Patienterstatningen er regionerne og lægernes narresut til fejlbehandlede patienter

NARRESUT Nr.1:

I efteråret 2012 var en yngre læge – som fokuserede mere på at skrive ubrugelige recepter ud, frem for at lytte og behandle sin patient – årsag til, at min hustru Hanne fik konstateret uhelbredelig lungekræft, med spredning til lever og lymfer.

‘Under normal lægelig standard’ får ingen konsekvenser

Styrelsen for patientsikkerhed meddelte mig et par år efter Hannes død, at lægens behandling havde været ‘under normal lægelig standard’. Den meddelelse sendte jeg videre til patienterstatningen.

En sag bliver hurtigt forældet

Jeg fik hurtigt svar fra patienterstatningen om, at min sag var forældet. Patienterstatningen havde vurderet, at imens Hannes dødskamp foregik, kunne jeg da godt have anmeldt vores lægecenter. Et lægecenter, som vi var dybt afhængige af i Hannes sidste levetid.

Resultatet er forvisning fra eget lægecenter

Et par måneder efter Hannes død, ringede ledende læge af lægecentret til mig og fortalte, at fordi jeg havde kontaktet en advokat, ville hun bede mig om at skifte lægecenter. Jeg tør ikke tænke på, hvordan Hannes sidste tid var endt, hvis jeg havde fulgt patienterstatningens anvisninger.

NARRESUT NR. 2

Hanne blev tilknyttet Hillerød onkologisk afdeling. Efter næsten 1 års vanrøgt fik Hanne endelig fred. (efter et forløb med fejl på fejl, på et kaotisk hospital under ombygning). Hun døde af en ubehandlet levercancer.

Belært af narresut nr 1

Belært af erfaringen fra narresut nr. 1. anmeldte jeg fejlbehandlingen inden for tidsrammen på 2 år efter døden. Inden Hanne døde havde jeg skrevet til daværende regionsrådsformand, Vibeke Storm Rasmussen, som med det samme forlangte en redegørelse af hospitalsdirektør for Hillerød, Bente Ourø Rørth.

Hospitalsdirektøren frikender sit hospital

Bente Ourø Rørth, skrev i 2013 en redegørelse, hvori jeg kunne læse, at på scanningsbillede var der leverforandringer, som ikke kunne forklares. Bortset fra det, så frikendte hun fuldstændigt Hillerød Hospital for svigt og fejlbehandling (mit bevis på “vanrøgt” som formentligt kunne læses i sygeplejerskernes “dag til dag meddelelser” er sikkert “forsvundet”, kort tid efter. I hvert fald stopper disse meddelelser tilsyneladende i januar 2013).

Et til afgørelsen ‘fabrikeret skønmaleri’

I redegørelse af 2013 stod der INTET om, at der fandtes en journal fra 6/12-2012 hvori “patient, ægtefælle samt deltagende søn, var indforstået med, at man frasagde sig yderligere behandling imod levercancer”

I September 2016 afgjorde Patienterstatningen imidlertid, at der ikke var sket en skade (fejlbehandling), baseret på at lægen på onkologisk havde lavet en tilføjelse i journalen 8/11-2012, hvori hun havde skrevet, at vi var blevet “tilbudt Tarceva (kemo imod leverancer) som anden linie” samt opdigtet en journal 6/12-2012, som blev tilsendt vores egen læge som mødenotat, hvori hun skrev:

“I følge, hvad jeg kan se, fremsendt fra pt.s praktiserende læge, ønsker patient ikke nogen nye former for biopsi, og ved denne konsultation bekræfter patient, ægtefælle samt deltagende søn, at de er helt indforståede med det aktuelle svar”.

Dette er dog en meget kreativ omskrivning af journalerne. For Patienterstatningens afgørelse lignede et “skønmaleri” af forløbet, som jeg slet ikke kunne genkende, når jeg sammenholdt min egen detaljerede dagbog fra samme datoer.

“Denne konsultation”

Det er smart af lægen på onkologisk at vælge netop den 6/12-2012, for der skulle faktisk have været en konsultation på onkologisk hos selvsamme læge den pågældende dato, men da jeg var på kursus den 6/12, og Hanne var hos kiropraktor, så havde vi aflyst mødet. Jeg ved derfor ikke, hvad “denne konsulation” henviser til. Senere har Hillerød Hospital fortalt mig, at “denne konsultation” var en konsultation hos egen læge. Der findes der dog ingen dokumentation på (ved min gentagne efterspørgsel om dette), at en sådan konsultation hos egen læge nogensinde har fundet sted. Og det er i øvrigt også umuligt, da ingen af mine sønner nogensinde har deltaget i konsultationer, hverken hos egen læge eller på hospitalet.

Hvad der i virkeligheden skete

Sandheden er at 8/11-2012 fremviste vi lægen på onkologisk en mail fra Pfitzer, hvori vi blev tilbudt behandling med “Ixteria” (kemo målrettet leverancer), hvis læge ville oplyse resultat af en leverbiopsi foretaget 3-4 mdr. tidligere (30. august 2012). Vi har aldrig fået svaret på denne leverbiopsi, selv om vores egen læge rykkede for et svar, kort før den 6/12-2012.

Bestillingsarbejde fra Hillerød Hospital?

Patienterstatningens afgørelse lignede dermed “et stykke bestillingsarbejde” fra Hillerød hospital – en afgørelse som bygger på en udokumenteret journal, en hemmeligholdt kommunikation imellem lægecenter og hospital (som patienterstatningen ikke fik da de bad om aktindsigt i hele sagen), samt scanningsbeskrivelser, hvori der stod at scanning havde vist uændrede leverpåvirkninger.

Narresutten fortsætter ufortrødent

ALLE mine indsigelser blev ignoreret. Og det var ellers ikke i småtingsafdelingen, de forhold jeg opdagede, ved at gennemgå materiale, som jeg havde modtaget, ved at søge aktindsigt i både Patienterstatningen og mit lægecenter.

Inhabil læge brugt i forbindelse med afgørelsen

Lægen som patienterstatningen havde benyttet som led i deres afgørelse, erfarede jeg, tidligere har været under mistanke for at være inhabil. Han arbejder i samme region som lægen på onkologisk på Hillerød Hospital. Han benytter brevpapir fra ONCO-CONSULT, som ifølge CVR registeret er et enkeltmandsfirma uden ansatte, og som har en anden ejer. Telefonnummer på papiret er konens privat nr.

Ny inhabil læge brugt til at understøtte første inhabile læge

Jeg ankede til ankenævnet for patienterstatningen. Der erfarede jeg, at der sidder flere dommere, som tilsyneladende ikke kender forvaltningsloven. I forbindelse med at jeg efterspurgte materiale, som ikke var at finde i aktindsigt (CD med ALLE scanningsbeskrivelser) modtog jeg igen aktindsigt i hele sagen. I den var et dokument, jeg ikke har set før. Det var en yderligere udtalelse fra en anden læge, som lagde sig tæt op af den første læges udtalelse. Jeg tror ikke, det var meningen, at jeg nogensinde skulle se dette dokument. For Patienterstatningen må i følge forvaltningsloven om inhabilitet ikke benytte hospitalsdirektør Bente Ourø Rørth’s ægtemand, Mikael Rørth, til at “berigtige” sin kollega fra rigshospitalets udtalelse, som blev lagt til grund for Patienterstatningens afgørelse.

3 forskellige scanningssvar af samme scanning, samt øvrige indsigelser, blev også ignoreret.

‘Blinde’ medlemmer af Ankenævnet

Der sidder flere regionsrådsmedlemmer i Ankenævnet for Patienterstatningen, som tilsyneladende ikke ved (eller ser det som et habilitetsproblem), at hospitalsdirektør Bente O. Rørth er gift med læge Mikael Rørth, og heller ikke aner, hvor pengene til den anden inhabile læge bliver sendt hen.

SAMT flere medlemmer fra “danske patienter”, som tilsyneladende heller ikke kan se noget forkert i, at man træffer en afgørelse på en udokumenteret journal, en “ukendt” kommunikation imellem egen læge og hospital, samt 3 forskellige scanningsbeskrivelser af samme scanning.

Bevidst forhaling af manglende dokumentation

Til gengæld ved ALLE medlemmer, at skal jeg have håb om at ændre deres afgørelse, skal jeg lægge 30-40.000 kr i en stævning i byretten, hvor chancen for at vinde er mindre end at vinde en mill. i lotto. Min advokat har fortalt, at hvis jeg, mod alle odds, vinder i byretten, er der erfaring for at Patienterstatningen eller Sofie Hæstorp Andersen anker sagen til landsretten, hvilket er en proces, som kan tage flere år og kan resultere i økonomisk ruin for den forurettede, hvis man taber.

Brevet der bevidner Direktionens holdning

Direktionen fra Hillerød har sikkert tænkt, at hvis de sender et brev med postnord (som var 5 dage undervejs – istedet for, som hidtil, at maile), kunne de forhale fremskaffelse af dokumentation, så jeg ikke kunne nå at stævne inden 20. oktober 2017 (som er frist for stævning til byretten). Hvilket ville betyde, at så var mit slag tabt.

