Åbent brev til regionsrådsformand, sundhedsminister og sundhedsordførere

Brevet er sendt den 19. marts 2017 pr. mail til:

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet)

Fungerende Sundhedsminister Karen Ellemann (Venstre)

Kirsten Normann Andersen – Socialistisk Folkeparti

Liselott Blixt – Dansk Folkeparti

Jane Heitmann – Venstre

May-Britt Kattrup – Liberal Alliance

Brigitte Klintskov Jerkel (stedfortræder for Brian Mikkelsen) – Konservative

Flemming Møller Mortensen – Socialdemokratiet

Lotte Rod – Radikale

Pernille Schnoor – Alternativet

Peder Hvelplund – Enhedslisten

Til regionsrådsformand, sundhedsminister samt sundhedsordførere som varetager patientsikkerhed samt retssikkerhed inden for sundhedsområdet.

Hvornår åbner I jeres øjne? 

Hvornår begynder I at lytte til vores – patienternes og de pårørendes – vidnesbyrd om

forråelse i vores sundhedssystem og uligheden i vores retssystem? 

Hvornår HANDLER I? 

I 2012-2013 hvor jeg hver eneste dag kæmpede med de udfordringer, som ”verdens bedste sundhedsvæsen” medførte, skrev jeg dagbog i kort form, fordi jeg blev bombarderet med modsatrettede budskaber og derfor var nødt til at skrive ned for at bevare overblikket, og min forstand. Når jeg i 2016 læser mine notater, oplever/ genoplever jeg de dage, på samme måde som soldater der vender hjem fra krig med posttraumatisk stress.

Skal jeg fortælle vores historie kort (hele historien kan læses på www.detsygehus.dk ) som vi oplevede i 2012-2013, så startede vores lidelser med en yngre læge, som regnede ud, at hun tjente flere penge ved at udskrive nyttesløse recepter ud, frem for at erkende at hun gættede (og gættede katastrofalt forkert) indtil min kone Hannes sygdom var blevet uhelbredelig. Patientombuddet har så godt nok bedømt lægens arbejde til at være ”under normal lægelig standard” – men uden konsekvenser for lægen på grund af at klagesystemet selv fastlægger en dato for forældelse, som, meget belejligligt for lægerne, kun falder ud til lægernes egen fordel.

Via Bispebjerg hospital erfarede vi, at Hanne havde cancer i både lunger og lever, samt at behandling tilhørte/foregik på Hillerød. Når smertefuld leverbiopcin var foretaget, så ville Hillerød tage over.

På Hillerød hospital ville overlæge Fahime Andersen ikke forholde sig til, at Hanne havde fået foretaget en leverbiopsin, fordi Hillerøds ”mirakel kemo” hed vinorelbine (som viste sig ikke at virke imod levercancer).

I slutningen af 2012 fik vi fra Pfizer tilbud om at bruge piller specifikt målrettet imod den type cancer, som Hanne havde, hvilket krævede at Fahime Andersen ville oplyse os om resultatet af Hannes leverbiopsin. Hun gav os aldrig svaret og jeg kender stadig ikke svaret den dag i dag.

I 2013 brød Hannes ubehandlede levercancer så ud. Hanne og jeg gjorde flere gange opmærksom på, at noget var helt galt med maven (læs: leveren) men selv om Hillerød lå inde med scanningsbilleder samt blodprøver, som i hendes ”kemo pause” fortalte alt om, at levercancer arbejdede, så foretog Hillerød sig intet, førend det var for sent, og selv der måtte vi forgæves gå fastende til en livsvigtig operation, som gang på gang blev udskudt på grund af manglende læger/operationsstuer. Efter 4-5 uger valgte Hanne at ”selvmedicinere sig” til døde, fordi hun fik udført en operation, som gjorde ondt værre.

I 2016 kunne jeg læse at:

  1. I følge journalen skulle have Fahime Andersen havde ”tilbudt”, en for os ukendt kemo, hvis Hanne ville gå med til at få foretaget en ny smertefuld leverbiopsin (“tilbuddet” blev nævnt samme dag som vi fremlagde henvendelse fra Pfizer, hvilket ikke fremgår af journalen). I journalen er ikke ét ord nævnt om forespørgsel på tidligere leverbiopcin foretaget på Bispebjerg. I følge den (‘redigerede’) journal skulle vi have afvist yderligere tiltag imod levercancer.
  1. I følge journalen skulle Hanne, mig selv samt Hannes søn (som aldrig har deltaget i konsultationer) have frabedt os yderligere behandlinger/tiltag imod levercancer (står i et mødenotat hvor vi bevisligt ikke fysisk havde mulighed for at være til stede).

