hanne videre til røntgen. Hanne fortalte mig flere gange at hun følte, at hun blev betragtet som hypokonder. Røntgen viste at Hannes luftvejsbesvær skyldtes lungekræft. Lungekræft, erfarede vi, kan nå at sprede sig meget på et halvt år.
Læger indrømmer aldrig deres fejl.
På trods af at STPS meget klart havde meddelt praktiserende læge at hun ikke havde fulgt retningslinjerne for mistanke/mulighed for kræft, så benægtede praktiserende læge at hun havde begået fejl.
”Vandtætte skotter” i stedet for samkøring af ”næser” og erstatninger.
Min sagsbehandler i STPS har meddelt mig at selv om patienterstatningen og STPS boede i samme hus var der ”vandtætte skotter” imellem de 2 organisationer (politikerne har privatiseret patienterstatningen for mange år siden) så STPS kunne kun uddele ”næser” til læger. Erstatninger, og dermed økonomiske konsekvenser stod patienterstatningen for. Derfor oprettede jeg først, efter STPS afgørelse, sagen på patienterstatningens hjemmeside. Jeg har aldrig troet på at erstatninger kunne bringe de døde tilbage, men ”næser” tror jeg heller ikke på ændrer læger som ikke lytter til deres patienter, adfærd.
Urimelige forældelsesfrister.
De ”vandtætte skotter” imellem STPS og Patienterstatningen var ikke mere ”vandtætte” end at begge styrelser, med kort mellemrum, meddelte mig at jeg skulle have klaget over lægen inden Hanne døde. (Senest 2 mdr. efter diagnosen ”uhelbredeligt” var stillet.) En dame fra STPS ringede til mig og meddelte mig, at hun nu ville ringe til praktiserende læge og give praktiserende læge en undskyldning, fordi STPS ikke havde været opmærksom på at forældelsesfristen på 2 år var overskredet. Jeg spurgte STPS damen om hun ville klage over et lægecenter som man var dybt afhængig af i Hannes sidste tid, inden hun var død! Jeg fik aldrig noget svar.
Urimelige behandlingstider.
Min klage over Nordsjællands hospitals mangelfulde og kritisable behandling af Hanne har STPS først afgjort til hospitalets fordel i 2019. Hanne døde i 2013, så ”5 års reglen”, som siger at 3 ”næser” på 5 år kan bringe lægers autorisation i fare, behøver ingen læger at frygte, fordi læger har forældelsesfrist på 2 år. Juristerne i folketinget har forklaret mig at forældelsesfristen på 2 år er blevet indført, fordi ellers har alle glemt hvad der skete. Dengang jeg fik det svar, tænkte jeg, hvad skal vi så bruge patientjournaler til. I dag ved jeg at patientjournaler som bevismateriale er intet værd for patienter og pårørende, fordi det man tror står i journalerne, er ikke det der står!
#detVARmig!
Jeg har i flere år gjort region hovedstaden opmærksom på det problematiske i at læger og sygeplejersker svigter patienter og pårørende ved ikke at tage ansvar for deres fejl, og at systemerne der skulle opdage og rette fejlene ikke fungerer, til skade for patient og retssikkerhed. Når alle politikere fortæller mig at de intet kan gøre ved at det er hospitalets direktørs ægtemand der som lægesagkyndig i sidste instans afgør om hospitalet har begået fejl, samtidigt med at Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen vælger at Nordsjællands hospitalsdirektør, som belønning for sine ”0fejl” er øverste ansvarlige for alle hospitalerne i Nordsjælland så har vores sundhedsvæsen spillet fallit.
”A+B hold”
I dag er der skabt et ”A hold” og et ”B hold” inden for behandling i sundhedsvæsenet. ”A holdet” har en sundhedsforsikring hvor man kan blive behandlet inden for en rimelig tid og stoler på at der sker færre fejl. (Det er ofte den samme læge som behandler både ”A holdet” og ”b holdet”, men i forskellige hospitals miljøer.) ”A holdets” læge siger fra, hvis forholdene ikke er optimale. ”B holdets” læge oplever mange, hverken har tid til, eller mulighed for at kunne stille patienten i centrum. Regionerne har med deres mangeårige besparelser, fået skabt en ”o fejls” kultur som betyder at ”B holdets” patienter og pårørende svigtes på det groveste. Et ærligt sundhedsvæsen eksisterer derfor ikke i dag! Når et hospital/en læge har behov for/får lov til at skrive urigtige tilføjelser eller opdigtede journaler for at kunne fremstå som et ”0 fejl” hospital/læge, så mister ALLE tilliden til sundhedssystemet. Som nævnt i forrige kapitel så straffes jeg for at protestere over 2 sygeplejerskers åbenlyse journal svindel, men det værste tilfælde står min veninde Susanne for:
Sprængt pulsåre blev forvekslet med en blodprop.