Et brev hvori:

1. De giver lægesekretæren skylden for Hillerøds fejltagelser.

2. Gentager lægens usandheder

3. Betvivler at vi kunne benytte Pfitzers tilbud om Ixteria

4. UNDLADER at sende dokumentation på usand journal.

Brevet bevidner tydeligt, at Direktionen på Hillerød Hospital tilsyneladende IKKE kan se noget forkert i, at lægerne på onkologisk udfører det der vel bedst kan beskrives som en form for “social udrensning” (uhelbredelige kræftsyge patienter skal man helst ikke bekoste for mange penge på).

Og når både medlemmer af Ankenævnet for Patienterstatningen og Direktionen
på Hillerød Hospital har aftalt ‘synkron blindhed’ overfor for:

– Grove svigt i basal hospitalspleje

– Udokumenterede journaler

– Hemmeligholdt korrespondancer mellem egen læge og Hospital

– Uforklarlige scanningsbeskrivelser

– Inhabilitet i eksterne vurderinger

Hvor stiller det patienter og pårørende?

Sophie Hæstorp Andersen??? I de mere end 4 år der er gået, siden min hustru hanne døde, har hun fået flere henvendelser fra mig. Hendes svar: Vi afventer Styrelsen for Patientsikkerheds afgørelse.

Vi står tilbage med en GIGANTISK narresut efter forløbet med Patienterstaningen, som vi naivt troede var til for patienterne. Og på snart 3 år afventer vi stadig stadig Styrelsen for Patientsikkerhed.

Når aktindsigt viser forskellige ‘fakta’

Når aktindsigt viser forskellige ‘fakta’

Hvis man som jeg har oplevet store urimeligheder i sundhedsvæsen (kaos pga. lukning af Helsingør Sygehus), så kan man klage til regionsrådsformanden.

Regionsrådsformanden bestiller en redegørelse

Det gjorde jeg efter min kones død i 2013. Vibeke Storm Rasmussen bestilte en redegørelse fra Hillerød Hospital. Hillerød sendte en redegørelse, hvori de henviste til en scanningsbeskrivelse af en CT scanning. I redegørelsen står der: “Hanne Kjellerup havde forhøjede Ieverenzymer, som ikke kunne forklares ud fra scanningsbilledet, idet forandringerne i leveren blev bedømt til at være cyster.” Her blev der altså konstateret, at der VAR konstateret forandringer i lever. Ved en senere ultralydsscanning den 26. april blev det konstateret, at der var levermetastaser og galdestase i venstre leverlap.

Hillerød frikender sig selv og advokat får ikke aktindsigt i scanninger

Lægerne havde ikke givet min kone kemo imod levercancer, selv om hendes diagnose fra Bispebjerg Hospital lød på lunge og levercancer (hun døde af en ubehandlet levercancer). I redegørelsen frikendte Hillerød Hospital sig selv.
Min advokat søgte aktindsigt på Hillerød Hospital, men fik IKKE udleveret nogen scanningsbeskrivelser.

Politikerne henviser til klagesystemet

Vibeke Storm Rasmussen henviste til patientklagenævnet/ankenævnet/styrelsen for patientsikkerhed. Det samme gjorde øvrige politikere. Formentlig fordi de ved, at så er den sag parkeret i årevis og dermed en bekvemmelig måde at lukke øjnene og fralægge sig ansvar (politikere kommer og går, kun deres fejltagelser består).

Først 3 år efter ‘vågner’ Styrelsen for Patientsikkerhed

Sagen bliver i hvert fald ’syltet’ godt og grundigt. Først efter 2 år og 8 mdr har Styrelsen for Patientsikkerhed meddelt mig, at min klage over svigt og forsømmelser i forbindelse med min kones sygdomsforløb på Hillerød Hospital, ikke er en sag for Styrelsen for Patientsikkerhed, men derimod for regionsrådet. Klagen bestod blandt andet af følgende kritikpunkter:

  • At jeg selv måtte stå for personlig pleje af og omsorg for min dødssyge kone i alle døgnets 24 timer på Hillerød Hospital (pga personalemangel).
  • At tømte dropposer ikke blev fjernet inden for de foreskriftmæssige tider (8 gange på 10 dage måtte dropnål skiftes, i stedet for som normalt hver 3 dag).
  • Og først efter 3 år har Styrelsen for Patientsikkerhed bedt Hillerød Hospital om aktindsigt i alle Hannes sagsakter i forbindelse med, at årsag til min kones død skulle i “partshøring”.

Aktindsigt forespurgt af Styrelsen for Patientsikkerhed viser ét

Hillerød Hospital havde til Styrelsen for patientsikkerhed sendt en scanningsbeskrivelse af CT scanningen fra 05-04-2013 (som er den scanning som redegørelsen fra Hillerød Hospital henviser til). Denne scanningsbeskrivelse fik jeg tilsendt en kopi af.

 

Anmeldelse af Hillerød Hospital til politiet

Jeg underrettede politiet om “mistanke om strafbart forhold”, hvilket var ordlyden fra min advokat (læs her om min anmeldelse til politiet) men blev afvist. Sidste svar fra politiet var, at jeg skulle forhøre mig hos Styrelsen for Patientsikkerhed, om de havde modtaget en indberetning fra Nordsjællands Hospital.

 

Ingen reagerer på anmeldelsen

Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget min anmeldelse til politiet om mistænkelige forhold på Hillerød Hospital, og jeg har forespurgt dem, om de har modtaget en indberetning, men de har intet foretaget sig. Regionsrådsformand og samtlige sundhedsordførere er også vidende om min anmeldelse til politiet, men har heller intet foretaget sig.

 

Aktindsigt forespurgt af Patienterstatningen viser noget andet

Patienterstatningen har nogle fuldstændigt urimelige forældelsesfrister (læs her) men jeg nåede at skrive til Patienterstatningen INDEN for tidsfristen.

Patienterstatningen har også bedt Hillerød Hospital om aktindsigt. Og ved gennemlæsning erfarede jeg, at scanningsbeskrivelsen af samme scanning (05-04-2013 09:01:46), som Hillerød Hospital har sendt med sagsakterne til Patienterstatningen, er forskellig fra den, som blev sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Begge beskrivelser henviser til en CT scanning af Thorax (lungerne og Abdomen), som har fundet sted 05-04-2013 09:01:46. Men her stopper ligheden så også.

Scanningsbeskrivelsen som er sendt til Styrelsen for Patientsikkerhed har startdato den 25-02-2013 11: 00 og den er sammenholdt med undersøgelse fra 08-01-2013:

Denne scanningsbeskrivelse er underskrevet af radiolog med godkendelsesdato den 25-02-2013: 16:46 (halvanden måned før selve scanningen fandt sted??).

Scanningsbeskrivelsen som er sendt til Patienterstatningen har startdato 05-04-2013 9:00 og sammenholdt med en CT scanning 25-02-2013:

Denne scanningsbeskrivelse er underskrevet af en anden radiolog med godkendelsesdato 05-04-2013 11:40.

 

Forvirringen er total

Via sagsakterne fra 2013, som min advokat fik efter at have bedt Hillerød Hospital om aktindsigt, erfarede jeg, at Hillerød havde oprettet et falskt notat om, at vi skulle have været til stede ved en konsultation, hvor vi havde frabedt os yderligere behandling af kemo imod levercancer (Læs her dagbog/journal fra 08112012 og dagbog/journal fra 06122012).

Jeg har haft mange søvnløse nætter over at finde forklaring på, hvorfor notatet var indlagt. For det gav ingen mening.

Det gør de 3 scanningsbeskrivelser heller ikke. Forvirringen er TOTAL. Og er det også det, som er hensigten? At ‘fabrikere’ så modsatrettet og fejlbehæftet en journalskrivning, for derefter at sende forskelligt materiale til forskellige instanser ved forespørgsel om aktindsigt? For det gør det nærmest umuligt at komme til bunds i, hvad der er FAKTA.

Man skulle næsten tro, at de har læst Mark Twains citat og taget det meget bogstaveligt:

 

Get your facts first and then distort them as you please” (få dine fakta først og derefter forvræng dem som du vil).

 

Det er smart gjort af Hillerød, hvis de på den måde kan ‘vaske hænder’ og sørge for, at:

  • Sagen bliver syltet i Styrelsen for Patientsikkerhed
  • Patienterstatningen ikke kommer til at udbetale erstatning
  • Politikerne fortsat kan fralægge sig ansvaret for at have smadret vores sundhedsvæsen

    Men HVIS det er tilfældet, havde de ikke tænkt så langt, at jeg også kunne søge aktindsigt !!

 

Et kæmpe forklaringsproblem

Jeg kan endnu ikke bevise, at det ER sådan det hænger sammen. Men jeg har stærke indikationer på, at Hillerød Hospital står med et kæmpe forklaringsproblem i, hvad jeg kun kan opfatte som deres forsøg på at dække over faktiske forhold. For hvordan skulle det ellers forklares?

Hvorfor har 3 forskellige instanser ikke fået den samme beskrivelse af den samme CT scanning? Hvis der virkelig HAR været to forskellige beskrivelser og en logisk forklaring på dette, hvorfor har de 3 instanser så ikke fået begge beskrivelser og en forklaring på, hvad dette forhold skyldes? Og hvordan kan det forklares, at der i redegørelsen fra Hillerød Hospital til regionsrådsformanden står beskrevet, at der ved evauleringssamtalen den 15. april (hvor vi blev informeret om resultatet af scanningen 05-04-2013) konstateres, at der er forandringer i lever, men at scanningsbeskrivelserne konstaterer ’stabil sygdom’/uændrede forhold?

