Har Hillerød Sygehus begået “Det Perfekte Mord”?

Jeg har, efter at Kenneth, Martin og Mies mor, og min hustru, “fik lov” til at afgå ved døden, skrevet til Vibeke Storm Rasmussen, Astrid Kragh, Nick Hækkerup, Kristian Thulesen Dahl m.fl. Jeg har været i TV2 Lorry samt været interviewet i stor artikel i Helsingør Dagblad, hvor jeg har gjort opmærksom på de skandaløse forhold på Hillerød Sygehus – eller som jeg har døbt min hjemmeside: “Det Syge Hus”. 

Ingen har foretaget sig noget, hvilket jeg synes er uretfærdigt for alle de mennesker, som blev ofre for nedlæggelsen af Helsingør Sygehus og fik Hillerød Sygehus til at kollapse pga overbelægning, manglende personale med dertilhørende “utilsigtede hændelser” og “utilsigtede dødsfald”. 

Når man klager til patientombuddet over Hillerød Sygehus (skete i januar 2015), skal man samtidigt søge erstatning i patienterstatningen (skete i foråret 2016). Fordi hvis man ikke gør det, så forældes sagen i Patienterstatningen. 

Patientombuddet skrev i afgørelsen over min klage over Hannes læge, at lægegerningen havde været “under normal lægefaglig standard”. Patienterstatningen skrev, at sagen var forældet, så lægen var ikke erstatningsberettiget (erstatning var ikke mit formål). Lægen kunne ikke engang få en “næse” (dette var mit formål), fordi fristen på “næser” er to år. 

Jeg fik et chock, da jeg læste patientskadeerstatningens begrundelse for at afvise mine klager over Hillerød Sygehus. Der stod en afvisning med beskrivelser af forløbet, som jeg  ikke kunne genkende. Ved at kontakte min advokat fik jeg læst op, hvad overlæge på onkologisk havde skrevet i lægejournal den 8. november 2012 (læs 8. november, side 5), hvilket var oplysninger jeg slet ikke kunne genkende, når jeg sammenholdt min egen håndskrevne og meget detaljerede dagbog fra selvsamme dag. DERTIL læste han en journal op, der ikke var anført i min dagbog fra den 6. december 2012. 

I journalen stod der, at vores søn samt Hanne og jeg, med “en lang og grundig samtale” havde fået præciseret budskabet fra den 8. november 2012 og var indforstået med hendes svar. I den journal havde overlægen lavet 4 fejl, som kan læses her på Det Syge Hus (læs 6. december, side 2) 

Jeg kan ikke afgøre, om det vi oplevede på Hillerød var:

1: En “utilsigtet hændelse” 

2. Et “utilsigtede dødsfald”? 

3. “Det perfekte mord”?

Det prøver jeg til stadighed at finde svar på.

Fortsættelse følger i næste udgivelse…