Susannes mand, Frank faldt i 2013 om i hjemmet og blev kørt på Nordsjællands hospital. Hans blodtryk tal var ikke normale, og man mistænkte en blodprop. Alligevel sendte hospitalet Frank hjem på weekend. Han nåede til parkeringspladsen inden han faldt om. Nordsjællands hospital sendte Frank i en ambulance til Glostrup hospital, med begrundelse ”blodprop”. Frank døde ved ankomst til Glostrup af en sprængt hovedpulsåre i maven. Ingen har efterfølgende taget ansvaret for hændelsen. Politiet har optaget rapport om at patienten ikke døde som følge af en kriminel handling. (Normal procedure ved ”utilsigtede dødsfald” som personalet på Glostrup bestilte.) Lægerne på Glostrup har fortalt Susanne at hun skulle søge aktindsigt, uden at fortælle den 60 årige enke, hvad hun skulle bruge den til. (Den er maskinskrevet og mangelfuld i forhold til min aktindsigt.) Hospitaler skal selv anmelde ”utilsigtede dødsfald”, men ifølge Nordsjællands politi havde politiet i 2013 ingen anmeldelser.
Fejl er altid tilgivelige Hvis man har modet Til at erkende dem.
Redegørelser
I 2013 fik jeg min første redegørelse. Min henvendelse til daværende regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen over mine oplevelser på Nordsjællands hospital, havde resulteret i at Hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth var blevet bedt om en redegørelse. (Kan læses i ”kommunikation med regionen”.) Hospitalsdirektørens forklaring på at min kone Hanne døde af en ubehandlet kræft i leveren, var at lægerne ud fra sidste scanningsbillede ikke kunne afgøre om forandringerne i leveren skyldtes cyster eller metastaser. Den forklaring undrede mig, fordi hospitalet fra dag 1, året før, var underrettet om at Hanne havde kræft i leveren.
Redegørelser er guldgrube for sagkyndige og jurister.
Siden 2013 har 5 forskellige sagkyndige, samt 2 jurister i de 2 styrelser, kommet med 7 forskellige usande redegørelser. Ingen af dem understøtter hospitalsdirektørens redegørelse!
Sagsbehandlingen i Patienterstatningen.
Har jeg beskrevet i ”patienterstatningens redegørelser”, men kort fortalt er patienterstatningen guldgrube for staten, de ansatte samt de sagkyndige fordi:
Politikere har privatiseret patienterstatningen for mange år siden, så at patienterstatningen benytter købte eller inhabile sagkyndige til at afvise patienters erstatninger, kan/ vil de intet gøre ved, hvilket staten/ sundhedsvæsenet sparer mange erstatningskroner på.
Juristernes ”arbejdsbeskrivelse” og de sagkyndiges ”redegørelse”, har jeg via aktindsigt erfaret er 100% ens. De fejl som juristerne har begået i deres sagsbehandling (F.eks. frasagt sig al fremtidig behandling i en udokumenteret ”mødejournal” på et aflyst møde) står så også nævnt i patienterstatningens lægesagkyndige redegørelse. Jeg kan ikke dokumentere at juristerne i patienterstatningen ikke har sendt vores mail vedrørende behandlingsforslag imod kræft i leveren videre til de sagkyndige (Ankenævnets 1 sagkyndig er via sin kone, hospitalsdirektøren, bekendt med indholdet af mailen) men ingen sagkyndige nævner behandlingsmulighederne med Iressa/ Xalkori, med et eneste ord!