Hvorfor undersøges dette misforhold ikke nærmere?

Bedre bliver det ikke af, at scanningsbeskrivelsen fra 25022013 kun er røntgen, og ikke CT af Thorax og Abdomen (lunge og mave), hvilket ellers er det som denne undersøgelse bliver sammenholdt med i forbindelse med CT scanning af Thorax OG Abdomen 05042013 (netop for at kunne sammenligne). Desuden har denne scanning ikke nogen diagnose, hvilket de andre scanninger har. Mystisk er det dog, at der er to versioner af den. De er nøjagtig enslydende, bortset fra at den ene viser, at scanningen finder sted 09:07, og den anden viser, at scanningen finder sted 09:40 (??). Denne gang er begge versioner dog sendt til både Styrelsen for Patientsikkerhed og Patienterstaningen.

 

Fejlbehæftet journalskrivning – sjusk eller bevidst handling?

Hvis den fejlbehæftede og modsatrettede journalskrivning, som jeg har redegjort for her, ‘bare’ er sjusk på grund af manglende personale, travlhed, urimelige arbejdsvilkår m.m, så undskylder det IKKE Hillerøds svigt. Det er stadigvæk alarmerende, at man kan ignorere/overse en galopperende levercancer trods adskillige scanninger af lunge og mave. Scanningbeskrivelsen fra 08-01-2013 (som er den der sammenholdes med scanningen 05-04-2013) sammenholdes med en tidligere scanning fra 29.oktober 2012, hvor konklusionen lyder: “Ingen signifikant ændring af status”.

Over et halvt år efter viser scanningerne tilsyneladende stadig ‘uændrede forhold’, trods at levertal er eksploderet, og min kone dør 2 mdr efter af netop ubehandlet leverkræft. Hvis man kun leder efter noget bestemt på scanningsbillederne, er det så ikke også det, øjnene ser?
 

Eneste klagemulighed tilbage er retten

Jeg har af Ankenævnet for Patienterstatningen fået at vide, at de fastholder Patienterstatningens afgørelse om, at der ikke vil blive udbetalt erstatning. Deres begrundelse er, at “Hanne Kjellerup ikke er påført skade under behandlingen” (Nej, men hun fik derimod ikke behandling for den sygdom hun døde af, hvilket er det min anke går på). Eneste videre klagemulighed er at gå videre i retten, hvilket jeg også agter at gøre. For hver gang jeg søger aktindsigt, får jeg nye oplysninger at gå videre med. Jeg er langt fra sikker på, at jeg endnu har fået alle akter fra Hillerød Hospital, og det er foruroligende at tænke på, hvor mange flere ‘fabrikationer’/fejlbehæftede beskrivelser, der ligger klar, når det brænder på for Hillerød.

 

Hvad er FAKTA?

Mit mål er at komme til bunds i årsagen til, hvad der i bedste fald er en sjusket og uprofessionel journalskrivning, og i værste fald bevidst journalsvindel og dermed en skandale af dimensioner. Uanset hvad: Begge scenarier må have konsekvenser for Hillerød Hospital.

Efterlysning!

Efterlysning!

På Hillerød er min afdøde kones “dag til dag meddelelser” (som sygeplejerskerne bruger til overlevering) blevet væk. I hvert fald stopper meddelelserne den 29. januar 2013, på trods af at min kone var indlagt indtil 15. maj 2013. Se dokumentation her.

Hvis dag til meddelelser er fortsat (hvilket man må formode at de har gjort), ville der have stået i datoerne 3/5-2013 – 15/5-2013), at plejepersonalet pga overbelægning samt manglende personale ikke fik fjernet tømte dropposer i tide med skift af dropnål nærmest dagligt (8 gange på 10 dage).

Jeg er fuld af forståelse for, at den sygeplejerske (som blev så frustreret over, at det nu var gået galt med drop igen den 9/5-2013og som forlangte, at en lungecancerpatient med væskefyldt lunge skulle rulles om på siden for at få en stikpille i stedet for droppose) IKKE er interesseret i at dag til dag meddelelserne fra den periode ser offentlighedens lys. Fordi udover at fremkalde et 2 timer langt ukontrollerbart hosteanfald, samt at stikpille havnede i ‘forkert hul’, så fik den pågældende sygeplejerske ‘stuearrest’ af det øvrige personale (vi så hende ikke mere).

Den sygeplejerske som gik til ledende sygeplejerske og forlangte, at jeg blev ‘hjemsendt’ et døgn før min kone blev overflyttet til Louiselund, er selvfølgelig HELLER IKKE interesseret i, at dag til dag meddelelserne kommer frem. Fordi årsag til ‘hjemsendelse’ var, at jeg på nærmeste hold oplevede et dødsfald på stue 10, som ikke blev anmeldt til politiet, hvilket det ellers skal i følge loven.

ALLE de andre sygeplejersker på afd 0861 sagde til mig, at jeg skulle klage over de forhold, som de uhelbredeligt dødsyge patienter blev budt. Min klage er endnu ikke blevet hørt/taget alvorligt.

Åbent svar til sundhedsministeren, regionsrådsformand samtlige partiers sundhedsordførere

Åbent svar til sundhedsministeren, regionsrådsformand samtlige partiers sundhedsordførere

Brevet er sendt den 15. juni 2017 pr. mail til:

Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (Venstre)

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet)

Kirsten Normann Andersen – Socialistisk Folkeparti

Liselott Blixt – Dansk Folkeparti

Jane Heitmann – Venstre

May-Britt Kattrup – Liberal Alliance

Brigitte Klintskov Jerkel (stedfortræder for Brian Mikkelsen) – Konservative

Flemming Møller Mortensen – Socialdemokratiet

Lotte Rod – Radikale

Pernille Schnoor – Alternativet

Peder Hvelplund – Enhedslisten

Til sundhedsministeren, regionsrådsformand samtlige partiers sundhedsordførere, som varetager patientsikkerhed inden for sundhedsområdet

I fik en henvendelse fra mig den 19. marts 2017, som var et åbent brev til Sundhedsminister, regionsrådsformand samt alle partiers sundhedsordførere. Brevet postede jeg også på min hjemmeside www.detsygehus.dk og kan læses her, hvis I skulle have brug for at få det genopfrisket.

Jeg modtog den 9. juni svar fra Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby. Som dog ikke svarede mig direkte men havde bedt en ‘Trine Berner Madsen’ om at svare for sig.

Svaret lyder således:

Kære Kim Kjellerup 

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby har bedt mig takke for samt besvare din henvendelse af 19. marts 2017 vedrørende din kones sygdomsforløb og efterfølgende klage til Styrelsen for Patientsikkerhed samt anmeldelse til Patienterstatningen. 

Jeg vil gerne begynde med at slå fast, at det altid er beklageligt, når patienter og pårørende har oplevet, at en sundhedsydelse ikke er tilstrækkeligt god eller i øvrigt er utilfreds med et forløb inden for sundhedsvæsenet. 

Du oplyser i din henvendelse, at Patientombuddet fandt, at lægens arbejde var under normal lægelig standard, men at dette ikke fik konsekvenser for lægen grundet forældelse. 

På baggrund af det oplyste lægger ministeriet til grund, at du har klaget til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientsikkerhed, over den pågældende læges sundhedsfaglige virksomhed. 

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven), at sådanne klager skal være indgivet inden 2 år efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over. Klagen skal dog senest indgives 5 år efter den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. 

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at indførelsen af forældelsesfristen var begrundet dels i efterforskningsmæssige forhold, idet sager, der ligger flere år tilbage, vanskeligt lader sig oplyse, dels i ressourcemæssige forhold. 
Du oplyser endvidere i din henvendelse, at din advokat har skrevet til Patienterstatningen og gjort dem bekendt med, at deres afgørelse bygger på urimelige oplysninger i journalerne. Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at man har mulighed for at anke Patienterstatningens afgørelse til Ankenævnet for Patienterstatningen inden 3 måneder efter, at man har fået meddelelse om afgørelsen. 

I din henvendelse spørger du, hvorvidt begrebet ”inhabil” ikke er eksisterende i Patienterstatningen, idet de ved vurderingen af din sag har anvendt en lægekonsulent, som er ansat i samme region, men ved et andet sygehus end den behandlende læge. 

Ministeriet kan hertil oplyse, at forvaltningslovens regler om inhabilitet finder anvendelse på Patienterstatningens virksomhed. Det forhold, at den lægekonsulent Patienterstatningen har anvendt er ansat i samme region, som den behandlende læge, bevirker ikke automatisk, at den pågældende er inhabil. Dette vil bero på en konkret vurdering, hvor der bl.a. skal tages højde for, om vedkommende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald. 
Du kan læse mere om de kriterier, der bliver lagt vægt på ved vurderingen af, om lægekonsulenter i Patienterstatningen er inhabile på Patienterstatningens hjemmeside via følgende link: http://pebl.dk/Patientskader/Love-og-regler/Regler- om-inhabilitet 

Med venlig hilsen 
Trine Berner Madsen 

Jeg sendte mit åbne brev af 19. marts 2017 til både sundhedsminister, sundhedsordførere og regionsrådsformand. Derfor synes jeg også, at alle skal kende svaret fra sundhedsministeren. Mit problem er bare, at jeg ikke forstår svaret. Så jeg håber, at I ordførere og regionsrådsformand, med ansvar for området og som ‘talsmænd’ for jeres sundhedsminister, kan oversætte det for mig i et sprog for ‘mening mand’. Et sprog jeg forstår.