Og under indlæggelsen på Hillerød erfarede vi at:

  1. Hillerød vælger at foretage en problemfyldt operation med indlæggelse af en plastik slange for dels at omgå generne ved en forstørret lever, dels at få genoprettet kropsfunktioner (åbne for galdeblære som den forstørrede lever spærrede for), og for at få mulighed for at behandle lever med kemo, som åbenlyst ikke virkede imod levercancer.
  1. Hannes alt for sene operation ikke kom til at virke efter hensigten. Den forstørrede lever spærrede for galdevej, og operationen bevirkede, at Hannes dødskamp blev forlænget, ind til hun selv valgte ”selvmedicinering” (læs: selvmord)

Punkt 3+4 giver ingen mening overhovedet, når vi ifølge punkt 1+2 skulle have frabedt os mere behandling med ny kemo (hvilket vi ikke have frabedt os, men derimod flere gange efterspurgt).

Derfor ved jeg, at Hillerøds journaler ikke stemmer overens med virkeligheden.

For over 2 år siden blev min klage sendt til det, nu nedlagte Patientombuddet, som vedbliver med at udsætte min sag 3 mdr. af gangen.

  • Jeg har skrevet til Vibeke Storm Rasmussen, som fik hospitalsdirektør Bente O. Rørth til at få de to ansvarlige læger til at lave en redegørelse, hvori de skulle undersøge sig selv og, sjovt nok, først frikendte sig selv – og efterfølgende fik travlt med at rette/ redigere og ændre i Hannes journaler.
  • Jeg har skrevet til daværende sundhedsminister Astrid Kragh, som aldrig svarede på min henvendelse.
  • Jeg har efterfølgende skrevet til daværende sundhedsminister Nick Hækkerup, som mente, at jeg jo bare kunne have benyttet ”frit sygehusvalg”, samt Kristian Thulesen Dahl, som ville få sin ”sundhedsordfører til at følge sagen” (der skete intet, så det blev blot tomme ord).
  • Jeg har haft artikler i Helsingør Dagblad i forbindelse med klage til patientombuddet (1. marts 2014) og i forbindelse med journalsvindel på Hillerød Hospital (14. januar 2017)
  • Jeg har senest skrevet til vores nuværende regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, som henviser til Patientombuddet, hvilket er nedlagt.

Min advokat har skrevet til patienterstatningen og gjort dem bekendt med, at deres afgørelse (som siger at alt er gået som det skulle, og at vi selv har afvist yderligere behandling) bygger på urigtige oplysninger i journalerne. Alligevel fastholder Patienterstatningen deres afvisning, men nu begrundet med at Hanne ”ikke fik tilført yderligere skader og sygdom under sit ophold på Hillerød”. Det har vi heller aldrig hævdet. Vi har gjort opmærksom på katastrofale svigt af et døende menneske samt det forhold, at Hillerød svindler med deres journaler.

Jeg undrer mig meget over, at patienterstatningen vælger at benytte overlæge Claus Kamby med speciale i cancer fra Rigshospitalet/Herlev, som hører under Region Hovedstaden, til at undersøge overlæge Fahime Andersen med speciale i cancer fra Hillerød hospital, som også tilhører region hovedstaden, og som dertil ikke lægger skjul på, at de samarbejder inden for regionen.  Er begrebet inhabil ikke eksisterende i Patienterstatningen??

Den 20. februar 2017 indgav jeg en politianmeldelse til Nordsjællands politi, men på grund af ”manglende ledige hænder”, er sagen ikke kommet videre.

Så nu er jeg startet forfra med at skrive til politikere. Fordi:

Det er JERES ansvar, at vi har patient og retssikkerhed i Danmark. Skulle dette IKKE være tilfældet, så ser jeg ingen grund til at holde liv i ”styrelsen for patientsikkerhed” eller ”patienterstatningen”. For så ville det være mere rimeligt at melde ud til offentligheden, at når der skal spares penge i sundhedssektoren, så er patientsikkerhed, retssikkerhed eller retfærdighed ikke for de sårbare, de udsatte – nemlig patienterne! Men derimod den stærkes ret (læs: læger).

 

Mvh Kim Kjellerup.