Patienterstatningens sagkyndige havde været så ”smart” at få fremstillet ”sit eget brevpapir” på en anden mands enkeltmandsfirma navn. Den sagkyndige skulle blot kopiere juristernes ”arbejdsbeskrivelser” og svare på 4 spørgsmål fra juristerne, og derved blåstemple juristernes ”redegørelse”, så kunne sagkyndige stoppe kr. 4000,- i lommen, moms og skattefrit (Læs: ”patienterstatningens redegørelser”) Sagkyndige besvarede ikke engang alle 4 spørgsmål. Patienterstatningens spørgsmål, om det var korrekt at vi kom fastende forgæves 3 gange, blev ikke besvaret. (Det gjorde vi)
Sygeplejerske, ”rydder op”
At Nordsjællands hospital, mildt sagt, ikke har været dygtige til at skjule deres journal svindel, er så en anden sag. I aktindsigt har en sygeplejerske, som havde fået det utaknemmelige job at gennemgå alle Hannes journaler for fejl, vedlagt en hel del ”gule sedler” med bemærkninger til de sagkyndige om hvilke journaler de skulle se bort fra som en fejl. Journalen hvori der står at ”min kones ægtemand, havde fået Parkinson” (hvilket ikke er korrekt) havde ikke fået ”en gul seddel” men det har de sagkyndige tilsyneladende selv fundet ud af var en journalfejl.
Region hovedstaden, følger sagen tæt.
På en grå papirslap, havde sygeplejersken skrevet at materiale også skulle sendes til Kongens vænge 2 i Hillerød, som er Region hovedstadens hovedkvarter. Set i lyset af at regionsformand Sophie Hæstorp Andersen har skrevet til mig at hun ikke vil involvere sig i min sag med begrundelsen: ”Jeg involverer mig ikke i habilitetssager” så undrer det mig, at alt Hannes materiale også skulle sendes til Region Hovedstaden. Hvis Region hovedstaden havde været interesseret i et retfærdigt sundhedsvæsen, hvor man lytter til patienter og pårørende, havde regionens juridiske rådgiver ikke skrevet følgende til mig: ”Dine skrivelser vil blive læst, men ikke besvaret”! Samt svaret på mit spørgsmål om hvor og hvornår ”patient, ægtefælle samt deltagende søn” har bekræftet at de frasagde sig alt behandling
Sagsbehandlingen i STPS.
er alle bekendt med, ikke kan kaldes for hurtig. De borgerliges partiers mantra, om udflytning af arbejdspladser”, har heller ikke gjort det nemmere for styrelsen. Men med så lang tids behandlingstid, måtte man forvente at deres redegørelse i det mindste er saglig. (Læs: STPS redegørelse.) Man må forvente at hvis STPS accepterer at en læge i en ”mødejournal” skriver at ”patient/ pårørende fraskriver sig alt videre behandling”, så kan de også dokumentere at mødet har fundet sted, og at patient/ pårørende har accepteret en så alvorlig beslutning. Det kan STPS ikke! STPS har telefonisk meddelt mig at hvis hospitalet ikke kan/ vil dokumentere deres usande påstand, kan STPS ikke gøre noget.
-STPS er korrumperet af magtfuldkommenhed.
Denne overskrift kunne være skrevet af utilfredse patienter/ pårørende. Det er den ikke! Den er skrevet i ”Dagens medicin” den 29/01-2018 af læge Iza Alfredsen. Artiklen stiller spørgsmålstegn ved:
1. STPS hæderlighed.
2. STPS brug af udpegede ”sagkyndige”
3. STPS indførsel af retstilstande som hører hjemme i middelalderen.
En læge skriver i kommentar feltet til artiklen: ”Sagen er mere absurd end Svendborg sagen. Først udsulter man det offentlige sundhedsvæsen for derefter at retsforfølge læger der ikke kan nå at udføre deres job”! Når jeg læser 5 lægers redegørelser hvori de kommer med usaglige begrundelser med hvor og hvornår vi har deltaget i et skæbnesvangert aflyst møde. At de forsvarer et helt hospitals fejl og åbenlyse journal svindel med at ”eneste fejl var at der ikke var skrevet journal den 17. september 2012” Selvom der foreligger en udskrivelsessamtale på den dato, på et tidspunkt hvor vi dårligt nok var mødt op på hospitalet. Det mener jeg er mere absurd!
Konklusion på klagesystemet må være:
Det er ikke kun lægerne som er bekymret over klagesystemet! Det er patienter og pårørende også! Men en ting tror jeg at både læger og patienter/ pårørende er enige om:
Et ærligt og retfærdigt sundhedsvæsen har vi ikke i dag, og vi har ikke haft det i mange år
Man kan narre hele folket en del af tiden og man kan narre en del ad folket hele tiden men man kan ikke narre hele folket hele tiden.
Hannes journaler, de lægesagkyndiges og mine bemærkninger.
