#DetVARmig

#DetVARmig

Kunne lægerne på Hillerød Hospital have risikeret en påtale samt en bøde på kr. 5000,- lige som “lægen i Svendborg sagen” ?

Nej, det kunne de ikke !!

Hvis læseren ikke kender til Svendborg sagen, så har lægerne på www.ugeskriftet.dk belyst problemstillingen. Hjemmesiden www.detkuhaveværetmig.dk har ligeledes en fyldig beskrivelse af sagens aspekter.

Hvorfor kunne Svendborg sagen ikke være sket på Hillerød Hospital?

Fordi:

•  På Hillerød ville en læge have opdigtet en historie og skrevet den i patientjournalen.

•  En sygeplejerske ville have redigeret i patientens “dag til dag” for at få historien til at passe (note til Hillerød: husk at fjerne den oprindelige).

•  “Styrelsen for Patientsikkerhed”, Patienterstatningen samt Ankenævnets lægesagkyndige i Region Hovedstaden ville alle have lukket øjnene for, at dødsyge patienter sendes hjem uden at blive tilset.

•  Direktionen ville efterfølgende have nægtet at udlevere dokumentation på lægens udokumenterede påstande

•  Hillerøds hospitalsdirektør’s ægtemand ville have ‘lukket sagen” i patientankenævnet

“ Hillerød sagen” har jeg lagt dokumention for på www.detsygehus.dk.

Inhabilitet er ikke et område for hverken klagesystemet eller regionsrådsformand

Hvis man som anstændig borger har den overbevisning, at i et retssamfund som Danmark, så gælder loven om inhabilitet inden for sundhedsvæsenet – så kan jeg oplyse, at selvom loven er gældende, er der ingen til at håndhæve den, fordi regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen ikke involverer sig i habilitetssager. Så desværre får vi nok aldrig at vide, i hvor mange år hospitalsdirektørens ægtemand har været lægesagkyndig og tjent lidt “lommepenge” på at afgøre sager til Hillerøds fordel.

Ingen vil tage ansvaret

Svendborg sagen viser, at alle godt ved, hvad der gik galt, men ingen vil tage ansvaret for uheldet. I “Hillerød sagen” er der kun få, som ved hvad der virkelig skete i de år, hvor hospitalet var i totalt kaos pga sammenlægning. Men alle tier, og ingen vil tage ansvaret. Uanset om sandheden kommer frem som i “Svendborg sagen”, eller forsøges skjult med løgne som i “Hillerød sagen” så ændrer det ikke ved, at der ingen konsekvens eller læring er kommet ud af det, hvilket utvivlsomt vil betyde flere dødsfald.

Hvem er reelt ‘den skyldige’?

Mit budskab er ikke, at jeg nødvendigvis mener, at den pågældende læge i Svendborg ikke skulle have være frifundet. Det kan diskuteres, for flere begik fejl i den sag. Men på den anden side er det problematisk, at der ingen konsekvenser er for nogen af de involverede i uheldet.

Retfærdighed ved højesteret – hvem har ressorcerne?

Lægerne søger ved kampagnen #detkuhaværetmig at opnå ‘retfærdighed’ ved højesteret. Man kan så vende den om og spørge, hvilke patienter og deres pårørende, som har ressourcerne, økonomisk og personligt, til at bringe uretfærdighed, begået i deres forløb, for domstolene? Der mangler en ligeværdighed i debatten. For hvem er reelt den svageste part?

#Detkuhaværetmig medfører signalforvirring

Som familien til den afdøde sukkersyge patient så rammende beskriver:

“Vi må altså konstatere, at hvis så mange læger mener, at #detkuhaværetmig, så skal diabetespatienter virkelig være påpasselige, når de bliver indlagt i forbindelse med anden sygdom end diabetes.”