Jeg undrer mig for eksempel over, at sagen om ‘forældelse’ stadig afvises med henvisning til Patienterstatningens regler. For disse regler giver ingen mening. Jeg skrev i et tidligere indlæg på det syge hus (kan læses her) om det at være pårørende i et så gruopvækkende forløb, som jeg har været i med min kone på Hillerød Hospital. Der skrev jeg om denne afgørelse om forældelse, og i min anke over Patientombuddets afgørelse skrev jeg følgende:

Til Patienterstatningen:

Der argumenteres i afgørelsen for, at klagen burde været indgivet senest 3 år efter at erstatningsberettigede har fået eller burde have fået kendskab til skaden.

Mine spørgsmål er så:

  1. Hvem vil overhovedet begynde at tænke i erstatning, før patienten er død?
  2. Hvem vil med sine fulde fem begynde at lægge sag an mod sit lægecenter under selve sygdomsforløbet, når man har lagt sin tillid i deres hænder og er dybt afhængig som både patient og pårørende i en tro på og et håb om at opnå en så værdig en afslutning som muligt?
  3. Hvordan forventer Patienterstatningen at noget menneske kan have overskud/kræfter til at søge erstatning, når man som pårørende har skullet slås med:
  • Kommune om at få tildelt førtidspension i stedet for sygedagpenge (hvor Hanne i 6 mdr fik tildelt 366 kr om ugen
  • At få en terminalerklæring efter gentagne anmodninger, men blev afvist gentagne gange
  • Et forløb på Hillerød Hospital med rystende inkompetente læger og fysiske rammer i totalt kaos (min advokat har kørt sag mod Hillerød Hospital, og sagen ligger i skrivende stund i Patientklagenævnet på 2. år

Hvis forældelsesfristen er på 2 år, og Hillerød Hospital først udleverer de sidste relevante akter fire år efter, at min advokat har søgt og fået aktindsigt, så må man vist sige, at ALLE læger har fået en helgardering imod “ubehagelige sager”!!

Hvor ville det klæde jer politikere, at I ikke bare ‘vasker hænder’ og afviser ALT med henvisning til eksisterende love og regler, og i stedet vil forholde jer til rimeligheden af disse love og regler. Hvad er jeres holdning til det, som foregår? Eller I er måske hævede over at holdninger til jeres ansvarsområde, ligesom visse læger har det privilegium at være hævede over loven?

Og nu vi er ved rimelighed kontra urimelighed. Vil nogen forklare mig, hvad en ‘urimelig’ journal er? Betyder det, at I synes det er urimeligt, det som foregår? Og hvis I gør, hvad vil I så gøre ved det? Jeg har på intet tidspunkt skrevet om ‘urimelige’ journaler, men derimod om forkerte oplysninger og uoverensstemmelser/fejl i journaler. Jeg ved ikke hvad disse uoverensstemmelser og fejlagtige oplysninger skyldes. Det er det jeg forsøger at komme til bunds i. For hvorfor bruge timer på journalføring (som alligevel redigeres om efter forholdene), når hverken patienter eller styrelser kan bruge dem som bevismateriale (styrelsen for patientsikkerhed har her 3 år efter stadig ikke truffet en afgørelse).

Det undrer mig, at sundhedsministeren ikke vil forholde sig til dette forhold. I stedet henvises igen til forskellige regler, love, paragraffer og klagegange. Jeg HAR prøvet klagegangene, og bliver kastet rundt i en labyrint uden at komme nogen vegne.

Fordi ingen vil forholde sig til INDHOLDET af min klage.

Det jeg beder jer forholde jer til er følgende:

  1. Kan et hospital nægte at udlevere en leverbiopsin, fordi svaret/resultatet skulle bruges af et medicinfirma (Pfitzer), som havde mulighed for at give kemo målrettet specifik mod cancer type?
  2. Kan et hospital blokere for, at en patient søger alternativ levetidsforlængelse og så bagefter bare skrive i journal, at vi har fået et “tilbud om ny kemo”, hvilket vi beviseligt aldrig har fået?
  3. Kan et hospital som får tilknyttet en lunge + lever cancer patient vælge kun at behandle lungecancer og tildele terminalerklæring, for så at undlade at give dyr kemo imod leverancer? (vi fik ikke engang lov at vælge – Hanne døde af ubehandlet leverancer)

Er det ok i jeres verden? Synes I dét er rimeligt?

Med venlig hilsen

Kim Kjellerup

Hvornår skal et dødsfald på sygehus meldes til politiet?

Jeg kan ikke svare generelt, men for mit vedkommende anmeldte jeg Hillerød Hospital til Politiet, da det var min eneste tilbageværende mulighed efter at have været syltet i sundhedsvæsenets klageinstanser på tredje år.

 

Jeg angav min indmeldelse den 20. februar 2017, og den lød således (bestemte navne er anonymiseret i dette indlæg):

 

Til Nordsjællands Politi Mandag den 20. Februar 2017

 

I 2013 sendte jeg min dagbog til min advokat, som fører min sag imod Hillerød Hospital. I 2016 har jeg for første gang set min afdøde kone Hanne Kjellerups journaler – og sammenholdt med dagbog, som blev sendt til advokat i 2013, er der store uoverensstemmelser imellem Hillerød Hospitals journaler og min dagbog.

 

Jeg mener, Hillerød Hospital har begået strafbare handlinger, fordi:

 

1. Journal den 8/11-2012 stemmer ikke overens med dagbog. Der er udeladelser og tilføjelser, som giver et andet situationsbillede. Journal er skrevet af læge X.

 

2. Journal den 6/12-2012 er et mødenotat, som ikke stemmer overens med virkeligheden. Fordi undertegnede var på kursus, og Hanne var hos kiropraktor den pågældende dato og tidsrum (bevis vedlagt). Journal skrevet af X.

 

3. Journal den 25/4-2013 afviger fra laboratorie udskrift. Ifølge laboratorieudskrift samt min dagbog havde afdelingen modtaget blodprøve, som viste forhøjede infektionstal (3 gange det højeste maximale normale tal), men der manglede levertal. Læge Y sendte en dødssyg patient hjem, selvom afdeling lå inde med info. Hillerød kontaktede os heller ikke efterfølgende, da de erfarede, at Hannes levertal var tårnhøje. Hun døde senere af ubehandlet levercancer.

 

4. I 2013 fremsendte jeg mail til regionsformanden, som bestilte en redegørelse hos Hospitalsdirektøren. Det burde have undret hospitalsdirektøren, at ALLE 14 kritikpunkter var/er redigeret væk i journalerne. En uvildig redegørelse kunne have afsløret ulovlighederne, men en sådan blev aldrig iværksat.

 

Med venlig hilsen,

 

Kim Kjellerup

 

Afvisning i Patienterstaningen
Jeg har tidligere skrevet til politikerne efter års venten på, at “Styrelsen for Patientsikkerhed” skulle undersøge de ulovligheder som der foregik på Hillerød (vanrøgt af patienter samt flere “utilsigtede dødsfald”). Men indtil nu uden resultat. Patienterstatningen HAR godt nok afvist sagen, selv om de er bekendt med, at Hillerød Hospital har omskrevet journalerne. Jeg tænker at årsagen til afvisning nok skal findes i at overlæge på onkologisk afdeling på Hillerød Hospital, som er den læge som har redigeret og tilføjet i journalerne, er blevet “undersøgt” af sin overlæge kollega fra Rigshospitalet, som OGSÅ er ansat i region hovedstaden og som i forskellige sammenhænge højst sandsynligt kender overlægen på Hillerød onokologisk (læger bekymrer sig åbenbart ikke om etikken, når det gælder inhabilitet).

 

Mens vi venter på politiet
Politiet har på nuværende tidspunkt haft en jurist til at kigge på min sag, og når de finder “ledige hænder”, så ville de ringe til mig.

 


Og alt imens vi venter på politiet, kan vi jo reflektere lidt over, om der egentlig findes nogle retningslinjer rent lovmæssigt i henhold til at politianmelde forhold i sundhedsvæsenet. Det gør der rent faktisk. En artikel på sundhed.dk  har overskriften: Hvornår skal et dødsfald på et hospital anmeldes til politiet? Og det er jo ret interessant. For bliver disse retningslinjer egentlig fulgt?

 

Hvornår og under hvilke omstændigheder skal et dødsfald anmeldes?
I artiklen opremses en række forhold/retningslinjer for, hvornår og under hvilke omstændigheder et dødsfald på et sygehus bør anmeldes. Jeg har valgt at forholde mig til udvalgte af disse retningslinjer og reflektere over dem, udfra mine egne oplevelser under min kones sygdomsforløb på Hillerød Hospital.

 

Hvem skal gøre det?
Et andet spørgsmål, der er ligeså vigtigt, som hvornår et dødsfald på et hospital skal anmeldes, det er – hvem skal anmelde et dødsfald på et sygehus til politiet?

Jeg valgte at politianmelde Hillerød sygehus. Men det er egentlig ikke mig, der skulle stå med den opgave. Det skulle Hillerød Hospital SELV have gjort. Jeg vil komme med tre eksempler fra vores forløb på Hillerød Hospital, der skulle have vækket etikken og ansvarsfølelsen hos de ansvarlige læger og resulteret i en indberetning til både politiet og regionen.