Bilag til ”troværdige sygeplejersker”
Fra dagbog: (uddrag)
d.03/10-2012
I kapitlet ”kursus i lungetømning” er der dagbogsnotater fra den 3-4/10-2012 ”side 6” (Original journal)
Fra dagbog:
(Uddrag)d.25/04-2013.
Hanne har i flere dage ikke haft nogen appetit. Vi konstaterede at afføring var usædvanlig lys, samt at Hanne var begyndt at blive gullig i øjnene. Vi kontakter Hillerød hospital som beder os om at komme i ambulatoriet og få foretaget en blodprøve med det samme så vi kan se Hannes levertal og inden 13.30 fordi at der gik læge til forlænget weekend. Vi får foretaget en blodprøve kl. 12:30 og besked om at afdeling vil have prøverne kl. 13:30 Da vi ankommer til onkologisk afdeling kl. 13. får vi meddelt at læge var gået for i dag fordi hun havde sygt barn derhjemme, men når de havde fundet en anden læge så ville vi få svar på blodprøven. 2 timer senere fortalte sygeplejerske at der var sket en fejl med blodprøven, så levertal var ikke fremkommet, så vi skulle skynde os ned i ambulatoriet og få foretaget en ny blodprøve inden de lukkede for blodprøvetagning og at der ikke ville være en læge før om aftenen der kunne kigge på resultaterne. Laborant kunne fortælle os at årsag til at vi skulle have foretaget ny blodprøve var at afdeling ikke havde bestilt levertal. Vi hørte ikke mere fra afd. Så om Hannes tal er gode eller dårlige vides i skrivende stund ikke.
Fællesjournal:
DATO: 25/4-2013
Bemærkninger til læges journal:
Hannes infektionstal havde afdelingen kunnet se kl:13:00 var 85, men levertal manglede ganske rigtigt. Aftenstuegangs lægen kontaktede os aldrig.
Hillerøds Redegørelse v. hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth:
DATO: 2/7-2013.
Ved fremmøde den 25. april (2013) findes forhøjet stof i blodet som udløser indlæggelse af Hanne Kjellerup på Kirurgisk afdeling med stentanlæggelse.
Samt: Kirurgisk afdeling har været involveret i forløbet fra den 26. april 2013 til den 2. maj 2013
Bemærkninger til Hillerøds hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth:
Begge hospitalsdirektørens udsagn, er en omskrivning af virkeligheden. Udsagn om at vi blev indlagt 25/4-2013 er usandt. Vi måtte i hast opsøge hospitalet 26/4-2013.
Udsagn om at Kirurgisk afdeling havde været involveret i forløbet fra 26/4-2013 er usandt. Selvom vi fik meddelt på AKUT modtagelse at Hanne skulle opereres akut, blev operationen udskudt gang på gang pga. manglende læger og operationsstuer. Vi kom fastende forgæves gang på gang. Hanne blev opereret 30/4-2020 efter pres fra mig! Vi nægtede at gå hjem, og møde fastende atter engang.
Patienterstatningens redegørelse v. Overlæge Claus Kamby:
DATO: 10/7-2016.
Claus Kamby starter sin redegørelse 26/4-2013 med en usandhed. Han skriver: ””samme dag oplyste Hanne Kjellerup til afdelingen, at hun var begyndt at blive gul, få kitfarvet (hvid) afføring og mørk urin”. Intet af lægens udsagn er korrekt, fordi de nævnte symptomer var årsag til at vi mødte på Nordsjællands onkologiske afdeling, dagen før.
Ankenævnets redegørelse ved overlæge Mikael Rørth:
(Hospitalsdirektørens ægtemand)
DATO:20/2-2017
Ved blodprøvekontrol !5/4-2013 fandt man ”påvirkede levertal” og den 26/4-2013 er det noteret at HK havde konstateret mørk urin og lys afføring tydende på stop i galdeafløb fra leveren.
Bemærkninger til redegørelse ved overlæge Mikael Rørth:
Mikael Rørth og Lisa Sengeløv er de eneste lægesagkyndige som har kommenteret på de forhøjede levertal den 15/4-2013. Max værdier for 3 af de relevante enzymer er 45-105-205
Hannes værdier blev kl. 12:43 målt til 291-774-1220 men ingen af de 2 undrer sig over at hospitalet foretog blodprøver, men hverken aflæste eller reagerede på de unormale tal!