Jeg kan så tilføje, at Hillerød onkologisk afdeling ikke behandler følgesygdomme, men ‘kun’ grundsygdommen. Som Styrelsen for Patientsikkerhed skrev i deres afgørelse:

“Styrelsen skal derudover bemærke, at Hanne Kjellerup, ikke efter Styrelsens opfattelse, havde leverkræft, som anført i klagen. Leverkræft udgør en kræftsygdom opstået i leveren. Hanne Kjellerup havde efter Styrelsens opfattelse lungekræft med spredning til bl.a. leveren”.

Så underforstået at Hillerød ikke behandlede levercancer, mener Styrelsen åbenbart ikke er problematisk, idet at det var en følgesygdom og ikke opstået i selve leveren.

Aktørfejl eller systemfejl?

Lægerne mener, at Styrelsen for Patientsikkerheds praksis, ved at politianmelde enkelte læger, sætter fokus på aktørfejl og syndebukke, fremfor systemfejl.

Igen kan man vende den om og stille spørgsmålstegn ved, om det ikke er ligeså problematisk at gøre alt til systemfejl. For derved risikerer vi, at de mennesker, der tilsammen skaber systemet, aldrig kan kritiseres konkret for deres gerninger og holdes til ansvar. Og klare overtrædelser af loven skal vel straffes, uanset om det er sundhedsvæsnet eller andre dele af vores samfund?

Er ‘nulfejlskultur’ i realiteten en ‘tavheds- og forvarskultur’?

Lægerne er bange for, at der ved flere politianmeldelser vil opstå en ‘nulfejls kultur’, hvor lægerne bliver bange for sanktioner.

Jeg kan så oplyse, at der skal 3 påtaler til inden for en periode for 5 år, før at en læge kan miste sin autorisation – og dermed er lægerne nok ikke den mest udsatte faggruppe i dét perspektiv.

Og ‘nulfejls kulturen’ hersker allerede. Ikke at man ikke tillader fejl – men at man værger sig ved at erkende dem. En omsiggribende ‘tavshedskultur’ (begrebet er der skrevet en del om allerede, ved sociolog Rasmus Villig) gør i stigende grad, at svigt og fejl i systemet forsvares og bortforklares. Fordi man netop er bange for sanktioner og fyringer.

Og hvad med troværdigheden?

Som vicehospitalsdirektør for Holbæk sygehus udtalte i radioen, så kan han garantere, at patienter kan føle sig fuldstændig trygge på hans hospital, trods flere påtaler inden for kort tid og historien om en patient, der ikke havde fået mad i 5 dage. Dette må siges at være en ret optimistisk melding – så kort efter arbejdstilsynets alarmerende rapport fra selvsamme sygehus.

Fra tavshedskultur til ansvarskultur

Jeg kunne ønske mig, at lægernes budskab havde lydt: #DetVARmig. Ikke for at få flere syndebukke og fængelsstraffe, eller at hænge nogen ud personligt. Det væsentlige er, at vi har læger og sygeplejersker der tør – enten at sige fra overfor arbejdsforhold, de ikke kan stå inde for, eller åbent at vedkende sig de fejl, de begår – og være villig til at tage konsekvensen heraf. En ‘ansvarskultur’ ville være klædeligt i det danske sundhedsvæsen.

Jeg tænker, at der må være så mange sager, der har lighed med både Svendborg og Hillerød, at vi som patienter og pårørende, kan starte en talstærk #DetVARmig bevægelse. Og dermed håber jeg, at jeg med dette debatindlæg kan give andre mod til at komme frem med deres ‘Svendborg sager’.

#sympatitilkendegivelse – for hvem??

#Detkuhaværet mig var en sympatitilkendegivelse over for Svendborg lægen, fra læger der identificerede sig med den aktuelle problemstilling.

Det skal understreges, at #DetVarmig er ikke en krig mod Svendborg lægen eller enkelte læger i det hele taget, men en sympatitilkendegivelse over for patienter og pårørende, som dagligt kommer i klemme i et system med tiltagende fravær af patientsikkerhed og retsikkerhed. En problemstilling som er mindst ligeså vigtig at sætte fokus på.