 

Eksempel 1: Fejl, forsømmelser og ulykkelige hændelser
I følge Sundhedslovens Kap. 55 § 179, så skal et dødsfald på et Hospital indberettes til politiet, når følgende kriterie er opfyldt:

Dødsfald skal indberettes til politiet når dødsfald kan være følger af fejl, forsømmelser eller ulykkelige hændelser, i forbindelse med behandling, eller forebyggelse af sygdom.

SAGT LIGE UD!!! Uhelbredeligt syge mennesker bliver behandlet som tredje rangsmenesker OVERALT i vores sundhedssystem. Det er desværre ‘hverdagskost’ trods det tragiske i dette forhold.

MEN når en patient indskrives med lungecancer og metastaser i lever, så mener jeg, at det er en meget grov fejl, at metastaser IKKE forsøges behandlet (kemo imod levercancer var tilsyneladende for dyrt at investere i et forsøg på helbredelse). Min kone fik i de 10 mdr. vi var tilknyttet Hillerød Hospitals onkologiske afdeling, ikke en eneste dråbe kemo imod levermetastaser. NÅR levercanceren så, forudsigeligt nok, går i udbrud og viser forandringer i levertal, så tager Hillerød Hospital blodprøver imod hepatitis (leverbetændelse), OG forsyner patient med masser af smertestillende samt afføringsmiddel, hvorefter man 4 uger senere bliver OVERRASKET over, at ultralydsscanning viser forstørret lever, som spærrer for vitale kropsfunktioner.

Styrelsen for Patientsikkerhed har den 27. marts 2017 fremsendt 204 siders gennemlæsning til partshøring, hvori disse oplysninger fremgår. Patienterstaningen har godt nok afgjort, at min kone ikke fik nye sygdomme/ skader på Hillerød (det har vi dog heller aldrig påstået) så blæse da være med, at de sygdomme hun så rent faktisk havde, IKKE blev behandlet.

 

Eksempel 2: Strafbare forhold, selvmord, ulykker
Et andet kriterie for indbretning til politiet lyder:

Dødsfald skal indberettes til politiet når det ikke kan udelukkes at dødsfaldet skyldes strafbare forhold, selvmord, ulykker eller i øvrigt skønnes at have politimæssig interesse.

ALLEREDE i 2013 sendte jeg en mail til daværende regionsrådsformand med overskriften vanrøgt og mord, hvori jeg berettede om de uhyrligheder som vi gennemlevede. Regionsrådsformanden kontaktede ikke politiet dengang, men bestilte en redegørelse.

Onkologisk skrev dengang i redegørelsen, at man på skanningsbilleder i starten af april 2013 havde kunnet se uforklarlige forandringer i leveren, hvilket daværende hospitalsdirektør har underskrevet. Jeg formoder at hospitalsdirektøren har gennemgået materialet inden sin underskrift. Det undrer mig meget, at hospitalsdirektøren ikke har bemærket, at datoen for godkendelse på skanningsbeskrivelsen ligger næsten 1 1/2 mdr før datoen for undersøgelsen (???) Samt på trods af at både lunger og lever blev skannet den dag, så står der INGEN beskrivelse af lever???

 

Eksempel 3: Utilsigtede hændelser som skal indberettes til regionen
I artiklen på sundhed.dk nævnes også forhold om utilsigtede hændelser og indberetning i den forbindelse. Der står bl.a.:

Dødsfald, som kan være følge af utilsigtede hændelser på sygehuse, skal rapporteres til regionen.

Og:

Sygehuset/regionens vurdering af, hvorvidt et dødsfald skyldes et hændeligt uheld, personlig fejl, ressourcemangel eller andet er uden betydning for indberetningspligten til politiet.

Jeg synes da det kunne være interessant at vide, om det jeg oplevede som et “utilsigtet dødsfald”, på gangen på onkologisk den 13 maj 2013 (læs journal/dagbog 13 Maj 2013 side 16/17), er blevet indberettet til regionen efter disse retningslinjer. Jeg har mine tvivl. 

 

Strafbare forhold?
Jeg tænker at der må ligge strafbare forhold bag, der gør at man på Hillerød Hospital ikke har fulgt retningslinjerne for indberetning til politiet – både i min kones sygdomsforløb og sandsynligvis i mange andre sager.

Det er tankevækkende, hvor stor en ansvarsforflygtelse der er tale om, når man læser følgende råd i artiklen fra sundhed.dk, om hvornår der skal indberettes:

• I praksis er det vanskeligt at give detaljerede anvisninger på, hvornår et “sygehusdødsfald” skal indberettes til politiet
• Hovedkonklusionen er, at er man i tvivl, bør man kontakte politiet
• Ingen kan da efterfølgende kritisere lægen for at have forsømt indberetningspligten og politiet må træffe beslutning om de nødvendige efterforskningsmæssige tiltag

 

Hvem er retningslinjerne til for?
Man kan også reflektere lidt over, om disse retningslinjer mest beskrevet med tanke på sygehusets personale, som kan bruge dem eller ikke bruge dem, alt efter om det tjener deres interesse? Men hvad med pårørende? Det bliver nævnt, at når pårørende er kritiske, bør tærsklen for indberetning være lav:

Dødsfald, hvor pårørende har været kritiske over for lægernes indsats og udfaldet af en behandling, bør vurderes nøje og i disse sager bør tærsklen for indberetning til politiet være meget lav.

Men det er stadig lægerne, der skal indberette – det er artiklens fokus. Det er deres ansvar og pligt. Men hvornår bør en pårørende indberette? For mig var svaret indlysende klart, hvornår jeg skulle gøre det. Jeg er overbevist om, at der er begået strafbare handlinger på Hillerød Hosiptal jf. mine 3 ovenstående eksempler.

 

Er der fortilfælde i anmeldelser af et hospital fra pårørende?
Et andet spørgsmål der dukkede op i forbindelse med dette indlæg, er: Findes der andre tidligere sager, hvor en pårørende har anmeldt et hospital til politiet? Ja, faktisk har en pårørende på Hillerød Hospital gjort det, i samme periode som min kones sygdomsforløb. Regin Jensen fra Hillerød mistede sin mor til en lungesygdom. Artiklen om forløbet og anmeldelsen kan læses herMan kan læses om baggrunden for anmeldelsen, men ikke hvordan sagen endte. 

 

Og hvad sker der egentlig, når man som pårørende politianmelder et hospital? Man kan være tilbøjelig til at svare: Sansynligvis INTET. At det blot bliver bare forbigået i larmende tavshed, ligesom det er blevet i klageinstanserne og hos de ansvarlige politikere.

 

 

 

Servicemeddelelse til Patienterstatningen

Når nu kommunikationsafdelingen i Patienterstatningen tilsyneladende ikke har haft tid til at opdatere deres hjemmeside, vil vi da mægtig gerne hjælpe dem 😊

Når en skade skal vurderes i Patienterstatningen, er der nogle forskellige ‘regler’ fra klage og erstatningsloven, som skaden bliver behandlet og vurderet ud fra:

http://pebl.dk/Patientskader/Hvorda…

 


1. SPECIALISTREGEL:

Der står om Specialistreglen:

 


RETTELSE TIL SPECIALISTREGEL:

 

“For at være sikker på, at ingen læger bliver dømt (og der derved skal udbetales erstatning), har vi KUN ansat lægekonsulenter som IKKE kan tyde/aflæse journaler (lægerne har jo alligevel redigeret/ændret/slettet/tilføjet i journalerne)”.

 

 

2. RIMELIGHEDSREGEL (også kaldet ‘tåleregel’):


Der står om rimelighedsreglen:


RETTELSE TIL RIMELIGHEDSREGEL:

“Det må formodes/forventes, at har man haft oplevelser inden for denne regel, så har man først henvendt sig til “Styrelsen for Patientsikkerhed”, hvor sagsbehandling er så langsom, at din sag med sikkerhed bliver forældet.

Har du anmeldt dine oplevelser til “Patienterstatningen” SAMTIDIGT med Styrelsen for Patientsikkerhed og INDEN FOR forældelsesfristen (som VI fastsætter), kan vi oplyse at: (Læs punkt 1 om specialistreglen).

Dertil skal tilføjes:
Er du uhelbredeligt syg patient, kan du selvfølgelig ikke komme i betragtning, fordi uhelbredelig må forventes = død inden for et halvt år. Så at lægerne har “overset” et par følgeskader/sygdomme, hører derfor til ligegyldigheder (hvor der handles, der spildes), fordi slutfacit var givet på forhånd. “


3. APPARATURREGEL

Der står om apparaturreglen:

 


RETTELSE TIL APPARATURREGEL:

 

“Apparatur fejler sjældent. Det er oftest læger som fejlaflæser apparater. Så derfor: Læs punkt 1om Specialistreglen.

Eksempel: Erfaring fra Hillerød Hospital fortæller, at når læger ikke kan aflæse forskel på cyster og levermetastaser, så vælger de alligevel at foretage sig INGENTING. Og så er appaturets beskaffenhed jo ret beset ligegyldig.”

 


Vi håber meget, at I vil bruge denne servicemeddelelse, så der ikke sker flere misforståelser ang. Patienterstatningens regler, og således at sagsbehandling ikke bliver yderligere forsinket.

Med venlig hilsen

Det Syge Hus

www.detsygehus.dk

Åbent brev til regionsrådsformand, sundhedsminister og sundhedsordførere

Brevet er sendt den 19. marts 2017 pr. mail til:

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (Socialdemokratiet)

Fungerende Sundhedsminister Karen Ellemann (Venstre)

Kirsten Normann Andersen – Socialistisk Folkeparti

Liselott Blixt – Dansk Folkeparti

Jane Heitmann – Venstre

May-Britt Kattrup – Liberal Alliance

Brigitte Klintskov Jerkel (stedfortræder for Brian Mikkelsen) – Konservative

Flemming Møller Mortensen – Socialdemokratiet

Lotte Rod – Radikale

Pernille Schnoor – Alternativet

Peder Hvelplund – Enhedslisten

Til regionsrådsformand, sundhedsminister samt sundhedsordførere som varetager patientsikkerhed samt retssikkerhed inden for sundhedsområdet.

Hvornår åbner I jeres øjne? 

Hvornår begynder I at lytte til vores – patienternes og de pårørendes – vidnesbyrd om

forråelse i vores sundhedssystem og uligheden i vores retssystem? 

Hvornår HANDLER I? 

I 2012-2013 hvor jeg hver eneste dag kæmpede med de udfordringer, som ”verdens bedste sundhedsvæsen” medførte, skrev jeg dagbog i kort form, fordi jeg blev bombarderet med modsatrettede budskaber og derfor var nødt til at skrive ned for at bevare overblikket, og min forstand. Når jeg i 2016 læser mine notater, oplever/ genoplever jeg de dage, på samme måde som soldater der vender hjem fra krig med posttraumatisk stress.

Skal jeg fortælle vores historie kort (hele historien kan læses på www.detsygehus.dk ) som vi oplevede i 2012-2013, så startede vores lidelser med en yngre læge, som regnede ud, at hun tjente flere penge ved at udskrive nyttesløse recepter ud, frem for at erkende at hun gættede (og gættede katastrofalt forkert) indtil min kone Hannes sygdom var blevet uhelbredelig. Patientombuddet har så godt nok bedømt lægens arbejde til at være ”under normal lægelig standard” – men uden konsekvenser for lægen på grund af at klagesystemet selv fastlægger en dato for forældelse, som, meget belejligligt for lægerne, kun falder ud til lægernes egen fordel.

Via Bispebjerg hospital erfarede vi, at Hanne havde cancer i både lunger og lever, samt at behandling tilhørte/foregik på Hillerød. Når smertefuld leverbiopcin var foretaget, så ville Hillerød tage over.

På Hillerød hospital ville overlæge Fahime Andersen ikke forholde sig til, at Hanne havde fået foretaget en leverbiopsin, fordi Hillerøds ”mirakel kemo” hed vinorelbine (som viste sig ikke at virke imod levercancer).

I slutningen af 2012 fik vi fra Pfizer tilbud om at bruge piller specifikt målrettet imod den type cancer, som Hanne havde, hvilket krævede at Fahime Andersen ville oplyse os om resultatet af Hannes leverbiopsin. Hun gav os aldrig svaret og jeg kender stadig ikke svaret den dag i dag.

I 2013 brød Hannes ubehandlede levercancer så ud. Hanne og jeg gjorde flere gange opmærksom på, at noget var helt galt med maven (læs: leveren) men selv om Hillerød lå inde med scanningsbilleder samt blodprøver, som i hendes ”kemo pause” fortalte alt om, at levercancer arbejdede, så foretog Hillerød sig intet, førend det var for sent, og selv der måtte vi forgæves gå fastende til en livsvigtig operation, som gang på gang blev udskudt på grund af manglende læger/operationsstuer. Efter 4-5 uger valgte Hanne at ”selvmedicinere sig” til døde, fordi hun fik udført en operation, som gjorde ondt værre.

I 2016 kunne jeg læse at:

  1. I følge journalen skulle have Fahime Andersen havde ”tilbudt”, en for os ukendt kemo, hvis Hanne ville gå med til at få foretaget en ny smertefuld leverbiopsin (“tilbuddet” blev nævnt samme dag som vi fremlagde henvendelse fra Pfizer, hvilket ikke fremgår af journalen). I journalen er ikke ét ord nævnt om forespørgsel på tidligere leverbiopcin foretaget på Bispebjerg. I følge den (‘redigerede’) journal skulle vi have afvist yderligere tiltag imod levercancer.
  1. I følge journalen skulle Hanne, mig selv samt Hannes søn (som aldrig har deltaget i konsultationer) have frabedt os yderligere behandlinger/tiltag imod levercancer (står i et mødenotat hvor vi bevisligt ikke fysisk havde mulighed for at være til stede).

Og under indlæggelsen på Hillerød erfarede vi at:

  1. Hillerød vælger at foretage en problemfyldt operation med indlæggelse af en plastik slange for dels at omgå generne ved en forstørret lever, dels at få genoprettet kropsfunktioner (åbne for galdeblære som den forstørrede lever spærrede for), og for at få mulighed for at behandle lever med kemo, som åbenlyst ikke virkede imod levercancer.
  1. Hannes alt for sene operation ikke kom til at virke efter hensigten. Den forstørrede lever spærrede for galdevej, og operationen bevirkede, at Hannes dødskamp blev forlænget, ind til hun selv valgte ”selvmedicinering” (læs: selvmord)

Punkt 3+4 giver ingen mening overhovedet, når vi ifølge punkt 1+2 skulle have frabedt os mere behandling med ny kemo (hvilket vi ikke have frabedt os, men derimod flere gange efterspurgt).

Derfor ved jeg, at Hillerøds journaler ikke stemmer overens med virkeligheden.

For over 2 år siden blev min klage sendt til det, nu nedlagte Patientombuddet, som vedbliver med at udsætte min sag 3 mdr. af gangen.

  • Jeg har skrevet til Vibeke Storm Rasmussen, som fik hospitalsdirektør Bente O. Rørth til at få de to ansvarlige læger til at lave en redegørelse, hvori de skulle undersøge sig selv og, sjovt nok, først frikendte sig selv – og efterfølgende fik travlt med at rette/ redigere og ændre i Hannes journaler.
  • Jeg har skrevet til daværende sundhedsminister Astrid Kragh, som aldrig svarede på min henvendelse.
  • Jeg har efterfølgende skrevet til daværende sundhedsminister Nick Hækkerup, som mente, at jeg jo bare kunne have benyttet ”frit sygehusvalg”, samt Kristian Thulesen Dahl, som ville få sin ”sundhedsordfører til at følge sagen” (der skete intet, så det blev blot tomme ord).
  • Jeg har haft artikler i Helsingør Dagblad i forbindelse med klage til patientombuddet (1. marts 2014) og i forbindelse med journalsvindel på Hillerød Hospital (14. januar 2017)
  • Jeg har senest skrevet til vores nuværende regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, som henviser til Patientombuddet, hvilket er nedlagt.

Min advokat har skrevet til patienterstatningen og gjort dem bekendt med, at deres afgørelse (som siger at alt er gået som det skulle, og at vi selv har afvist yderligere behandling) bygger på urigtige oplysninger i journalerne. Alligevel fastholder Patienterstatningen deres afvisning, men nu begrundet med at Hanne ”ikke fik tilført yderligere skader og sygdom under sit ophold på Hillerød”. Det har vi heller aldrig hævdet. Vi har gjort opmærksom på katastrofale svigt af et døende menneske samt det forhold, at Hillerød svindler med deres journaler.

Jeg undrer mig meget over, at patienterstatningen vælger at benytte overlæge Claus Kamby med speciale i cancer fra Rigshospitalet/Herlev, som hører under Region Hovedstaden, til at undersøge overlæge Fahime Andersen med speciale i cancer fra Hillerød hospital, som også tilhører region hovedstaden, og som dertil ikke lægger skjul på, at de samarbejder inden for regionen.  Er begrebet inhabil ikke eksisterende i Patienterstatningen??

Den 20. februar 2017 indgav jeg en politianmeldelse til Nordsjællands politi, men på grund af ”manglende ledige hænder”, er sagen ikke kommet videre.

Så nu er jeg startet forfra med at skrive til politikere. Fordi:

Det er JERES ansvar, at vi har patient og retssikkerhed i Danmark. Skulle dette IKKE være tilfældet, så ser jeg ingen grund til at holde liv i ”styrelsen for patientsikkerhed” eller ”patienterstatningen”. For så ville det være mere rimeligt at melde ud til offentligheden, at når der skal spares penge i sundhedssektoren, så er patientsikkerhed, retssikkerhed eller retfærdighed ikke for de sårbare, de udsatte – nemlig patienterne! Men derimod den stærkes ret (læs: læger).

 

Mvh Kim Kjellerup.

 

 

At være pårørende…


Det er nok de færreste som ønsker at blive “pårørende til en uhelbredelig syg kræftpatient”. For mig var det heller ikke et valg! Det var en konstatering! Fordi selvfølgelig ville jeg gøre ALT for min kone Hanne.

At være pårørende og kastebold imellem ’beregnende’ instanser
Man kan få den fornemmelse som pårørende, at klagesystemet nærmest gør alt, hvad der står i deres magt for at undgå det, som man ellers som pårørende har en klar opfattelse af, at de er til for. Frister og ’forældelsesdatoer’ fastsættes tilsyneladende efter forgodtbefindende. Man får en fornemmelse af, at der arbejdes efter en slags bevidst obstruktion af den pårørendes vej gennem klagesystemets instanser, som man nærmest skal have en PDH i forvaltningsret for at have en jordisk chance for at kunne gennemskue.

Eksempel:

Patientombuddet fortalte mig, at den klage som jeg havde sendt over lægen, og som jeg fremsendte efter at have fået afgørelsen fra Patientklagenævnet, var forældet, fordi klagen skulle være fremsendt samtidigt med at jeg gik til Patientklagenævnet. ’Forklaring’ var, at “næser” forældes, hvis de ikke er påberåbt inden for 2 år, hvorimod erstatninger forældes efter 3 år fra at patienterstatningen vurderer at man burde have reageret. Hvis du, som jeg, har svært ved at forstå meningen med dén argumentation, så ved du hvordan jeg har det.

Er det mennesker med indlevelsesevne som skriver den slags skrivelser – til pårørende, der befinder sig i deres livs mareridt? Det er svært at tro på.

I min anke over denne afgørelse, skrev jeg følgende:

At være pårørende med rollen som eneste faste holdepunkt og bindeled
MIT livs “stormvejr” startede i sommeren 2012 hvor en læge på Bispebjerg hospital, helt koldt og uden nogen form for empatisk indlevelse (åbenbart ikke et krav for få en lægeeksamen), fortalte os, at Hanne havde kræft i begge lunger med spredning til lever og lymfer. Vi fik at vide, at når Hanne havde fået foretaget leverbiopcin, så foregik den videre kommunikation og behandling på Hillerød sygehus. Der faldt ikke ét ord om “frit sygehusvalg”.
Den dag havde jeg en meget stærk, instinktiv fornemmelse af, at jeg som nærmeste pårørende ville blive den person, som kom til at holde min kone i hånden, til hun døde. Dette viste sig på den tragiske vis at holde stik. Fordi:

• Der var ingen lægefaglig sammenhæng i forløbet
• Der var ingen medbestemmelse for patient og pårørende
• De fagpersoner, der skulle sikre tryghed og forudsigelighed i behandlingsforløbet, var ikke tilstedeværende

Jeg var derfor det eneste faste holdepunkt for min kone, da ALT rundt om os sejlede.

At være pårørende og erfare at tillid skulle blive ’en saga blot’
Jeg forventede faktisk (havde stadig på det tidspunkt overordnet tillid til vores sundhedsvæsen), at når vi nu var tilknyttet Hillerød hospital, at de så også ville gøre, hvad der overhovedet stod i deres magt for at hjælpe Hanne. Det har jeg så erfaret, at det gjorde Hillerød ikke. De konkrete fakta og detaljer fra den historie kan du få uddybet ved at læse dagbog sammenholdt med Hillerøds journaler. I dette indlæg er mit fokus på, hvad jeg gennemlevede som pårørende, de menneskelige aspekter og det at miste sin grundtillid til de mennesker, vi troede ville passe på os og holde hånden under os i hele forløbet. De aspekter er også en vigtig del af historien og kan ikke på samme måde læses ud af dagbogen og journalerne. Det er følelser og erfaringer, som jeg er sikker på at have til fælles med andre pårørende i det danske sundhedsvæsen.

“Tillid er ‘livets lim’. Det er den mest essentielle ingrediens i effektiv kommunikation. Det er det fundamentale princip, der binder alle relationer sammen.” (Citat: Stephen R. Covey)

Eksempel 1:
Den 3. maj 2013 meddeler en læge mig og Hanne, at fordi Hannes leveroperation var mislykket, så fik vi enestue, for at vi i Hannes sidste tid kunne være sammen. Den 9.maj 2013 meddeler vagthavende sygeplejerske mig, at på grund af overbelægning samt at hun syntes at Hanne havde fået det en lille smule bedre, så skulle jeg sove på gangen. Hanne måtte via sin telefon ringe til mig, når hun skulle på wc (personalet kom ikke).

Den 12.maj 2013 ville ledende afdelingssygeplejerske have mig smidt ud, fordi jeg tilsyneladende kom til at overvære et utilsigtet dødsfald. Alle mine protester om svigtende sygepleje og grove forsømmelser fra personalet (wc-besøg samt manglende skift af tømte dropposer) blev tilbagevist med den meddelelse, at den diskussion måtte jeg selv tage med personalet.

Jeg kunne åbenbart godt bruges som ’praktisk gris’, indtil forholdende blev så kaotiske, at Hillerød sygehus gjorde alt for ikke at få ’hovedvidner’ til uhyrlighederne. Derfor blev budskabet om, at ’Hanne og jeg skulle have mere tid sammen’, til ekstremt tomme og fattige ord. Ord der ingen forskel gjorde. For den tid sammen, den fik vi ikke.

Eksempel 2:
1. Bispebjerg ville kende cancer type, så Hanne fik foretaget en smertefuld leverbiopsin (meget lang kanyle direkte ind i leveren) for at nappe et stykke af det syge væv.
2. Hillerøds Fahime Andersen ville ikke afvente eller bruge Bispebjergs lever biopsin.
3. Hillerøds Fahime Andersen blokerede for Pfitzers tilbud om målrettet kemo med beskeden ‘sjov mail’.
4. Hillerøds Fahime Andersen har på et tidspunkt (hvornår vides ikke, men formentlig efter Hannes død) tilføjet, at vi er blevet tilbudt og selv har afvist ny leverbiopsin og kemoskift.

I dag ved jeg stadig ikke hvad Hannes biopsin viste. Jeg ved at den aldrig er blevet brugt til noget, samt at jeg havde meget ondt i den hånd, som holdt Hanne i hånden, da hun fik foretaget sin lever biopsin.

I en situation hvor man netop skulle være holdt i hånden af et hospital i form af lægefagligt overblik og omsorg i et så smertefuldt indgreb (det var ikke bare et ’stik i armen’), fik man en foruroligende fornemmelse af, at det i stedet var den ene hånd, der ikke vidste hvad den anden lavede. I hvis hænder kan man trygt lægge sin tillid, når 2 hospitaler, inden for samme sundhedsvæsen, kan være så uenige??

Eksempel 3:
I 2013 var Hillerød nået til den konklusion, at de ikke kunne gøre mere for Hanne. Onkologisk var konstant underbemandet. ”Alarmklokken” til patienterne kunne man bruge som ’kedsomhedsprojekt’. Det kunne tage halve timer inden personalet kom og var fysisk til stede. Hillerød foreslog ’aflastning’ på Louiselund frem for at blive på afdelingen. Hillerød ”glemte” i den forbindelse at fortælle, at Hannes mislykkede operation havde resulteret i, at galde (affaldsstoffer fra kroppen) kun langsomt passerede Hannes kræftforstørrede lever. Kort tid efter at Hanne var blevet indlogeret på Louiselund fik affaldsstofferne Hannes fødder til at hæve så voldsomt, at vi var bange for at huden skulle sprænge. På cirka en uge var Hannes fødder og ben så hævede, at hun ikke kunne bevæge sig. Når Hanne var ”faldet ned” i sengen (hun sov siddende på grund af væske i lungerne fra lungecancer), så måtte 4 personaler fra afdelingen tage fat i hvert sit hjørne af et speciallagen og med mig i hovedgærdet, trække Hanne på plads.

Jeg kan ikke bevise at Hillerød havde forudset Hannes situation og erkendt, at de ikke havde personale til at magte opgaven. Men med alle de løgnehistorier som er blevet skrevet ind i Hannes journaler efterfølgende, sammensat med at Hillerød på daværende tidspunkt ikke foreslog Hospice, så har jeg Hillerød MEGET kraftigt mistænkt for at deres ’aflastning’ var en kærkommen nødløsning i en situation, der var kommet helt ud af kontrol.

At være pårørende og blive ignoreret, svigtet og modarbejdet som borger i ’velfærds Danmark’
Som borger, der altid har betalt skat til bl.a. vores højt besungne ’verdens bedste sundhedsvæsen’, forventede jeg, i fuld tillid til vores velfærdssystem, at Hørsholm kommune ville træde hjælpende til. Det gjorde kommunen så ikke. Tværtimod følte vi os både ignoreret, svigtet og decideret modarbejdet. Fordi:

1. I over et 1/2 år fik Hanne tildelt kr. 366,- om ugen i sygedagpenge (hjemmegående husmødre eller medarbejdende husmødre var tilsyneladende ikke berettiget til mere).

2. Hørsholms lægefaglige konsulent fik gang på gang afvist Hannes førtidspension med begrundelsen “det fremgik ikke tydeligt nok af journalerne at Hannes sygdom var dødelig”. Lægefaglige konsulenter bruger tilsyneladende ikke selv tid på at ringe til sygehuse for at få den korrekte ordlyd.

3. Kort tid før Hanne døde, fik Hørsholm kommune inddraget min plejeorlov. Kommunen kontaktede min arbejdsgiver og fortalte, at man stoppede dags dato min plejeorlov. Hørsholm kommune fortalte endvidere min arbejdsgiver, at jeg ikke var i stand til at udføre sikkerhedsbetonet sikkerhedsarbejde (hvilket mit job som lokomotivfører indebærer). Så min arbejdsgiver måtte indstille sig på at udbetale mig sygedagpenge. Mit tilbud om at betale mine egne omkostninger, når Hanne var død, blev afvist.

At være pårørende på et hospital som aldrig skulle have haft lov til at modtage patienter
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at et hospital kunne have SÅ lavt serviceniveau for dødsyge patienter. At Hanne skulle opleve så mange fejl og svigt, som vi gjorde. Hillerød hospital er åbenbart selv kommet frem til, at deres behandling af Hanne ikke var ok, fordi ellers havde det vel ikke været nødvendigt for dem at rette, ændre, redigere og fremstille falske mødenotater i Hannes journal. Enden på den historie kendes endnu ikke, men faktum er at regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen har Hannes sag liggende på sit bord.

”Verden bliver ikke ødelagt af dem, der begår onde gerninger. Men af dem der ser på og som ingenting gør.” (citat: Albert Einstein)

Eftersom at der bevisligt er blevet begået lovbrud (journalsvindlerier), vil det eneste forsvarlige så ikke være, at man laver en ny redegørelse af, hvad der skete på et hospital, som i kaos tiden 2012-2013 aldrig skulle have haft lov til at modtage patienter?

Har regionsrådsformanden mod til at handle? Eller vil hun lade stå til?

Skal der en politianmeldelse til?

Åbent brev til regionsrådsformanden

Efter artiklen om journalsvindel i Helsingør Dagblad, lørdag den 14. Januar 2017, skrev jeg en mail til regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen. Da hun endnu ikke har svaret, har jeg valgt at offentliggøre mailen her:

 

Kære Sophie Hæstorp Andersen

Hillerød sygehus fik før weekenden mulighed for at forsvare sig imod mine anklager om journal svindel i Helsingør dagblad. De svarede dagbladet følgende:

“Helsingør Dagblad har bedt Nordsjællands Hospital om en kommentar til Kim Kjellerups sag i Patientklagenævnet. Svaret til Helsingør Dagblad er, at fordi sagen stadig er under behandling, kan hospitalet ikke kommentere den. “

Hillerød sygehus gambler med patienter og retssikkerhed
I 2012 blokerede Hillerød sygehus for, at min uhelbredeligt syge kone, Hanne Kjellerup, kunne få en anden type medicin som var målrettet hendes type cancer (lungecancer med spredning til lever og lymfer).
 
Hvorfor vente på svar fra biopsin?
Kontaktlægens begrundelse var, at man havde valgt ikke at vente på resultat af en smertefuld leverbiopcin og havde succesfuldt fået stoppet yderligere udvikling af lungecanceren (vi fik aldrig oplyst resultat af leverbiopcin, hvilket var afgørende for ændring af fremtidig behandling).
 
Konsekvensen var en overset levercancer
Hanne døde i 2013 en meget smertefuld død som følge af at Hillerød først overså/ignorerede Hannes levercancer, og efterfølgende forsøgte at operere sig ud af deres fejltagelse ved en akut operation (akut operationen blev endda udsat flere gange på grund af manglende læger/operationsstuer).
 
En fejltagelse som forsøges skjules?
I 2013 har Hillerød sygehus efter Hannes død tilføjet urigtige oplysninger i Hannes journaler. De har udeladt væsentlige oplysninger, samt tilsyneladende redigeret så meget i Hannes journaler, at min dagbog fra den periode og Hannes journaler er som nat og dag.
 
I 2013 har Hillerød sygehus ligeledes tilføjet et falskt mødenotat (Hanne, min søn og jeg kunne beviseligt ikke have været til stede).
 
Dokumentationen taler sit eget sprog
På min hjemmeside www.detsygehus.dk kan man læse om:
 
1. Hannes groteske oplevelser, fejl og svigt som hun blev udsat for på grund af overbelægning, lægernes utilstrækkelighed, og manglende plejepersonale.
 
2. “Utilsigtet dødsfald” (var det pga. utilstrækkelig bemanding om natten?? Læs 13/05-2013), som bevirkede at ledende afdelingssygeplejerske ville smide mig ud dagen før Hannes overflytning til tildelt aflastningscenter. Jeg vil gætte på at årsagen var, at man ønskede at skrive i patientjournal: “Død af naturlige årsager”, hvilket jeg ville kunne bevidne ikke var tilfældet.
 
Mine oplevelser på Hillerød er desværre ikke enestående. Jeg har som reaktion på min hjemmeside fået flere henvendelser, bl.a. fra en denne kræftpatient, som kunne fortælle at:
 
“Jeg har kræft med spredning, og er kun stødt på en massiv mur hver gang jeg var til samtale med en af lægerne, jeg søgte hele tiden nye behandlinger kom med forskellige forslag men alt er blevet fejet væk og jeg føler mig nærmest som en pestilens når jeg er der… Nu har de opgivet mig, efter 3 forskellige slags kemobehandlinger og metastaser som kun vokser hele tiden, på trods af, at den første læge lovede mig, at kunne de ikke hjælpe mig så var der både udlandet og eksperimentel behandling som de kunne sende mig til, men da jeg så søgte om udlandet, fik jeg et STORT nej for nu troede man lige pludselig ikke på dem alligevel… (Selv Second opinion sagde nej). Nu har jeg været på Riget og fået taget biopsi af metastaserne for at se om der skulle være noget som var mere målrettet den kræftform jeg har. Hvorfor gør man ikke det fra start af, NEJ det gør man ikke for det koster for mange penge så hellere ligge ud med en overordnet behandling som måske slet ikke hjælper overhovedet, og kun svækker ens krop yderligere (hvilket det har gjort i mit tilfælde). Kan kun sige at man skal holde sig langt væk fra Hillerød hvis man får en kræftdiagnose. De er slet ikke gearet til at levere en ordentlig og individuel behandling, hvad der skal til hvis man vil gøre sig håb om at overleve den frygtelige sygdom.”
 
Hvor er retssikkerheden?
Patientklagenævnet har nu haft min sag liggende i 2 år uden at afgøre sagen.
 
Patienterstatningen har, uden at bruge mange ressourcer på, hvad der er hoved og hale i Hannes journaler, afvist min sag (jeg forstår ikke, hvordan en anden patients journal, som var ilagt forkert, kan komme med som begrundelse på min afvisning??) 
 
Jeg spørger nu dig, Sophie Hæstorp Andersen:
 
Hvad vil du gøre for at stoppe Hillerød sygehus journalsvindlerier?!
 
Hvad vil du gøre, for at stille de ansvarlige læger til regnskab for deres umenneskelige behandling af forsvarsløse, retsløse og uhelbredelige patienter?! 
 
Hvad vil du gøre for at stille ledelsen på Hillerød sygehus til regnskab for, at de i årevis har lukket øjnene for at hospitalet ikke var/er gearet til at modtage så mange patienter?!
 
 
Mvh Kim Kjellerup
 

Har Hillerød Sygehus begået “Det Perfekte Mord”?

Jeg har, efter at Kenneth, Martin og Mies mor, og min hustru, “fik lov” til at afgå ved døden, skrevet til Vibeke Storm Rasmussen, Astrid Kragh, Nick Hækkerup, Kristian Thulesen Dahl m.fl. Jeg har været i TV2 Lorry samt været interviewet i stor artikel i Helsingør Dagblad, hvor jeg har gjort opmærksom på de skandaløse forhold på Hillerød Sygehus – eller som jeg har døbt min hjemmeside: “Det Syge Hus”. 

Ingen har foretaget sig noget, hvilket jeg synes er uretfærdigt for alle de mennesker, som blev ofre for nedlæggelsen af Helsingør Sygehus og fik Hillerød Sygehus til at kollapse pga overbelægning, manglende personale med dertilhørende “utilsigtede hændelser” og “utilsigtede dødsfald”. 

Når man klager til patientombuddet over Hillerød Sygehus (skete i januar 2015), skal man samtidigt søge erstatning i patienterstatningen (skete i foråret 2016). Fordi hvis man ikke gør det, så forældes sagen i Patienterstatningen. 

Patientombuddet skrev i afgørelsen over min klage over Hannes læge, at lægegerningen havde været “under normal lægefaglig standard”. Patienterstatningen skrev, at sagen var forældet, så lægen var ikke erstatningsberettiget (erstatning var ikke mit formål). Lægen kunne ikke engang få en “næse” (dette var mit formål), fordi fristen på “næser” er to år. 

Jeg fik et chock, da jeg læste patientskadeerstatningens begrundelse for at afvise mine klager over Hillerød Sygehus. Der stod en afvisning med beskrivelser af forløbet, som jeg  ikke kunne genkende. Ved at kontakte min advokat fik jeg læst op, hvad overlæge på onkologisk havde skrevet i lægejournal den 8. november 2012 (læs 8. november, side 5), hvilket var oplysninger jeg slet ikke kunne genkende, når jeg sammenholdt min egen håndskrevne og meget detaljerede dagbog fra selvsamme dag. DERTIL læste han en journal op, der ikke var anført i min dagbog fra den 6. december 2012. 

I journalen stod der, at vores søn samt Hanne og jeg, med “en lang og grundig samtale” havde fået præciseret budskabet fra den 8. november 2012 og var indforstået med hendes svar. I den journal havde overlægen lavet 4 fejl, som kan læses her på Det Syge Hus (læs 6. december, side 2) 

Jeg kan ikke afgøre, om det vi oplevede på Hillerød var:

1: En “utilsigtet hændelse” 

2. Et “utilsigtede dødsfald”? 

3. “Det perfekte mord”?

Det prøver jeg til stadighed at finde svar på.

Fortsættelse følger i næste udgivelse…