Mikael Rørth modsiger sin kone hospitalsdirektøren på indlæggelsestidspunktet, samt undlader at nævne de skyhøje levertal som Hanne blev sendt hjem med.
Bemærkninger til redegørelse 2 ved overlæge Lisa Sengeløv.
DATO:22/2-2018.
Jeg har i ”en katastrofal start” omtalt Overlæge Lisa Sengeløv s redegørelse, og fortalt at hun talte usandt (svar på leverbiopsi) og hun fortsætter med at tale uden om hospitalets manglende reaktion på Hannes blodprøver. Hun skriver at Hannes ”bilirubiner” 19 var inden for normalområdet. (Bilirubiner er et affaldsstof fra leveren, som kan fortælle om leveren fungerer optimalt.) Men på samme laboratorieudskrift, kan man aflæse Hannes levertal længere nede som ikke er i normalområdet. Levertallene 291-774-1220 er ikke normal området som hun nævner i sin redegørelse. Max tallene er 45-105-205. Men på det aktuelle laboratorieudskrift var Hannes levertal 291-774-1220. Hendes øvrige udsagn kan man selv forsøge at forstå ved at læse ankenævnets redegørelse nr. 2 i menuen redegørelser. I min verden er hendes redegørelse ”go dav mand, økseskaft”!
Styrelsen for patientsikkerheds redegørelse v. overlæge Peter Sørensen.
DATO:8/9-2017
Overlæge Peter Sørensen nævner intet om levertal eller at hospitalet sendte en død syg patient hjem.
Bemærkninger til Styrelsen for patientsikkerheds juristers redegørelse:
Juristerne syntes ikke at der er underligt at der er 2 ”dag til dag” journaler fra 2 forskellige afdelinger samtidigt. De kommenterer det i hvert fald ikke.
At Hanne sendes død syg hjem med stærkt forhøjede levertal, kommenteres heller ikke.
Bemærkninger til afdelingssygeplejerske Marian Tronhjems redegørelse:
”Der er i perioderne fra den. 19.-25.2 2013 samt i perioden 26.4-15.5 hvor Hanne var indlagt ingen sygeplejenotater. Hvilket ikke er i overensstemmelse med normen for almindelig anerkendt faglig standard”. Havde Marian fået udleveret min dagbog og sammenlignet med nedenstående ”statusskema for sygepleje” (som hun heller ikke fik udleveret) så tænker jeg at hendes redegørelse ikke havde frikendt personalet. Det undrer mig at Marian Tronhjem ikke har fået udleveret alle sygeplejenotaterne!
Fra dagbog:
d.09/05-2013.
En ekstra dyne i hovedgærdet til at tage de dæmpebevægelser som luftmadras frembragte men som generede Hannes fyldte lunge, samt en morfin pille til at sove på resulterede i at Hanne fik en god søvn til kl 02.30 hvor jeg hjalp hende på wc og derefter til kl. 06.00.
Hanne følte ikke at hun havde nogle nævneværdige smerter, men for en sikkerheds skyld fik Hanne en morfin pille. 1 time senere måtte vi opgive at bruge Hannes drop til antibiotika (den forrige som havde givet
Hanne antibiotika havde ladet et tømt drop sidde for længe så nål var stoppet af et eller andet) Sygeplejerske insisterede på at Hanne (selv om hun havde forstørret lever samt væske i lungen) skulle om på siden for at få en stikpille.
Det fik Hanne store smerteproblemer ud af. Vi måtte bruge ”røde dråber” som supplement til morfinpille for at få styr på smerterne. Kort tid efter kom en ny sygeplejerske og præsenterede sig som Hannes nye sygeplejerske så vi tror at det var bedst for alle parter.
Kommentarer:
1. Afdeling måtte atter engang skifte drop, grundet sløseri.
2. Sygeplejerske, som var dybt frustreret over at hun måtte slås med Hannes drop, bestemte at Hanne skulle have antibiotika i endetarmen, selvom vi gjorde opmærksom på at den proces kunne ikke styres (der var en grund til at Hanne fik antibiotika ind via drop)
Sygeplejerske kom tilbage med en hjælper. Moslede i lang tid med Hanne med store problemer til følge. EFTER at sygeplejersker var gået fortalte Hanne at pillen var blevet stukket op i skeden i stedet for i endetarmen.
3. Afdelingen bestemte efter den episode at den sygeplejerske intet skulle have med Hanne at gøre. Sygeplejerskernes eneste notat i plejejournalen den dato:
